NedTil bund  HjemStartside

  Biologisk grundlag for dyrkning af landbrugsafgrøder.

Landbrugets anvendelse af gødning giver ofte anledning til debatter, mange politikere mener tilsyneladende, at planter ikke behøver næringsstoffer for at gro.

Planternes nødvendige næringsstoffer for normal vækst er forlængst kortlagt, der er 14 essentielle næringsstoffer foruden kulstof, ilt og brint (vand), de er nævnt andet sted.
Her skal kun behandles kvælstof -N - , som er det næringsstof, der oftest nævnes i debatten.
Som eksempel anvendes 1 ha byg, der typisk får tildelt ca. 100 N/ha.

I diverse rapporter fra NOVANAs biologer, anvendes ligningen:

        Tildelt kvælstof - kvælstof i salg af produkter = N-overskud
      ____________________________________________________________________

Forskellen benævnes som "N-overskud"!
Dette bergnede tal påregnes så fejlagtigt at blive udledt til vandmiljøet!

Den opgørelse er forkert, den er ikke i overensstemmelse med de biologiske facts i jordbunden!
Rent faktisk indeholder afgrøden mere kvælstof, end der tilføres, det er påvist ved de banebrydende forsøg med N-15 isotopen
på Askov forsægsstation i årene 1980-1985!
Denne isotop er ikke radioaktiv og forbliver uændret i miljøet, hvor den kan måles præcist.

Udover det kvælstof, som landmanden tilfører gennem gødskning, stammer en del kvælstof fra bl.a.:

  1. Nedfald af kvælstof(ammoniak - NH3) fra luften. Det stammer overvejende fra forbrændingsprocesser.

  2. Produktion af kvælstofforbindelser fra mikroorganismer i jordbunden. Bl.a. azotobacter-bakterien.
  3. Alle bælgplanter kan udnytte luftens kvælstof, som de omgivende planter kan udnytte en del af.
    en stor del af den kvælstofudledning som udyrkede arealer leverer til vandmiljøet, stammer feks. fra bælgplanter.
  4. Frigørelse af nitrat ved mineraliseringen af organisk materiale i jordlaget fra forrige års plantemateriale.
   Denne proces sker, når temteraturen er over 4 grader C.
  5. Planterne udskiller ammoniak under væksten..

Der er altså en betydelig frigørelse af nitrat efter høst, der vil udvaskes, hvis den ikke blev opfanget af planter.
Det er indførelse af "grønne afgrøder", der har medført at landbruget udleder langt mindre nitrat, end tidligere.

Det sker ved at lade jorden være bevokset efter høst - de såkaldte grønne marker.
Det er indførelse af denne metode, der har nedsat N-udledningerne ganske betydeligt, hvorimod nedsat mængde ikke har en målelig effekt.

Grafisk ser det således ud:

    

 1. Der sker ingen udvaskning med en opadgående vandbevægelse i jorden.

 2. I foråret kan der lokalt forekomme skybrud med store nedbørsmængder.
  I disse tilfælde kan der udvaskes en stor del af den tilførte gødning, der så må tilføres igen.
  Det giver normalt ingen uheldige effekter på miljøet.

 3. Nitraten i vandet afgasser hurtigt, i det sene forår og sommer er der ofte kvælstofmangel i vandmiljøet.

  4. Kvælstof følger med vandbevægelsen nedad, fortrinsvis i perioden sen efterår - vinter.

 Det er derfor vigtigt, at jorden er bevokset indtil den biologiske omsætning i jordbunden er stoppet.
 Udvaskningen med vinternedbøren sker i det tidlige forår, der sætter gang i væksten i vandmiljøet, med en stor produktion af alger, vandlopper, dafnier etc., der er  fødekædens første led i vandmiljøet.
 Grønalgerne er foruden det er første led i fødekæden, også storleverandør af ilt om dagen, idet den benytter fotosyntesen i sin vækst.

Oprettet 26.03.2018 -  - opdateret