Fup & Fakta

Nitrat er giftigt og giver bl.a. risiko for mavekræft og “blå” børn.

Denne påstand er ikke påvist i de undersøgelser, der er foretaget indtil nu.
“Blå børn” eller methæmoglobinæmi er en lidelse, der forekommer hos spædbørn indtil ca. 3 mdrs. alderen. Det skyldes, at nyfødtes blod indeholder en speciel form for hæmoglobin, der lettere omdannes og et enzymsystem, der kan omdanne methæmoglobin til hæmoglobin endnu ikke er færdigudviklet. Den lavere surhedsgrad i maven hos nyfødte har også betydning for risikoen for høje nitritværdier.
Den udsatte gruppe er spædbørn, der får modermælkserstatning. Risikoen for tilstanden hænger sammen med tilstedeværelsen af coliforme bakterier, der findes i tarmkanalen. Uden bakterier sker der ingen omdannelse af nitrat til nitrit.
Hovedparten af nitrat får vi tilført gennem indtagelse af grøntsager – en del danner vi selv i spyttet, der er nitrat i tobaksrøg etc.
Der er kun fundet meget få tilfælde her i landet – og ingen med dødelig udgang. I næsten alle tilfælde har der været tale om lokal forurening fra nærliggende kloakafløb o.lign.
I kroppen kan en del af nitrat omdannes til nitrit, det sker allerede i mindre grad i mundhulen.
I organismen kan nitrit sammen med aminer danne nitrosaminer, hvoraf de fleste er kræftfremkaldende. Man har ikke kunne eftervise, at øget nitratindtag er en medvirkende årsag til et øget antal kræfttilfælde.
Nitrit er ikke altid skadeligt for organismen. Den seneste forskning tyder på, at nitrit kan have en gavnlig virkning overfor skadelige bakterier.
Nitrat omdannes til nitrit allerede i mundhulen. Det har naturen sikkert et formål med.
Mavesyren omdanner nitrit til nitrogendioxid (NO2), der sammen med saltsyre er uhyre effektivt overfor bl.a. Salmonella-bakterier. Nitraten kan meget vel udgøre en del af kroppens naturlige forsvar overfor sygdomsbakterier. (Kilde: patalog Ben Benjamin, Bartholomew’s hospital i London).

Økologiske fødevarer er sundere end fødevarer, der er dyrket på traditionel vis

 

Der er ingen seriøse undersøgelser, der kan bekræfte denne påstand.
Der er tværtimod ikke muligt at måle nogen kemiske forskelle bortset fra nogle meget små forskelle i aminosyresammensætningen, der altid forekommer ved ændring i kvælstofmængden.
Mange planter udvikler selv giftstoffer for at beskytte sig mod angreb af skadevoldere. De vil indeholde større mængder naturligt fremstillede giftstoffer, end planter, der er beskyttet med planteværnsmidler.

Økologiske fødevarer indeholder ikke pesticider eller pesticidrester, da de ikke sprøjtes

Forkert. Der findes også rester af sprøjtemidler i økologiske varer i enkelte prøver. De kan f.eks. stamme fra regnvand og fra foder, der ikke er økologisk. Det kan stamme fra jorden, hvor der er rester fra tidligere behandlinger.
Mængderne er imidlertid så små, at de ingen betydning har.
Det samme gælder i øvrigt fødevarer fra det traditionelle danske landbrug, hvor der kun findes rester over grænseværdierne i meget få prøver. Hovedparten af fundene af pesticidrester er fra importerede fødemidler.

Økologisk landbrug er mere miljøvenlig end det traditionelle landbrug.

På enkelte områder er der rigtigt.
M.h.t. udvaskning af kvælstof er det ikke umiddelbart rigtigt – tværtimod. Hvor der anvendes mange bælgplanter vil udledningen af kvælstof blive større, end fra konventionelt landbrug, der ikke anvender bælgplanter.
På økologiske brug fordeles husdyrgødningen i mindre mængder, det giver en mindre udledning af kvælstof. Men dermed fordeles husdyrgødningen til flere arealer – ofte til afgrøder, der ikke udnytter gødningen optimalt, det giver en forøget udvaskning af kvælstof.
Forøget anvendelse at gylle til græs giver en større fordampning af ammoniak, og en udbyttedepression p.g.a. gyllesvidning, da gyllen som regel ikke nedfældes.
Der er dog mange andre stoffer end kvælstof, der har miljømæssig betydning.
Ved anvendelse af gode landmandsprincipper, som det f.eks. sker netop i de økologiske landbrug, er der ikke den store forskel.

Kunstgødning” er skyld i udvaskning af kvælstof fra landbruget

Kvælstoffet fra handelsgødning, som det har heddet i mere end 40 år, bliver optaget i planterne i løbet af 3-6 uger. Der er i pløjelagets dybde ca.
10.000 kg organisk bundet kvælstof (N). Det omdannes af bakterier til uorganisk nitrat og ammonium.
Denne proces kaldes mineralisering og foregår indtil temperaturen er kommet under ca. 4 °C. Den nitrat, der ikke optages af plantevæksten, vil blive udvasket om foråret.
Hovedparten af den udvaskede nitrat om foråret, viser sig da også at stamme fra denne mineraliseringsproces.

Landbruget er den største forurener af drikkevandet med pesticider.

Af de 12 hyppigste fundne pesticider i drikkevandet kan kun 2 henføres til landbrugsdrift – Bentazon -aktivstoffet i Basagran- kommer ind på en 4. plads og Dichlorprop, der kun må anvendes i et begrænset omfang, er nr. 12.
En del af de øvrige pesticidrester, der er fundet, kan henføres til nedbrydningsrester fra stoffet Atrazin, der navnlig anvendes som et totalmiddel udenfor landbruget. En lille del anvendes i Majsafgrøder.
En af de større syndere er de såkaldte BAM-stoffer, dvs. nedbrydningsprodukter efter totalukrudtsmidlet Prefix, der især er anvendt af private og af det offentlige til bekæmpelse af ukrudt mellem fliser, vejrabatter o.lign.
Resultaterne stammer fra 26.000 analyser fra vandforsyninger foretaget i en række amter frem til aug. 97. – den kan ses på siden om pesticider.

 

Der findes ofte medicinrester i danske kødprodukter.

I de danske kødprodukter fra svin, kalve og fjerkræ er der ikke fundet medicinrester af antibiotika i EU´s undersøgelse over medlemslandenes kødvarer.
Til sammenligning kan nævnes, at man fandt i 17 % af det irske svinekød fandt rester af medicin – 5 % i det belgiske kalvekød ca. 5 % i det spanske kalve- og svinekød.
Den danske veterinærkontrol har fundet rester i 0,06 % af prøver af mælk af fremmede stoffer – ikke alle var over den såkaldte MRL-grænse, der er fastsat af EU. Tallet er faldende.

Husdyrgødning er bedre for planterne end “kunstgødning”

Planterne kan kun optage næringsstoffer i mineralsk form dvs. som elektrisk ladede ioner.
I “kunstgødning” forekommer næringsstofferne således i en for planterne naturlige form. Derfor blev ordet “kunstgødning” erstattet af det mere rigtige ord “handelsgødning” for mere end 40 år siden. Det var omtrent på samme tidspunkt, da telefonmasterne blev erstattet af kabler i jorden. Næringsstofferne i husdyrgødning skal først omdannes til uorganiske stoffer, inden planterne kan optage dem.

Husdyrgødning har den bedste gødningsvirkning

På Askov forsøgsstation har man gennem mere end 100 år haft forsøg, hvor ugødede afgrøder blev sammenlignet med gødning med kunstgødning og husdyrgødning.
Formålet var ikke at undersøge, hvad der virkede bedst til planterne, men at finde ud af, hvor meget de enkelte næringsstoffer i husdyrgødning var værd. For kvælstoffets vedkommende fandt man, at ca. 40 % af kvælstofindholdet virkede det første år. For fosfor og kalium var tallene mellem 80 og 90 %.

Landbruget er den største synder mht. forurening med kemikalier

Belastningen med kemikalier i Danmark kan illustreres med følgende tal:

  • 145.000 tons rengøringsmidler.
  • 142.000 tons tekstil-behandlingsmidler.
  • 107.000 tons træ og metaloverflade behandlingsmidler.
  • 116.000 tons autopleje midler.
  • 42.000 tons lim og fugemasse.
  • 45.000 tons afkalkningsmidler.
  •  1.100 tons imprægneringsmidler.
  •  2.700 tons fotokemikalier.
  •  3.900 tons swimmingpool kemikalier.
  • 3.500 tons aktivt stof i bekæmpelsesmidler i landbruget (1996)
  • 600.000 tons kemikalier i alt.
  • Aktiv midddel
    Landbrugets forbrug af aktivstof formindskes stadig. Figuren viser forløbet gennem de seneste år.
    Der skal bemærkes, at de akut giftige insekticider er ved at være udfaset.
    (Kilde: Miljøstyrelsen)

    Ved en global temperaturstigning vil havet stige p.g.a. smeltning af Polernes is.

    Ikke helt korrekt. Ved temperaturstigning vil der fordampe mere vand.
    Det vil give en større nedfald af sne over de polare egne.
    Resultatet vil i første omgang blive, at vandstanden i visse dele af verdenshavene vil falde.
    (IPCCs Second Assessment Report jan. 1996 om temperaturstigning på Antarktis.
    I resumeet siges, at dette spørgsmål er usikkert – selv om det klart fremgår af den underliggende rapport!)
    Først på et senere tidspunkt vil vandstanden stige p.g.a. vandets udvidelse og forøget afsmeltning.
    Den faldende vandstand ved Maldiverne viser lidt af sammenhængen.

    Forøgelse af skovarealerne har stor effekt på CO2 -problemet

    På CO2-topmødet i Kyoto i nov. 97 blev et forslag fremsat om at plante mere skov for at begrænse CO2-udslippet – det er ikke særlig overraskende. Men hvad er realiteterne?
    For at absorbere CO2 udslippet fra et kulfyret kraftværk som f.eks. Asnæsværket på 600 MW, skal der plantes ca. 150.000 ha skovareal. Omkostningerne ved tilplantningen vil andrage ca. 1/2 milliard kr. Og så er der ikke medregnet CO2-effekten ved tilplantningen.
    Tilplantning af ny skove har en meget begrænset CO2-effekt.
    Ifølge FAO dækker skovene ca. 3.500.000.000 ha.
    Forslaget må nok ses som en slags aflad m.h.t. vor enorme anvendelse af fossil energi.

    Tungmetaller ophobes gennem fødekæden: græs —> ko —> mælk —> menneske.

     


    Påstanden er set bl.a. i forbindelse med udslip af radioaktive stoffer. Tungmetaller optages meget vanskeligt i planter og dyr. Der er megen forskel på de enkelte tungmetallers optagelse, men generelt optages de meget vanskeligt.
    Det skyldes flere ting. I planter skal de optages på ionform – dvs. elektrisk ladede atomer.
    Mange tungmetaller omgiver sig med en vandkappe, der gør det vanskeligt for planterne at optage disse gennem rodhårene.
    For hver million atomer tungmetaller i jorden optages kun nogle ganske få atomer – typisk under 10 stk. Det gælder for bl.a. Cæsium, Strontium, Bly o.m.a. I den menneskelige organisme optages de også vanskeligt. For tungmetallet plutonium optages ca. 3 atomer for hver million atomer, der optages gennem munden. De 99.997 % passerer uhindret gennem tarmsystemet.
    Det samme gælder for mange andre tungmetaller. Cadmium optages i forhold hertil betydelig lettere, og er et af de kritiske tungmetaller. Der sker dermed en meget kraftig nedkoncentrering gennem den nævnte fødekæde.
    Tungmetaller kan dog være så giftige, at selv meget små mængder kan have store sundhedsmæssige konsekvenser. Nogle af de værste forureninger med tungmetaller er foregået i Japan, hvor store mængder kviksølv fra årelang industriel forurening slap ud i havet.
    Det gav anledning til massive forgiftninger på befolkningen, der spiste mange af disse forurenede fisk. En anden miljøforurening var cadmium. De arvemæssige skader var meget store. De er ofte blevet anvendt som eksempel på skader fra de 2 atombomber, der nedkastet i Japan i slutningen af 2. verdenskrig. (PVC-fabrikation i Minamata)

    I Tokyo er luften så forurenet, at der er automater på gadehjørnerne med frisk luft

    Historien er usand. Der er ingen friskluftautomater i Tokyo.
    Derimod anvender nogle japanere ren ilt for at være fysisk på toppen, men det har intet med forurening at gøre. I Tokyo er luften mindre forurenet end mange andre storbyer p.g.a. katalysatorer på biler.<

    En mor i Sverige så hendes børn var selvlysende – kort tid efter Tjernobyl-ulykken

    Denne historie var blot en af mange usande vandrehistorier, der opstod i kølvandet af Tjernobyl-ulykken. En anden beretter om et passagerskib med strålingsramte personer blev sænket i Sortehavet, for at spare på dyre hospitalspladser i Rusland.
    Mange af vandrehistorierne omkring Tjernobyl skyldes dels mange har set deres fordomme mod atomkraft blive bekræftet, dels ser mange i Rusland en mulighed for at få økonomisk hjælp fra Vesten.

    Den kinesiske mur er det eneste menneskeskabte bygningsværk, der kan ses fra Månen.

    Den kinesiske mur – Wan li chang cheng – kan ikke ses fra Månen, denne vandrehistorie er forkert.
    Det er ikke muligt at se den kinesiske mur fra månen med det blotte øje – eller med kikkert.
    I afstanden 384.000 km vil “Den Kinesiske Mur” syne lige så meget som en sytråd på ca. 30 km afstand!
    At påstanden bliver fremsat i Tv-programmet “Jeopardy” gør den ikke mere rigtig.
    Med det nye superteleskop, der er ved at blive bygget i Sydamerika, kunne det måske lade sig gøre – men den teknik har man ikke til rådighed på Månen!
    Vandrehistorien skyldes sikkert, at nogle astronauter under et lavt kredsløb i en afstand på 40-80 km, har kunnet ane en skygge fra muren. Deres oplevelser fra “rummet” er så senere blevet overført til at gælde også fra Månen, der er ca. 5000 gange længere væk!

     

    Regnskoven i Sydamerika er i stærk tilbagegang gennem de seneste år.

    Omhyggelige målinger af fotos fra Landsat-satellitten viser en reduktion på 0.6 % op til 1975. Til 1987 måltes en reduktion på 5 % for perioden fra 1975.
    Disse resultater er konstateret efter meget nøje granskning af enkeltbilleder fra Landsat-satellitten.
    Det betyder dog ikke, at der ikke er nogen grund til at arbejde for den
    alt for store afbrænding af regnskove, der sker for at skaffe jord til dyrkning.

     

    Stigning af papirforbrug til reklamer, emballage o.a. er skyld i regnskovens tilbagegang.

    Papir fremstilles i Nordeuropa af tilvæksten af træ fra de nordiske lande – og ikke fra regnskovens træer.

    Skovarealerne er i hastig tilbagegang.

    På den nordlige halvkugle er der gennem mange år sket er vækst i skovarealerne. Forøgelsen kan ses på billeder fra satellit.
    Desværre sker der samtidig en kraftig formindskelse af arealerne med regnskov på den sydlige halvkugle.

    Sahara udbreder sig sydover p.g.a. global temperaturstigning.

    Meteosat har ikke bekræftet dette. Ørkengrænsen flytter sig efter nedbøren. Skaderne opstår p.g.a. overgræsning i velafvandede områder.
    De seneste målinger viser, at Sahara faktisk bevæger sig mod nord – Sahara »krymper!«

     

    Forbud mod krumme agurker er et eksempel på EU-bureaukrati.

    Det skyldes ikke mindst et ønske fra danske gartnere, at der blev udarbejdet regler for disse frugters krumning. Dette lobbyarbejde viser, at det er rimelig let at få indflydelse på EU-kommissionens arbejde

    I Japan blev der født mange misdannede børn efter atombomberne i 1945.

    I den meget store undersøgelse, hvor ca. 100.000 børn blev fulgt gennem mange år, blev der fundet samme antal tilfælde af arveskader hos børn af bestrålede forældre og børn af ubestrålede forældre.
    Det samme gælder alle de undersøgelser, der er foretaget vedrørende livskvalitet.
    (30 års rapporten fra Atom Bomb Casualty Commission ABCC)

    EU har bjerge af fødevarer på lager, p.g.a. overproduktion af fødevarer.

    Det er en myte. Lagrene svarer kun til få måneders forbrug. (år 2000)
    Lagrene blev stærkt formindsket, da der for få år siden var misvækst p.g.a. tørke i USA. Fejlslagen høst i Rusland har også formindsket de globale lagre.
    En årsag til overproduktion af visse varer i EU skyldes, at eksport til Ulande, hvor betaling for varer ofte sker med fødevarer. EU er nettoimportør af fødevarer!

    Jordkloden afkøles langsomt.

    Jorden opvarmes til stadighed. Det skyldes energiproduktion fra henfald af radioaktive stoffer. Det er især radioaktivt kalium – K40, der er skyld i opvarmningen.

    Der sker mystiske og uforklarlige ting i Bermudatrekanten.

    Der findes mange vandrehistorier om området omkring Bermudatrekanten – forsvundne fly og skibe samt mange andre overnaturlige hændelser.
    Ingen af disse vandrehistorier har kunnet bekræftes – tværtimod.
    Området er meget uroligt, men ifølge Lloyd forsikringsselskab sker der ikke flere forlis end ved andre lokaliteter med samme klimatiske betingelser.

    Anvendelse af atomenergi til el-fremstilling er i tilbagegang.

    Der bygges stadig atomreaktorer – der mere end 60 under bygning verden over.
    De største udbygning sker i Østen incl. Rusland. Udbygningen i Vesten er stort set færdig. Finland er en undtagelse, idet de har ordret verdens p.t. største atomkraftværk med forventet opstart i 2013. Nyt værk indhenter tilbud pt. (2012)
    I EU-området produceres ca. 1/3 af el-energien med atomkraft, et tal der falder en smule pga. Tysklands beslutning om at lukke værker ned og i stedet opføre kulværker og importere el.
    På verdensplan er der ca. 440 reaktorer i brug.

    Plutonium er Jordens giftigste stof.

    Plutoniums giftighed er forbundet med stoffets radioaktivitet. Når plutonium henfalder, udsendes uhyre energirige alfastråler (heliumkerner). Alfastråler har meget kort rækkevidde, idet de ikke kan trænge gennem huden – og de stoppes af et lag papir.
    De er i stand til at trænge gennem meget tynde hinder såsom lungeceller, hvor de kan anrette store skader.
    Indtaget gennem munden optages ca. 3 atomer plutonium for hver million.
    Hvis det optages gennem luftvejene er forholdet ganske anderledes, da det her kan anrette store skader, der kan føre til lungekræft.
    For at optages gennem luftvejene skal det først iltes til PuO2. De mikropartikler er så små, at lungernes fimrehår ikke kan skille sig af med dem.
    Der er andre stoffer, der har samme egenskaber.
    I tobak findes der flere radioisotoper, en af dem er polonium, der har samme giftighed og egenskaber som plutonium.
    Polonium iltes ved rygning til sådanne mikropartikler, der kan forårsage lungekræft i løbet af en årrække.
    Et bestemt cigaretmærke viste i en undersøgelse en hyppighed på 5 gange flere lungekræfttilfælde som andre mærker.(Alice Stewart)
    Det viste sig, at tobakken herfra var dyrket på en jord, hvor der var et naturligt højt radioaktivt niveau.
    Tobak er en plante med en stor evne til at optage tungmetaller.

    Indførelse af kerneenergi til el-fremstilling giver risiko for spredning af a-våben

    Den plutonium, der dannes i et a-kraftværk er uegnet til fremstilling af a-våben.
    Det skyldes det høje indhold af isotopen Pu240. Denne isotop spalter spontant og er derfor ubrugelig til dette formål.
    Til våbenbrug skal anvendes næsten rent Pu239(ca. 96 %), der fremstilles i særlige reaktorer, der er under militær kontrol.
    Der er ingen eksempler på, at den fredelige udnyttelse af kerneenergi har leveret materiale til våben.
    I alle de lande, der er i besiddelse af kernevåben, er bomberne produceret før elproduktion fra a-kraftværkerne var kommet i gang – med Pakistan som eneste undtagelse.

    Problemer med det højaktive affald er uløste.

    De politiske problemer er ikke løste.
    Teknisk er der flere sikre løsninger.
    Man kan skærme strålingen fra det højaktive affald med 100 m luft = ca. 1-2 m beton. Strålingen umiddelbart udenfor betonvæggen stammer hovedsageligt fra betonen selv.
    Behandlet affald er efter 600 år (= 20 halveringstider) på samme strålingsniveau som naturligt forekommende bjergarter.
    De høje tal, der nævnes i medierne, stammer fra plutonium, der fjernes fra affaldet og kan genbruges i nye brændselselementer.
    I Sverige har man opgivet at behandle affaldet – i stedet vil man slutdeponere det brugte brændsel dybt nede i granitfjeldet – uden at genvinde uran og plutonium til nyt brændsel.

    I New Yorks kloakker lever mange Alligatorer, der som er skyllet ud af private.

    Denne og mange andre varianter af historien er ikke sand.
    Der findes ingen krokodiller eller alligatorer – heller ingen blinde af slagsen – i kloakkerne, hverken i New York eller andre byer.
    De skulle efter sigende være skyllet ud i kloakken, når ejerne var blevet trætte af dem som husdyr.