+ Gensplejsning NedNed    HjemStartside

    Gensplejsning og andre forædlingsmetoder.


De forskellige metoder omtales kort i det følgende.

1. Krydsning
Til top


2. Gensplejsning - genmanipulation og kloning.

Til top


Eksempler på praktisk anvendelse af gensplejsning.

I vor dagligdag møder vi GMO i stigende grad.
Muligheden for at fremstille medicin ved gensplejsning er møder ikke den store modstand. Der er vel ikke mange, der modsætter sig fremstilling af livsvigtig medicin.

Genterapi.

drejer sig om at overføre kunstigt genmateriale direkte til patienter med en lidelse, der skyldes manglende eller defekte gener.
Der kan også være tale om, at immunforsvaret skal styrkes.
Det er imidlertid ikke en enkel sag at overføre gener til de rigtige steder i kroppen.
En af de mest lovende metoder er at anvende virus, hvor man har ødelagt de smitsomme gener.
Der er anvendt forskellige virusformer som vektorer, men metoden er så ny, at man endnu kun kan opvise få sikre, videnskabelige positive resultater.
Men mange forskere er ikke i tvivl om, at man i fremtiden vil kunne helbrede en lang række lidelser ad denne vej. Nogle enkelte eksempler:

  • 2 børn i USA med en arvelig immundefekt, kunne ikke producere et enzym, der er nødvendigt for dannelsen af de såkaldte T- lymfocytter, der har betydning for immunforsvaret. De blev behandlet med et gen via en virus, så de selv kunne producere enzymet og derved blive i stand til at leve udenfor den boble, de ellers var henvist til a.h.t. faren for infektioner. (Boblebørn)
    Børnene er nu helbredte, idet genterapien har ændret i de stamceller, der producerer immuncellerne.

  • Cystisk fibrose er en arvelig sygdom, der er meget almindelig og dødelig.
    Sygdommen skyldes en fejl i et gen, der styrer et regulerende protein.
    Ved dyreforsøg har man vist, at man kan overføre et ubeskadiget gen i lungerne, der kunne producere tilstrækkeligt af det manglende protein.
    I 90érne fik hunfåret Tracy indsat et særligt gen, så der i mælken blev udskilt et kemisk stof, der er livsnødvendigt som medicin mod cystisk fibrose. Et enkelt får kan ikke levere ret megen medicin, her påkalder kloning (se senere) sig stor interesse.

  • I Danmark udføres forsøg med genterapi mod leverkræft. I forbindelse med svag kemoterapi ser det ud til at det har en meget god effekt mod denne svære sygdom.

  • Af andre sygdomme man er interesseret i kan nævnes AIDS, blodpropper, sklerose, skizofreni m.v.

    Til top


    Planteproduktion. Resistens mod sygdomme og skadedyr.

    Til top


    Miljøforbedring.

    Til top


    Naturlige gensplejsninger.

    Til top


    Betænkeligheder.

    Til top

    Hvor omfattende er gensplejsning af planter?



    Verdens areal med GMO-afgrøder steg i årene 2001 til 2004 henholdsvis 12 % -> 15 % --> 20 % pr. år.
    I 2012 var arealet steget til 170 mio. ha.
    I 2014 var arealet steget til 181.5 mio. ha.
    Ca. 75 % af arealet er med herbicidresistente planter, 17 % med Bt-afgrøder. Ca. 8.25 mio. farmere i 17 lande dyrker GMO-afgrøder i 2004.
    I 2008 er yderligere kommet 3 lande med - Burkino Faso (8500 ha), Egypten (700 ha), Bolivia 0.6 mio ha)
    I EU udgjorde GMO-arealer 94.000 ha i 2009, en tilbagegang på 112.000 ha fra 2008.
    I Danmark dyrkes ca. 2 ha med GMO-planter, som destrueres og arealerne totalbekæmpes med sprøjtemidler. På global plan voksende arealet med GMO-afgrøder 9 mio. ha i 2009 til 134. mio ha., hvilket svarer til godt 50 gange Danmarks areal.
    I 2012 kom to nye lande med - Cuba og Sudan.

    ISAAAs nyhedsbrev - slides http://www.isaaa.org/resources/publications/briefs/44/executivesummary/default.asp Kilde :
    ISAAAs hjemmeside - International Service for the Acquisition of Agri-biotech Applications.

    Kilde: EPS graphic, "Global Status of Biotech Crops in 2008.

    Der er endnu et meget begrænset udvalg af gensplejsede planter på markedet.
    Men mange nye er på vej. USA ligger på førstepladsen, hvad antal og udbredelse angår. Men også i Kina findes der store arealer med gensplejsede planter, om end der ikke foreligger særlig sikre tal herfor. Man regner med ca. 3 % af det totale areal.
    Genplanterne breder sig hurtigt selv om der er udbredt modstand blandt befolkningen, der ikke er helt trygge ved teknikken.
    På verdensplan regnes man med, at der nu (2004) er ca. 81 mio. ha. mod 67.7 mio i 2003 med GMO-planter - en stigning på 20 % mod 15 % året før -.Til sammenligning er Danmarks landbrugsareal lidt under 3 mio. ha.
    På verdensplan benytter 8.25 mio. landmænd GMO-afgrøder af en eller anden art.

    Sojaplanten er den plante, hvor gensplejsningen har vundet størst udbredelse. Det hænger sammen med, at den ofte må ukrudtssprøjtes mange gange, hvis udbyttet skal være tilfredsstillende.
    Gensplejsede sojaplanter kan klare sig med få behandlinger, hvilket er årsagen til den store interesse for landbruget i at anvendes de langt dyrere frø til udsæd.
    En glyphosat -tolerant sojaplante er godkendt i EU (1996)

    Majs er nr. 2 på listen. Her er det navnlig modstandsdygtigheden mod angreb af visse skadedyr, der har interesse - Bt-majsen producerer selv insektgift.

    Resistens overfor glyphosat (Roundup) eller glufosinat ammonium (Basta) er normalt også indbygget i denne GMO-majs.
    En Bt-majs med tolerancer overfor glufosinat er godkendt i EU (1997, 1998, 1998 - 4 firmaer.)
    En Basta-tolerant majs er godkendt i EU (1998)

    Bomuld indtager 3. pladsen i størrelsen af dyrkede arealer. Her splejses for ukrudts- og skadedyrsangreb.
    GMO-bomuld dyrkes i USA, Australien, Mexico og i Kina.
    På verdensplan er omfanget i størrelsesordenen 2 mio. ha.

    Raps der kan tåle Roundup har stor interesse, da Raps - i lighed med andre korsblomstrede - er meget følsomme overfor stort set alle ukrudtsmidler.
    En hansteril raps med resistens overfor Basta er godkendt i EU (1996, 1998)

    Tobak, tolerant overfor ukrudtsmidlet bromoxynil blev godkendt i EU i 1994.

    Nelliker med henholdsvis ændret farve og længere holdbarhed blev godkendt i EU i 1997/98

    Bederoe med glyphosat fra Danisco, Monsanto og DLF-trifolium er anmeldt til godkendelse. Sagen er p.t. stillet i bero. Sagen er udskudt i EU til senere.
    I danske forsøg har roen vist mindre behov for anvendelse af pesticider. (DMU)

    Lucerne
    Bønne
    Krybende Hvene (golfgræs)
    Melon, Papaya, Petunia, Blommer, kartofler, Squash, Sukkerroe, Sødpeber, Tomat, Hvede, Hør m.v.

    Til top

    Kloning.


    Til top


    3. Mutation

    Til top


    4. Kromosomfordobling


    5. Polyploidi
    Til top

    6. Hybridavl. Krydsningsfrodighed - (Heterosis)

    Til top


    Podning
    kaldes ofte forædling, men det er ukorrekt. Podning er en formeringsmetode - ikke en forædlingsmetode.


    Meristemteknikken.

    Et meristem er et vækstpunkt i en plante. Her kan udtages celler, der kan bringes til at vokse videre i et særligt vækstsubstrat.
    I gartneriet anvendes metoden ofte til opformering.
    I landbruges har man med held benyttet metoden til at skaffe sygdomsfrit materiale.
    Tidligere var visse kartoffelsorter 100 % befængt med virus, der fulgte læggematerialet. (virus-x)
    Det gjaldt bl.a. sorten Dianella, der havde interesse til produktion af kartoffelmel.
    Ved at anvende meristemer lykkedes det at skaffe sygdomsfrit materiale. Metoden var så vellykket, at den anvendes i stor udstrækning.
    Meristemteknikken er et eksempel på fremskaffelse af bedre materiale uden at der ændres i generne.

    Til top


    Lidt letlæseligt materiale om gensplejsning.

    1. Mæthedens pris - bioteknologi, fødevarer og global ansvar. Per Pindstrup-Andersen & Ebbe Schøler. ISBN 87-621-0161-7. Rosinante.
    2. Rapport fra Teknologirådet - om GMO i ulande. Rapporten kan hentes i pdf-format herfra.
    3. En nævefuld frø - sikre afgrøder til verdens fattigste Artikel i pdf-format. Bioinfo-nyt nov. 2003
    4. Allergifrie fødevarer med genteknologi. http://www.life.ku.dk/forskning/online_artikler/artikler/allergifrie.aspx
    5. Gensplejsning af planter Artikel i pdf-format af lektor Anna Haldrup, Plantebiokemisk Laboratorium, KVL.
    6. Birger Lindberg Møller - Integreret produktion. KVL.
    7. Kloning. Teknologi i fremtiden. 2002. ISBN 87-627-0235-1. Forlaget Flachs
    8. Et EU-direktiv (90/220/EØF) trådte i kraft d. 23.10.1991. Direktivet tager sigte på regulering på dette område.
    9. Lidt om kartoffelforædling - Landbrugets Kartoffelfond, Vandel.
    10. Cassanova-projekt- Birger Lindberg Møller, KVL.
    11. Anvendelse af genmodificerede planter- Faglig rapport 439 fra DMU. PDF-fil
    12. Brochure - ISAAA. Internationalt organ for GMO-samarbejde.
    13. Bioteknologi. Morten Kvistgård, Tekniske forlag 1986. ISBN 87 571-0955-9
    14. Gensplejsede planter. Tema-rapport fra DMU. 1998.
    15. BioVagns hjemmeside - biologiundervisningen i gymnasiet.
    16. Risikovurdering ved gensplejsning - for en sikkerheds skyld.
      Dorte Hammelev m.fl. Biologisk viden. Munksgaard. ISBN 87-16-10490-0
    17. Genteknologi - Trusler mod livet. Flemming Libner. Forum. ISBN 87-553-1914-9
    18. Etik og Genteknologi. Anton F. Petersen, Knud E. Andersen. En debatbog fra Tommeliden. ISBN 87 -7831-159-4
    19. Bioteknologi i jordbruget.. Kattrup, Bent: Jord og Viden, 1998, årg. 143, nr. 14
    20. Gensplejsede fødevarer. Slutdokument og ekspertindlæg fra consensuskonferencen den 12. - 15. marts 1999.
    21. Bioetik. Karsten Klint Jensen, Svend Andersen. Rosinante. ISBN: 87-7357-245-4
      Kap. 7 omhandler bioteknologi i jordbruget herunder etik.
    22. Det gen-skabte menneske. Arn O. Gyldenholm. ISBN 87-89137-58-2
    23. En vis risiko. Gensplejsede organismer i naturen.
      Teknologinævnet. 1991. ISBN 87-89098-45-5
    24. Fødevarestyrelsen om GMO
    25. En kold kartoffel. Om Arpad Pusztai’s forsøg.

    OpTil top  HjemHovedside

    blomst


    Oprettet 25.08.1998  *   - Opdateret d. 13.02.2016