NedTil bund    HjemTil hovedside

 Fraser og floskler i landbrugsdebatten.

Den offentlige mening er i høj grad bestemt af mediernes behandling af vedkommende område. Det mest magtfulde medie er Tv, som den menige seer opfatter som den største sagkundskab på området.
Det er Tv, der bestemmer, hvad vi skal mene, tro og diskutere. Politikere har indrømmet, at Tv i mange tilfælde bestemmer, hvilken politik, der skal føres på mange områder.
Den "økologiske bølge" startede med en række udsendelser i Tv vedrørende emnet. Det var Tv, der tvang politikerne til den hovsaløsning, der kendetegner vandmiljøplanen fra 87. De følgende indlæg fokuserer på nogle enkelte sager.


Nitrat i vandmiljøet:

    Kvælstoffets kredsløb ser i korte træk således ud:
  1. Om foråret udvaskes store mængder kvælstof i form af nitrat(NO3-).
    Den langt overvejende del stammer fra mineralisering af jordens organiske stoffer, der er frigjort efter plantevæksten er ophørt forrige år.
  2. På vej ned gennem jorden omdannes en del af nitratet til luftformigt kvælstof, der ender i atmosfæren.
    Denne mikrobielle proces kaldes denitrifikation. Processen foregår overalt - over og under rodzonen, i grundvandet, i ferskvand og havvand, hvor der er iltfattige forhold.
  3. Den udvaskede nitrat er en uundværlig for grønalger, der anvender kvælstoffet til sin vækst. Grønalger er fødeemne for fisk - uden nitratudvaskning - ingen fisk.
  4. Grønalgers vækst danner ilt. Når grønalger dør bruges ilt til omsætningen.
    På dette tidspunkt er der rigelig ilt i vandet. Der forekommer aldrig tilfælde med iltsvind om foråret under grønalgers vækst.
    Ved omsætningen frigøres fosfor (P) og kvælstof (N) igen. Fosfor genbruges af nye generationer grønalger.
    Kvælstof genbruges ikke i noget nævneværdigt omfang - noget anvendes til plantevækst - størstedelen denitrificeres og bortgår til luften.
  5. I løbet af april/maj ophører tilledningen af næringsstoffer fra landbrugsjorden, idet vandbevægelsen i jorden skifter retning og nu bevæger sig opad. Planterne bruger vand.
    Kvælstof fra den tilførte handelsgødning anvendes af planterne i løbet af 3-6 uger.
    Samtidig frigøres nitrat fra de ca. 10 tons organisk bundet kvælstof pr. ha. Det sker blot temperaturen er nogle få grader over frysepunktet.
  6. Vandmiljøet bliver efterhånden mere og mere fattigt på kvælstof. Lavpunktet indtræder i juni, juli, august.
    Forholdet mellem kvælstof og fosfor kaldes N/P forholdet.
    Er tallet højt - over 17 : 1 - dvs. 17 gange så meget N som P - begunstiger væksten af grønalger, der er spiselige og indgår i fødekæden (den Bentiske fødekæde.).
    Ved lave tal - under 7 : 1 - kan grønalger ikke vokse. Det giver grundlag for vækst af andre typer alger, der trives under kvælstoffattige forhold.
    Vær opmærksom på, om N : P forholdet beregnes efter vægt eller efter antal atomer.
    Blågrønalger er uspiselige - nogle arter er endog meget giftige. Nogle arter optager kvælstof fra luft på samme måde som bælgplanter uden de kan kaldes for økologiske alger af den grund.
    Furealger (Dinoflagellater) er også giftige. De forekommer ofte under samme forhold. Her er nitrat fra byernes spildevand eller tilledning fra tidevandet sikkert den vigtigste kvælstofkilde for denne alge.
  7. Når blågrønalger optræder, er det et tegn på, at nitrat i vandmiljøet er ved at være i underskud.
    I varme og tørre perioder med ringe blæst - stabilt højtryk - kan der optræde lagdeling i vandmiljøet - der udvikles et såkaldt springlag.
    Under dette springlag sker der iltsvind p.g.a. forrådnelse af organisk materiale. Der kan ved denne proces, der sker under iltfattige forhold, dannes giftige forbindelser, der kan dræbe livet på bunden.(Svovlbrinte H2S udløses ofte ved det efterfølgende lavtryk.)
    Imens kan der udmærket dannes ilt i overfladen p.g.a. algevæksten, der producerer ilt ved fotosyntese.
  8. Iltfattige forhold i brakvandsområder forstærkes af tilledning af organisk materiale fra omgivelserne - f.eks. slam fra biologiske rensningsanlæg
    Kvælstoftilledning fra landbruget får oftest fejlagtigt hovedskylden for de såkaldte bundvendinger. Bundvending skyldes bobler af Metan (CH4), der udløses fra bunden når der efter en lang periode med stabilt, varmt vejr bliver lavtryk - se i øvrigt "Iltsvind.. " på andet sted på Sitet.
    Landbruget er ikke den eneste leverandør af kvælstof. En stor mængde stammer fra luften - dels gennem direkte nedfald, dels gennem kvælstoffiksering. En del tilføres med strømmen fra de indre farvande, hvor hovedkilden er en massiv udledning fra vore nabolande.
    Andre årsager til en forringelse af vandmiljøet kan f.eks. være anvendelse af bundtrawl ved fiskeriet, der opharver bundvegetationen op over store områder. Det sker bl.a. i Limfjorden.

  Til top  

Nitrat og drikkevand

I Danmark har man indført en grænseværdi på 50 mg nitrat/l som den øvre grænse for indholdet i drikkevand.
Denne værdi følger den af WHO fastsatte vejledende værdi som tilladeligt indhold.
Hvor giftigt er nitrat, siden det åbenbart nødvendigt at indføre grænseværdier?
Svaret er, at nitrat er et harmløst stof, som vi selv producerer og får tilført gennem kosten i mængder på 200-600 mg, foruden det, der tilføres med drikkevand.
Den overvejende mængde indtages med grøntsager. Under 10 % tilføres med drikkevand.
Når der blev indført en grænseværdi fra WHOs siden skyldes det alene, at den internationale standard på 50 mg/l skal anvendes også i lande, hvor man ikke kan overholde de fra tarmkanalen kommende colibakteriers grænseværdi på 0 (nul).
Det skyldes, at nitrat kan reduceres mikrobielt til nitrit.
Hvis det sker i større omfang hos spædbørn kan det få betydning for blodets evne til at transportere ilt - blodet bliver blåligt (cyanose eller methæmoglobini).
Det kan ske, hvis spædbørn får modermælkserstatninger, der blandes med ukogt vand, hvor der er levende colibakterier.
Da disse forhold ikke forekommer i ret mange lande, har grænseværdien på 50 mg/l mistet sin medicinske betydning.
Når ældre børn og voksne ikke rammes af cyanose skyldes det, nitrittet i legemet modtages af et særligt enzym, der beskytter blodfarvestoffet, således at højst 1-2 % unddrages ilttransporten.
Dette beskyttelsesenzym ikke fuldt udviklet før barnet er ca. 3-4 måneder.
I denne sammenhæng forekommer der noget grotesk, at en embedsmand i miljøstyrelsen ikke ville meddele dispensation til et søskendepar over 70 år for brug af vand fra egen brønd, da nitratindholdet var målt til 51 mg/l efter flere målinger.
Nitrit kan med aminosyrer danne nitrosaminer, der øger risikoen for dannelse af visse kræftformer.
Der er udført mange forsøg for at finde en sammenhæng mellem indtagelse af nitrat og forekomsten af visse kræftformer - f.eks. mavekræft.
Disse undersøgelser har ikke vist nogen sammenhæng.
På Foulum har forsøg med tilførsel af drikkevand med 2000 mg nitrat/l til smågrise vist en øget tilvækst. Det har dog ikke givet anledning til at anbefale nitratholdigt drikkevand som vækstfremmende middel til smågrise.
Nitrat tilført med kosten er måske endda sundt!
Nitrat omdannes til nitrit allerede i mundhulen. Det har naturen sikkert et formål med.
Mavesyren omdanner nitrit til nitrogendioxid (NO2), der sammen med saltsyre er uhyre effektivt overfor bl.a. Salmonella-bakterier. Nitratet kan meget vel udgøre en del af kroppens naturlige forsvar overfor sygdomsbakterier.
(Kilde: patolog Ben Benjamin, Bartholomews hospital i London).

I lyset af ovenstående kunne der være grund til at hæve grænseværdien for nitrat i drikkevand her i landet til 200- 500 mg/l - og stille større krav til kontrollen med vandets indhold af mikroorganismer - specielt colibakterier.
Coliforme bakterier forekommer naturligt i vort tarmsystem.
I drikkevand kan de være en indikator for uhygiejniske forhold - f.eks. forurening fra overfladevand eller utætte kloakledninger.
Drikkevandets nitratindhold betyder altså mindre for sundheden end vandets indhold af mikroorganismer - alligevel fokuserer myndighederne på nitratindholdet ved vurderingen af drikkevandets kvalitet.

Til top

Tv og landbrugsstoffet.

I sommeren 97 havde Tv-avisen en nyhed - med kilde fra Landbohøjskolen - en plante (Yams) kunne anvendes uden brug af "kunstgødning".
Det er ikke første gang en sådan "nyhed" bliver bragt til torvs. Tidligere var det en bygplante, der via gensplejsning fik gener overført fra en bælgplante der også ifølge Tv-avisen kunne klare sig uden brug af "kunstgødning".
Ingen planter kan klare sig uden tilførsel af en lang række næringsstoffer - heller ikke bælgplanter eller Yams (der en plante af liljefamilien).
Som en af naturens gensplejsede planter kan bælgplanter klare sit behov for kvælstof (N) fra luften ved hjælp bakterier - men ikke de øvrige næringsstoffer.
Tv kender kun en enkelt - kvælstof - de øvrige næringsstoffer som Kalium (K), Magnesium(Mg), Fosfor (P), Calcium (Ca), Natrium (Na) samt en lang række mikronæringsstoffer regner man ikke med.
Begrebet "kunstgødning" blev for mere end 40 år siden blevet erstattet med "handelsgødning". Det skyldes ganske enkelt, at ordet "kunstgødning" er en falsk varebetegnelse, da man her tilfører plantens nødvendige næringsstoffer i en for planten naturlig form i modsætning til husdyrgødning, hvis indhold af næringsstoffer først skal omdannes af bakterier før planterne kan optage dem - derfor ændringen af navnet.
Tv-avisens medarbejdere har åbenbart fået den opfattelse, at det forældede ord "kunstgødning" betyder kvælstofgødning!
Miljø, energi og planteernæring er åbenbart vanskelige emner for journalister i DR?
Tv-mediets behandling af iltsvindet og masseforekomsten af blågrønalger i Mariager Fjord i 97 afslørede en miljømæssig viden, som nærmer sig analfabetisme.
Landbrugets gødskning fik skylden atter engang.
Med blot en nogenlunde biologisk viden burde journalisterne høre nogle alarmklokker ringe. I 1997 var kvælstofudledningen fra landbruget meget lav, ja lavere end den politisk fastsatte vilkårlige ønskemål, der ikke var saglig begrundet. (50 % reduktion)


Til top

Landbrugsdebat på politikerplan.

Hovedparten af folketingsmedlemmerne har en meget begrænset viden om landbrugsstof.

Det er der normalt ikke nogen problem i, blot de sørger for at anvende ressourcer på nødvendig ekspertviden.
Her kniber det til gengæld for en del af medlemmerne, der åbenbart hylder princippet:
  Fælles uvidenhed gør stærk!

Enkelte eksempler:

Under den store debat

forud for vedtagelse af vandmiljøplanen viste mange ordførere indenfor S, SF og R et så mangelfuldt kendskab til plantenæringsstoffer, at et af de få medlemmer med viden om dette felt - Arne Bjerregaard (Q) ustandselig måtte på talerstolen for at korrigere de direkte forkerte påstande.
Tilsyneladende uden held.
En sag fra Østrig, hvor en del harer var døde - tilsyneladende efter at have ædt for meget raps - blev debatteret i tinget.

Her luftede SF´s ordfører - (Jes Lunde var vist navnet) - sin dybe forargelse over landbrugets anvendelse af dobbeltlav raps, der åbenbart var udviklet med det formål at kunne tåle endnu større mængder "kunstgødning" uden at gå i leje.
Dobbeltlav raps har samme højde som andre typer. SF kunne let have fået oplyst, at rapsen har et særlig lavt indhold af 2 uønskede stoffer i olien - Glucosinolat og Erucasyre.
Specielt er SF overbevist om, at økologisk landbrug er løsningen på mange miljøproblemer.
Ikke mindst p.g.a. mindre udledning af kvælstof.
Det modsatte er tilfældet ifølge de mangeårige undersøgelser på bl.a. Askov Forsøgsstation, hvor lysimeterforsøgene klart viser, at de største tab gennem udvaskning ses for bælgplanter - kløver, ærter o.s.v.
De viser også større udvaskning af nitrat fra husdyrgødning end for kvælstofgødning.
Altså det stik modsatte, som SF - S - og de radikale mener.
Resultaterne fra Askov er ikke enestående, tilsvarende resultater er fundet i hollandske og svenske forsøg samt Rothamsted i England.
At den større udledning af kvælstof fra økologisk landbrug ikke har nogen skadelig effekt på vandmiljøet er en helt anden sag.
Ved lysimeterforsøg dyrkes afgrøder i store rør, hvor alt vand opsamles og undersøges for næringsstoffer.
Resultaterne kan bl.a. læses i " Grøn Viden nr. 10, nr. 90 o.fl.a.", der kan skaffes fra Foulum Forsøgsstation eller fra den lokale landøkonomiske forening.
Det er uhyre svært af få politikerne i tale i den offentlige debat. De udtaler sig gerne til medierne, men kan/vil ikke gå ind i en saglig debat.
Jeg har gentagne gange i den offentlige debat forsøgt at få et svar på, på hvilket fagligt grundlag man mener, at en reduktion af handelsgødning vil resultere i en målelig reduktion af udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet.
Intet kontant svar på konkrete spørgsmål er det blevet til.

Ritt Bjerregaard er et specielt eksempel, hun prioriterer det politisk højere end saglighed.
Da hun blev miljøpolitisk ordfører efter diverse fiaskoer som minister (U-90!) begik hun en artikel i Jyllandsposten med emnet: "Nu må vi have bremset den største forurener - landbruget". Artiklen var fyldt med mange faktuelle fejl, som hun sikkert ikke selv er klar over.
Artiklen banede vejen for en karriere som miljøkommissær i EU - primært vel fordi Nyrup som den dygtige strateg han er - ville have hende fjernet fra dansk politik.
Som miljøkommissær har hun løbet ind i en mængde skandaler - ikke mindst med sin berømte dagbog, som hun fik skrevet med sine medarbejderes hjælp. Selv om den ikke er udgivet, har hun alligevel sikret sig et honorar i millionklassen.
På det faglige plan har hun gjort sig bemærket med sin dybe uvidenhed om miljøspørgsmål. Et par eksempler:
I fagbladet "Ingeniøren" overraskede hun læserne med at fortælle, at katalysatorer på biler var indført for at begrænse CO2 udledningen.
Inden klimamødet i Kyoto i Japan udsendte hun en skrivelse, hvor fortalte at dette møde også handlede om at bevare ozonlaget. Hun ændrede dog senere teksten efter belæring fra kilder udenfor kommissionen.
I et svar på et spørgsmål om de menneskeskabte drivhusgasser skrev hun, at 80 % stammer fra CO2.
På andet sted kan man se, at CO2s rolle er mindre end 2 % af den samlede virkning. Vanddamp står for ca. 98 %.
Ved forbrænding af olieprodukter udvikles lidt mere vanddamp (H2O) end kuldioxid (CO2).
Da der også udledes andre drivhusgasser såsom metan (naturgas) og lattergas , må de 80 % bero på en del faglig uvidenhed i EU´s miljøkommission.

På den hjemlige front har Svend Auken i sin tid som miljøminister sikkert gjort et stort arbejde for at føre sin viden om miljø ájour, da han tiltrådte som novice på dette fagområde.
Det har han gjort betydelig bedre end sin kollega i EU-kommissionen - eller måske støtter han sig mere til sine embedsmænd.
I sagen om Brent Spar tog han fejl af Atlanterhavet og Nordsøen, hvor han mente dumpningen skulle ske.
Med Greenpeace ville han skåne dybhavet mod forurening med tungmetaller - en prisværdig tanke, hvis det ikke lige var for den kendsgerning, at der frigøres enorme mængder tungmetaller fra havets bund, hvor organismerne er tilpasset dette miljø.
100.000 Brent Spar ville ikke gøre den store forskel.
Men platformen skulle absolut op og forurene landjorden.
At samme miljøminister går stærkt ind for at deponere slam på den danske jord i mængder, der svarer til 1000 Brent Spar årligt viser usagligheden i den globale miljødebat.
Ikke sært, at mange landmænd er usikre på politikernes forsikringer om at det er ganske ufarligt og uden konsekvenser at modtage slam.
Tungmetaller i store mængder placeres i enorme mængder i den danske natur uden politisk indblanding.
Her tænker jeg hovedsagelig på deponering af flyveaske under vejbygning og ved iblanding i cement.

Til top

Politisk demagogi

Politikere bruger ofte og gerne debatsiderne i dagspressen som et middel til at markere sig hos vælgerne. Det er da meget udmærket. Kvaliteten er meget svingende efter hvor stort kendskab vedkommende politiker har til emnet.
Malene Vestergaard, en folketingskandidat (SF) havde et indlæg om faren for klimaændringer i de Bergske blade - og henviste til sin hjemmeside, hvor man kunne hente det resume til beslutningstagere som IPCC havde udgivet - det samme som man kan hente via denne hjemmeside under klimasiden.
Der var en hel del i Malenes indlæg, der viste, at hun ikke selv havde læst dette resume.
Der var desuden en række fejl som jeg gjorde opmærksom på. Malenes svar på mit indlæg kan nu ses på nettet - uden at gengive teksten på mit indlæg - heller ikke mit svar på hendes indlæg
Jeg har klippet indlægget ud: Det er en glimrende ide at lægge egne artikler op på nettet - det var der mange, der kunne lære noget af.
I ovenstående eksempel er der flere direkte fejlagtige påstande og flere steder påduttes jeg nogle udtalelser, som jeg ikke har gjort [vist i klammerne]

[1]. Jeg bliver fejlagtigt udnævnt som landbrugskonsulent.
[2]. Jeg har ikke afvist klimapanelets rapport - men har gjort opmærksom på at der er andre klimaeksperter, der har en anden opfattelse.
I Malenes 1. læserbrev påstod hun bl.a. at klimaændringerne har betydet flere orkaner.
Hvis hun havde læst det resumé, hun henviser til, ville hun havde kunne se, at IPCC faktisk har pointeret, at man ikke har kunnet finde statistiske beviser for en sådan sammenhæng.
[3]. På intet sted har jeg nævnt, at IPCC-rapporten ikke kan bruges til noget. Jeg har gjort opmærksom på, at der er berettiget tvivl om størrelsen af de menneskeskabte virkninger.
[4]. Noget vås. Ingen har nævnt noget om slukning af Solen. At CO2-udslippet har en vis virkning er alment accepteret - men der er stor uenighed om, hvor stor den er.
[5]. Direkte forkert. Jeg anførte flere kilder, der er skeptiske overfor det politisk nedsatte klimapanel - IPCC - hvilket også kan ses andetsteds på denne hjemmeside.
[6] Det punkt hersker der stor usikkerhed om.

Mit svar som Malene Vestergaard (afsendt 18.4.2001) ikke så gerne vil have på sine sider kan ses her:

Som det fremgår af svaret har Malene endda har redigeret i sit eget indlæg!

Ingen har gjort krav på den udlovede dusør.


Til top

Grundvandsressourcerne

Grundvandet i Danmark er ofte genstand for bekymring.
Bilgrav-Nielsen (MF og tidligere energiminister - med begrænset viden om energiforhold ) har i Tv vist, hvorledes man skal spare på vore knappe ressourcer af vand - ved at vaske op i en lille balje med en smule lunkent vand i bunden - sådan skal der spares på det danske vand !
Fra politisk side forbereder man i øjeblikket et lovforslag om tilskud på 25 % til indbygning af vandmålere.
I forvejen er man enige om at lægge en skat på vand - man kalder det ganske vist en ´grøn´afgift - det lyder bedre end ordet skat.
Formålet er angiveligt det prisværdige at undgå unødigt vandspild.
Vandforbruget har imidlertid mindre med miljø end med hygiejne at gøre.
En afgift på vand er en skat og ingen miljøafgift - uanset hvilke ord man anvender.
Hvad er fup og fakta i påstanden om knappe ressourcer af drikkevand?
Et simpelt regnestykke kan belyse forholdet.
Den årlige nedbør er på ca. 600 mm - heraf siver ca. 30 % ned til grundvandet.
Det giver et resultat på i alt 2.000 m3 pr. ha.
Hvis der kan indvindes drikkevand på ca. 50 % af vort areal - og med et forsigtigt skøn - at halvdelen af grundvandet kan indvindes, bliver tallet for hele landet ca. 2000.000.000 m3 vand.
Vandforbruget er på 60 m3 årligt pr. indbygger.
Med 5 mio. indbyggere udnyttes ca. 1/7 af det teknisk mulige.
Hvor stort er problemet på Sjælland med den store befolkningskoncentration?
Formændene for teknik- og miljøudvalg på Sjælland, der bl.a. har Københavns vandforsyning som ansvarsområde, har for flere år siden fastslået, at den nuværende vandindvinding på Sjælland på 220 mio. m3 vand årligt, svarer til 13 % af nedbørsmængden.
Den ville uden tekniske vanskeligheder kunne forøges til 20 % eller med andre ord - selv på Sjælland kan forsøge vandindvindingen fra grundvandet med ca. 50 %!
Som kuriosum kan jeg nævne, at Aggersund Kalkværk har fået tilladelse til en konstant grundvandssænkning, der betyder, at en vandmængde på ca. 10 % af hele Danmarks vandforbrug, der pumpes direkte ud i Limfjorden.
Uanset kendsgerninger bliver der indført vandskat og -målere overalt
Politikere og medier vil ikke undlade at fortælle os, at man i sidste øjeblik har sikret vore efterkommere en rimelig vandforsyning - og at man her i Danmark igen har vist den øvrige verden et godt eksempel.
Pengene til vandmålere kunne efter min formening kunne anvendes betydelig bedre til en forøget indsats på at sikre grundvandet mod forurening fra lossepladser, kemikaliedepoter, olietanke m.v.
Man kunne f.eks. anvende nogle midler til oplysning om nytten af havevanding.
Der ødsles store mængder vand ud på de danske haver med en meget begrænset effekt, fordi det kun er de allerøverste cm., der vandes. Det meste fordamper igen i løbet af kort tid.
Skulle en græsplæne blive en lille smule vissen engang imellem, er det ikke den store ulykke, kort tid efter næste regnbyge er den grøn igen.
En forbedring af havevandingen vil kunne spare store mængder vand.

(Kilde til beregningerne: civilingeniør P.C.Wistisen, Ålborg.)
Enkelte vandforsyninger har ofret dyre filteranlæg for at kunne opfylde lovens krav m.h.t. grænseværdier for pesticidrester. Det gælder f.eks. Hvidovre kommune. Her har man fundet rester af BAM (2,6 diclorbenzamid) , der stammer fra totalukrudtsmidlerne Prefix eller Casoron. Analyserne viste et indhold mellem 0,02 og 0,67 mikrogram BAM/liter, hvor den danske grænseværdi ligger på 0.1 mikrogram/liter.
Den tilladte grænseværdi ligger ca. 60 gange lavere end den sundhedsfarlige, men selv om borgerne på ingen måde var truet, blev der alligevel installeret filtre med aktivt kul til efterbehandling af vandet.
Prisen var ca. 1.6 mio. kr. Det interessante er dog driftsomkostningerne, der beløber sig til ca. 40 øre pr. m3 vand!
BAM stammer fra kommunens egen brug af de nævnte ukrudtsmidler, idet de ikke anvendes i landbruget. Selv om midlerne blev forbudt i 1996 er der en del, der svømmer rundt i det vand, der havner i vandmagasinerne i den næste årrække.

Til top

Grænseværdier = faregrænse ?

Grænseværdier giver ofte anledning til bekymring.
Medierne bombarderer os daglig med tal for, hvor meget dette eller hint stof overskrider grænseværdierne.
Hvad er grænseværdier - og hvorledes bestemmes disse.
Der er flere sæt grænseværdier.
Verdenssundhedsorganisationen - WHO - fastsætter vejledende grænseværdier for en lang række stoffer - såkaldte guidelines, der er baseret på sundhedsvidenskabelige kriterier.
Værdierne sættes så lavt, at man ikke ved indtagelse af stoffet gennem levetiden ikke vil kunne måles nogen sundhedsmæssig effekt så man ikke får nedsat livskvalitet eller levealder.
Grænseværdier er derfor ikke nogen "faregrænse-værdier".
WHO tager udgangspunkt i det aktive stof, hvor man bl.a. bygger på dyreforsøg.
WHOs anbefalinger er samlet i værk på små 1000 sider. (Seneste udgave fra 1996)
For det danske drikkevands vedkommende er det betryggende at vide, at man kan indtage denne væske i mere end 70.000 år uden at få sin levealder forringet - også selvom alt vandet indeholdt det maksimalt tilladte, hvilket ikke er tilfældet.
Politikerne siger, man anvender forsigtighedsprincippet - lade al tvivl komme miljøet til gode.
Det er et udmærket princip for usikre politikere med ringe faglig viden.
i øvrigt kan man for få ører/m3 vand rense det for pesticider, hvis det bliver påkrævet.
For 20 år siden skulle kemikalierester og tom emballage graves:
"3 spadestik ned i jorden, glasset knuses og derefter dækkes med jord".
Denne vejledning er siden ændret en del.

De nationalt fastsatte grænseværdier er oftest fastsat ud fra andre kriterier end de sundhedsmæssige.
Der er desuden forskellige grænseværdier for fødevarer og for drikkevand.
For drikkevand er det måleinstrumenterne der bestemmer grænseværdien.

For nogle få stoffer er tallene fra 1996 (mg/l = milliontedel).

I fødevarer er grænseværdien for svampemidlet dithiocarbamater på 2 mg/kg = 20.000 gange så meget som for drikkevand.
For arsenik tillades 5 gange større indhold end for ukrudtsmidlet atrazin og 35 gange så meget cyanid.
For Danmark er tallene meget større, da vi her har 20 - 1000 gange mindre grænseværdier end WHO.
I Danmark gælder de politisk fastsatte grænseværdier, der ikke har sundhedsmæssige relationer.
Det kan synes ulogisk, at man fra politisk hold specielt fokuserer på landbrugets pesticider (= plantebeskyttelsesmidler).
Der er andre forbrugere af pesticider end landbruget. Gartnerier, det offentlige, entreprenører, private haveejere o.m.a.
For de sidste grupper gælder her andre hensyn end de økonomiske vedrørende dosering og sprøjtetidspunkt.
Mange af de stoffer, der er fundet i drikkevand er stoffer, der ikke anvendes af landbruget.
Der udledes kemiske forbindelser fra sygehuse og andre offentlige institutioner, der ikke er underlagt en kontrol, der svarer til det, landbruget er udsat for.
I min have er der en 2000 l "tom" olietank, der ikke mere er underlagt det kommunale tilsyn, efter at naturgassen blev indført.
Der er altid i bunden at en olietank et større indhold af olie og slam, der på et eller andet tidspunkt med usvigelig sikkerhed vil slippe ud i jorden.
1 l olie kan forurene 1 mio. l vand. her er en tikkende miljøbombe, der er langt større end de uendelig små pesticidrester, der kan findes i nogle enkelte områder.

Regnvand indeholder ofte pesticider, der overskrider de danske grænseværdier.
I økologiske fødevarer kan findes pesticider, selv om anvendelse ikke er tilladt her.
Det kan være pesticider fra tidligere anvendelse, men kan også stamme fra foderstoffer og fra vand.
I helsekost findes der ofte pesticider og tungmetaller, der overskrider de danske grænseværdier.
Det danske drikkevand må regnes blandt det reneste i verden.

Op Til top    HjemTil hovedside


Opdateret d. 10-10-2011 *