NedTil bund  HjemStartside

Iltsvind - er kvælstof fra landbruget hovedsynderen?


Mariager Fjords død i 1997

I sommeren 1997 blev Mariager Fjord erklæret for død efter lang tids sygdom.
Medierne - specielt TV - var ikke sene til at udpege landbrugets anvendelse af "kunstgødning" som hovedsynderen - et synspunkt der blev støttet af mange biologer i Miljøstyrelsen.  

Det var også den klare melding fra Bent Jensen fra et miljøskib, der tog prøver af vandmiljøet.
Debatten gav politikerne vind i sejlene for at fremskynde en stramning af vandmiljøplanen i retning af større restriktioner overfor kvælstoffet fra landbruget.
Ingen tog sig af det egentlige spørgsmål - hvad resultatet af de mange målinger viste af bl.a. kvælstofudvaskning og -koncentration i vandmiljøet. Disse tal er end ikke efterlyst af medierne overhovedet.
Der blev observeret store mængder af blågrønalger, hvilket tydede på, at det var et kvælstoffattigt miljø (lavt N: P forhold begunstiger blågrønalger). Sagen er den, at der sandsynligvis ikke blev udvasket særlig meget kvælstof i foråret 1997 p.g.a. lille nedbørsmængder.
Mariager Fjord har - i lighed med andre lokaliteter - siden Istiden ofte været plaget af iltsvind og fiskedød. Meget tyder på, at andre forhold end landbrugets anvendelse af gødning spiller en større rolle. F.eks. var der et tilsvarende forløb i sommeren 1947, hvor landbruget ikke p.g.a. Verdenskrigen kunne gøde med kunstgødning.
Nogle kendsgerninger om fjorden i 1997:

  1. Fjorden er smal og dyb og med ringe tidevandsvirkning som f.eks. i Randers Fjord. Det giver en ringe omrøring mellem iltrigt overfladevand og de dybere iltfattige lag. Bundslammet her sørger for, at der konstant er iltfattigt i dette miljø.
  2. I foråret 1997 blev der udvasket meget små kvælstofmængder fra landbruget p.g.a. lille nedbør - tallene er endnu ikke (juni 98) offentliggjort. Lille koncentration af kvælstof giver lavt N: P - forhold.
  3. Der udledes store mængder næringsstoffer (fosfor, sulfater m.v. og desuden organiske stoffer fra de omliggende kommuners rensningsanlæg,). En enkelt kommune - Hadsund - havde kørt på en dispensation fra Miljøstyrelsen. Forholdene skulle bringes i orden d. 1.1.1993, men man fik dispensation til 1.10. Anlægget udledte store mængder organisk stof og kvælstof til fjorden.
    (Det skete ikke og kommunen blev efterfølgende idømt en symbolsk bøde af Landsretten på 50.000 kr. Også Hobro kommune var for længe om at opføre passende rensningsanlæg.)

    De store mængder organisk stof fra døde alger og organisk stof fra spildevandet bruger ilt for at kunne omsættes, et forhold der blev udeladt i DMUs fagligere beretninger.
  4. I juni måned 1997 blev der målt op til ca. 130 mm nedbør ved at skybrud. Hvorvidt det har haft betydning for den senere udvikling står hen i det uvisse.
  5. Landbruget udleder ikke kvælstof i vækstperioden af den simple grund, at vandbevægelsen i jorden er opadgående.
    Den overvejende del af kvælstofudledningen stammer fra husdyrgødningen. Kvælstoffet i handelsgødning spises op af planterne i løbet af 3-6 uger. Denne detalje er åbenbart ikke kendt af journalister og politikere.
  6. Der tilførtes en del næringsstoffer fra havmiljøet (Jyllandsstrømmens tungere vand strømmer ind med bundstrømmen i Skagerrak til Kattegat).
    Med tidevandet får fjorden et næringsstilskud et par gange i døgnet. Jyllandsstrømmens betydning for iltsvindsforekomsterne i de indre danske farvande er ikke omtalt i DMUs faglige beretninger fra den periode.)
  7. De meteorologiske forhold var af afgørende betydning. Efter en lang periode med stabilt højtryk med påfølgende varmt, tørt vejr med ringe vind og derned ringe omrøring skete en lagdannelse i denne og andre fjorde (et såkaldt springlag dannes) Øverst producerer alger ilt og delvis forsynes med kvælstof fra luften.
    Nederste lag forbruger ilt.


    Iltsvind og bundvending.

    De processer, der giver iltsvind og bundvending er følgende:
    Under medvirken af mangan og jern sker der en reduktion af sulfat til sulfit og der dannes svovlbrinte (H2S).
      (SO4-- —> SO3 —> H2S.)
    Under et påfølgende lavtryk kan der dannes bobler af metangas, hvorved de nederste lag blandes med de højere liggende lag - en såkaldt bundvending.
    I et dybere lag omdannes Jern fra Ferri-(rød) til ferroforbindelser (Fe+++ til Fe++). Denne danner jernsulfid (sort). Med svovlbrinte kan der under ekstreme betingelser dannes Pyrit, FeS2 (grå).
    Det sker i perioder med højtryk og varmt vejr. Der sker samtidig en dannelse af Metan (sumpgas).
    Når sulfiderne omdannes sker det under stort iltforbrug.
    Et påfølgende lavtryk kan udløse bobler af metangas, der forårsager den såkaldte bundvending, hvorved de nævnte stoffer blev blandet med de ovenliggende lag, hvor den sidste ilt blev brugt.
    Det skete i august 97 i Mariager Fjord.
    Samtidig frigøres store mængder svovlbrinte, der er giftig for levende organismer.
    I de nævnte processer indgår ikke kvælstof. [3].
  8. Erfarne fagfolk blandt biologer raser over mediedebatten, idet de er i gang med et udredningsarbejde vedrørende iltsvindsproblemer. Det sker f.eks. i artikler i fagbladet "Ingeniøren".
Citater fra artikler fra [1] [2]:

Citat slut

Til top


Nikattegat Kurverne viser årstidsvariationen af kvælstofkoncentrationen i Kattegat.
Bidraget fra atmosfæren er nogenlunde konstant. Bidraget herfra stammer fra flere kilder. Dansk landbrug bidrager med ammoniak fra fordampning. En større del føres med vinden fra andre lande. En stor del stammer fra forbrændingsprocesser - især trafikken tegner sig for en stor del - der via fotokemiske processer omdanner kvælstofforbindelserne til nitrit og nitrat, der danner syrer med vand og føres med nedbøren til overfladen. Det største bidrag leveres dog fra udledninger fra vore nabolande.
Bidraget fra land er størst om foråret p.g.a. afstrømning fra vinternedbøren.
Om sommeren er tilførsel af kvælstof lille p.g.a. at planterne forbruger vand - vandbevægelsen i jorden er opadgående.
På det tidspunkt, hvor masseforekomster af alger er størst er kvælstofkoncentrationen lavest, hvilket hænger sammen med at miljøet begunstiger alger der trives bedst ved lave N:P forhold.

I rapporten [5] angives den samlede udledning af kvælstof i 1997 til at være ca. 48.000 tons N mod normalt ca. 94.000 t. I 1994 var den samlede udledning på ca. 123.000 tons.
I dette år optrådte der mod forventning ikke masseforekomster af alger eller iltsvind ud over det normale.
Samme rapport nævner ikke de store, ulovlige udledninger af organiske stoffer fra oplandskommunerne.


Til top

Iltsvind er ikke noget nyt ....

iltsvind Figur efter Fl. Møhlenberg i en artikel i Ingeniøren: Kompliceret baggrund for iltsvind. 7.11.1997
I 1937 og i 1947 var middeltemperaturen langt over normalen og svage vinde fra øst dominerede.
I 1947 var der varmerekord, der ikke blev slået før i 1997, hvor Mariager Fjord døde, der år, hvor kvælstofudledningen fra land var meget lille.

Samme konklusion kom magister Vagn Olsen, Hydrografisk Laboratorium også frem til i en artikel i Ingeniøren for en del år siden.
Det er en del af naturens orden, udtaler han.
På figuren viser søjlerne antallet af dyr på 3 lokaliteter.


Til top


Årsager til iltsvind

Som nævnt er en række fagfolk uenige om årsagerne til de periodevis store algeforekomster.
Før vandmiljøplanens vedtagelse var det mange biologers opfattelse, at kvælstof var skurken - landbrugets mente af fosfor var et langt større problem - ikke mindst ferskvand og brakvandsområder.
Denne opfattelse er DMU/MS nu enige i, mens kvælstof stadig får skylden som den begrænsende faktor for algeforekomster i de marine områder.
Ikke alle fagfolk deler denne opfattelse. Nogle mener at fosfor også her er den styrende faktor for algevæksten. [9]
Klimaet spiller en afgørende rolle for, om der optræder iltsvind. De meteorologiske forhold bestemmer om der sker en lagdeling i vandet, hvor den vertikale transport af ilt ikke sker.
De organiske stoffer, der befinder sig på bunden, vil nedbrydes af bakterier under iltforbrug, når temperaturen er tilstrækkelig høj.
Der vil altid være en del dødt organisk materiale på bunden enten der udledes næringsstoffer eller ej - blot der er fosfor tilstede. Ved kvælstofmangel vil der blot ske en opformering af N-fikserende blågrønalger.
En forøget næringstilførsel vil medføre en forøget algeopformering og en stigende eutrofiering, der medvirker til en forøget risiko for iltsvind, når vejrforholdene er tilstede.
Landbruget udleder naturligvis en del næringsstoffer - det har de altid gjort. En stigende gødningstilførsel medfører også en forøgelse af næringsudledningen, der dog er ret beskeden hvis man ikke overskrider de økonomisk optimale gødningsmængder - dvs. hvis man overholder de gældende gødningsnormer.
Landbruget er ikke hovedleverandøren af kvælstof til det marine miljø, som man kunne få opfattelse af ved at lytte til medierne.
Ca. halvdelen af kvælstoffet til det marine miljø kommer fra det atmosfæriske nedfald, hvoraf ca. 15-20 % kan henføres til dansk landbrug.
En stor part stammer fra forbrænding, hvor der dannes forskellige kvælstofforbindelser ved fotolyse.
En meget stor del af den tilførte mængde næringsstoffer stammer fra udledninger fra de lande, der støder op til Østersøen.
Fra de tyske floder tilføres store mængder til de indre, danske farvande via Jyllandsstrømmen - se Erik Somers artikel i kildematerialet nederst på siden.
Blågrønalger samler en stor del kvælstof direkte fra luften, hvor det via algetørstoffet indgår i kvælstofpuljen.
Hvor store mængder det drejer sig om vides ikke, da DMU´ ikke medregner dette bidrag.
Udenlandske kilder angiver en betydelig mængde fikseret kvælstof, der indgår i den organiske pulje, blot ikke i DMUs tal.
Det organiske tørstof, der udledes fra byernes rensningsanlæg er en betydelig kilde til forekomster af iltsvind, når det nedbrydes af mikroorganismer. Dette bidrag holder DMU regnskab med, men puljen indgår normalt ikke i diskussionerne, der hovedsagelig drejer sig om landbrugets bidrag.

Hvor stor er landbrugets bidrag?
I løbet af år 2000 blev landbrugets bidrag nedsat af DMU fra ca. 30 % til ca. 10 %, når alle bidrag medregnes vil tallet sikkert være under 10 %!
Det medførte en betydelig kritik af DMU fra flere sagkyndige sider, der endte med at et nedsat panel skulle evaluere DMUs arbejde - herom nærmere i næste afsnit.


Iltsvindet 2002 og evalueringen af DMU 2003


DMUs syn på kvælstofudledningerne fra landbruget som hovedsynderen for iltsvindsforekomsterne fik stor pressedækning i 2002, hvor de store overskrifter berettede om risikoen for omfattende iltsvind p.g.a. stor nedbørsmængde og den dermed følgende udvaskning af kvælstof, hvor landbruget som altid blev udnævnt som den største og afgørende bidragyder.
Tilsvarende prognoser havde man set adskillige gange i tidligere år med stort nedbørsoverskud, uden der kunne konstateres unormale iltsvindsforekomster. Biologernes meget tidlige udmeldinger blev glemt.
I 2002 kom endelig året, da iltsvind og kvælstofudvaskning fra land endelig faldt sammen, hvilket DMU og andre ikke lagde skjul på gennem diverse udtalelser til medierne.
Denne bastante udmelding gav anledning til en meget voldsom polemik - fortrinsvis i fagbladet Ingeniøren og i Jyllandsposten, hvor mange eksperter strides voldsomt om iltsvind og årsagerne hertil. En medvirkende årsag var, at DMU var gået fra at angive kvælstof og fosfor som TN og TP - total-kvælstof og -fosfor. I stedet gik man over til begrebet biotilgængelighed. I løbet af ret kort tid blev der offentliggjort en række tal, hvor kvælstofbidraget fra land blev angivet med stadig faldende andel - fra ca. 30 % endte det med tal omkring 10 % til det marine miljø.
En af årsagerne til den megen polemik var de meget vekslende meldinger om kvælstofudledning fra land, hvis andel i den samlede mængde i det marine miljø - Kattegat og Bælthavet - nu blev angivet med et langt mindre beløb end tidligere.

Polemikken gav anledning til en høring i Ingeniørens hus, hvor kritikerne mødtes med DMUs folk.
Deltagerne i debatten og en del af de fremførte indlæg/argumenter kan ses i de henvisninger, der findes i slutningen af dette afsnit.
Polemikken resulterede i, at DMU sammensatte og betalte for et evalueringspanel med John S.Gray som formand. Gray har tidligere deltaget som ekspert i evaluering af den danske miljøforskning - se under vandmiljøplaner.
Panelet afgav rapport som DMU har lagt op på deres hjemmeside sammen med de skriftlige indlæg fra kritikerne og eget materiale.
Panelet kom i deres rapport med anerkendende ord om DMUs forskning, men specielt på havmiljøets område indeholdt rapporten en del punkter, hvor man gav kritikerne ret.
Et centralt kritikpunkt var, at DMU ikke havde styr på kilderne til kvælstofforekomsterne i havmiljøet - netop som kritikken lød på.
Panelet mener, at DMU opfatter den som mindreværdig (”secondary scientific merit”).
Rapporten viser enighed m.h.t., at dansk landbrug bidrager væsentligt til kvælstofindholdet i de kystnære farvande, og man udtaler klart, at der er ret stor usikkerhed om betydningen for de åbne farvande.
Hermed lægges afstand til DMUs tidligere udmeldinger om at man for at sikre ødelæggende iltsvindsforekomster hvert år er nødt til at se kritisk på det danske landbrugs bidrag. Både af hensyn til det kystnære miljø og af hensyn til det åbne Kattegat. (DMU i bl.a. Jyllands Posten).
Panelet angiver en række andre faktorer for primærproduktion og iltsvind end kvælstof - saltholdigheden og fosfor.

DMU har klart udtalt, at de ikke mener at landbrugets udledninger af kvælstof spiller en ringe rolle for vandmiljøet i de marine områder, her er andre kilder dominerende.
Efterfølgende har både politikere og DMU haft travlt med den normale politiske bortforklaring, at man da altid havde vidst, at landbrugets rolle for miljøet i Kattegat var uden betydning. Cand. scient. Bo Riemann mente, at det havde man da sagt allerede under konsensuskonferencen i 1991, men hos DMU har man ikke kunnet finde nogen rapporter, hvor det står.
Riemann har dog noget ret. På vedkommende konference - NPO-konferencen 1991 (konsensuskonferencen) - blev de tal, man opgiver i dag, faktisk givet fra en nedsat ekspertgruppe, men deres tal for landbrugets andel blev stort set ignoreret, måske fordi man ikke i den afsluttende rapport skulle opnå enighed - konsensus om denne del. Man havde dengang travlt med at konkluderede, at man havde haft ret gennem hele forløbet af vandmiljøplanens vedtagelse på det beslutningsgrundlag, man selv havde leveret materiale til.
12 år efter får ekspertgruppen omsider ret - deres tal bliver taget alvorligt.

Ekspertgruppens arbejde kan ses i nedenstående kildemateriale fra Rapport fra Akademiet for de tekniske videnskaber - vandmiljøinstitutterne.

DMU har med deres seriøse holdning til forskningen allerede kommet kritikerne i møde på en række punkter.
Man har etableret samarbejde med andre forskningsgrene etc.

I den for nylig udsendte rapport om iltsvindsforekomsterne det pågældende år - rapport nr. 456 nævnes end ikke ordet kvælstof / nitrat ikke i de årsager, der fremhæves gav anledning til de stærke iltsvindsforekomster i 2002. Hovedskylden lægges på manglende blæst og høj temperatur i 2002.
Det ser nu ud til, at der er ved at være konsensus blandt fagfolk om iltsvindsforekomster og årsagerne hertil, hvilket må hilses med tilfredshed.
Rapport 456 kan hentes fra et link nedenfor.
Dansk miljøforskning ser ud til at være på linie med den europæiske pendant - Ospar - Pariserkommissionens efterfølger giver udtryk for. Miljøstyrelsen har i 1999 erkendt, at den danske metode til at beregne næringsudvaskningen på, er faglig underkendt af eksperter fra udlandet.
Kilde: Ospar Convention for the Protection of the Marine Environment of the North East Atlantic, Working Group on Nutrients and Eutrophication. NEUT 4.- 8. okt. 1999.
Et summary report kan downloades fra Ospars hjemmeside:

Ospars hjemmeside , hvor rapporter kan downloades.


Iltsvindet 2002 og årsager til iltsvind


Iltsvind. MiljøBiblioteket 2004. Danmarks Miljøundersøgelser. Redigeret af: Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen og Gunni Ærtebjerg. ISBN 87-7739-734-7
Bogen kan hentes i pdf-format fra DMUs hjemmeside - størrelse ca. 7000 kB.
Iltsvind så det er til at forstå. pdf-udgave. ca. 7 MB.
Foruden de 3 hovedforfattere, har en række andre personer læst oplægget til bogen, men man kan ikke se, hvilke bidrag de nævnte personer har haft på bogens tekster.
Mange eksperter i vandfugle, sæler, marsvin, grønne afgifter, luftforurening, ålegræs m.v. har bidraget med viden - mens eksperter i den hyppigt omtalte emne - landbruget - glimrer ved deres fravær. Ingen fagfolk med kendskab til planteernæring og driftsplanlægning i landbruget har bidraget, hvilket også fremgår af referencelisten.

Man kan desværre ikke se, hvem der har ansvaret for de enkelte afsnit i bogen, derfor må man formode, at teksten er et fælles ansvar?
Det skal bemærkes, at nedenstående kritiske gennemlæsning af bogen kun omhandler en ret lille del af den i øvrigt fortrinlige bog, men forfatternes manglende kendskab til planteernæring og landbrugsdrift har desværre medført en del mangler. At forfatterne nærer en dyb aversion mod landbrugserhvervet ses af, at man overalt i bogen pointerer landbrugets rolle for iltsvindsforekomsterne - og udelader eller neddæmper de langt større bidrag fra andre kilder, der i øvrigt dokumenteres i bogen.

Bogen: Iltsvinds mangler og udeladelser.
  1. Fiskeriets skader på havets bundvegetation ved deres opharvninger af havbunden med bundtrawl omtales ikke, hvilket kan undre en smule, da Tina Greve som bl.a. er ekspert i ålegræs, nævnes som bidragyder.
  2. Erik Somer nævnes ikke, selv om han har leveret et stort bidrag til vort kendskab til Jyllandsstrømmens rolle for næringssaltene i de indre danske farvand. Måske skyldes det, at Erik Somer var en af DMUs kritikere, der gav anledning til den evaluering af DMU, som er omtalt andet sted.
    Måske er forklaringen den, at Erik Somer kom på kant med en af hovedforfatterne til rapporten, hvor E. Somer ikke mente, vedkommende havde forstået problematikken? I bogen ser man en lidt anden udlægning end den, Erik Somer anfører.
  3. Udledning af organisk stof som iltforbrugende årsag nævnes ikke - Mariager Fjords omegnskommuner havde gennem mange år udledt store ulovlige udledninger af organisk stof fra de kommunale renseanlæg er helt udeladt i denne bog som i alle andre af DMU´s rapporter. DUM har endda fået alle tallene fra Nordjyllands Amts målinger i fjorden.
    Ved en forespørgsel hos DMU om de manglende tal for organisk stoffers indflydelse for fjordens død i 1997 henviste DMUs medarbejder mig til at søge oplysningerne hos amterne, det var jo deres tal!
    Alle landmænd kender virkningerne af at udlede organisk stoffer i vandløb fra dengang man begyndte at ensilere roetop - en viden, man kunne ønske at de 3 forfattere af denne bog også havde haft. Det er en alvorlig mangel i en bog om iltsvind. Man kunne fristes til at tro, at man helt har fredet de kommunale rensningsanlæg - eller de kommunalt ansatte biologer?
    I stedet har man nu fundet en anden forklaring på Mariager Fjords død i 1997, hvor landbrugets kvælstofudledning til DUMs store overraskelse viste sig at være historisk lav. Nu er der helt andre toner fremme, end dem man hørte udbredt i medierne i 1997, som landbruget, ifølge miljøbevægelserne, havde eneansvaret for.
    Nu har også DMU fundet ud af, at de klimatiske forhold var den afgørende faktor, hvilket ikke var den melding, der dengang blev givet til offentligheden. En undskyldning til landbruget for misinformation ville være på sin plads.
  4. DMU blev kritiseret af et internationalt panel bl.a. for sit manglende kendskab til hvor kvælstoffet stammede fra. DMU fortsætter af sit sædvanlige spor - man har fortsat ikke styr på alle kilder - bl.a. mangler man fortsat en kvantificering af det betydelige bidrag fra blågrønalgernes udnyttelse af kvælstof fra luften, der sker om sommeren, hvor vandmiljøet mangler kvælstof. Ligene af mange blågrønalger fra 1997 ligger stadig på bunden i Mariager Fjord og venter på at bruget ilt. Det fortæller bogen ikke noget om.
  5. De hyppigere iltsvindsforekomster sættes endnu ikke i forbindelse med den stigende temperatur, som er forsidestof i medierne i disse år.
    Landbrugets kvælstofudledning er fortsat den største hovedsynder af alle - ifølge DUM. At landbruget er en torn i øjet på forfatterne og deres støtter fremgår af teksten, idet man ustandseligt fremhæver landbrugets rolle overalt i bogens afsnit - og neddæmper eller udelader de øvrige og langt mere omfattende bidrag fra andre kilder.
    Ingen ser tilsyneladende noget underligt i, at der ses hyppigere iltsvindsforekomster i perioden, hvor landbrugets udledninger af kvælstof er faldene!
    I bogens sidste sider lufter man dog muligheden for, at et varmere klima kan have nogen indflydelse - et forhold som alle med indsigt i vandmiljø og klimaforandringer for længst har vidst og nævnt - desværre hidtil for døve øren. Om få år vil man sikkert kunne se i medierne, at DMU nu har opfundet den dybe tallerken atter en gang. At varmere klima øger risikoen for hyppigere iltsvindsforekomster er da en kendt sag.
  6. DMU overser det kvælstofbidrag, som planternes fordampning af ammoniak bidrager med. Denne andel bliver fejlagtigt lagt over på landbruget som fordampning fra husdyrholdet, hvis bidrag overdrives. Det er en gennemgående fejl i alle DMU-rapporter, men måske kender de ikke denne effekt?
  7. I referencelisten anbefales bl.a. forfatternes egne rapporter og en del andre kollegers arbejder. Derimod er der ingen referencer til den landbrugsvidenskabelige forskning vedrørende udvaskning af næringsstoffer, som danner baggrund for landbrugets gødskning, emner som forfatterne behandler mange steder i deres bog.
    Ingen henvisning til de danske lysimeterforsøg, der har klarlagt sammenhængen mellem gødskning og udvaskning.
    Hverken prof. Aslyng eller Sigurd Larsen nævnes. Deres ekspertise på næringsstoffernes kredsløb og fosfor er kendt langt udenfor landets grænser.
    Mange fejl i den nævnte bog kunne være undgået, hvis forfatterne havde læst stof fra andre biologiske uddannelser, på områder, de behandler i bogen.


Kommentarer til fejl i bogen ILTSVIND

Årsager til iltsvind.
Eksempler fra bogen Kommentarer
1. En septemberdag i 1981 sad nogle biologer og talte om de døde fisk, der var skyllet i land langs kysten af Norddjursland.
De fleste mente, der var gået hul på nogle gifttønder, en enkelt mente at de dårlige iltforhold i bundvandet havde dræbt fiskene. Analyser viste senere bekræftede denne teori.
Konklusionen mente det var landbrugets overgødskning af kvælstof, der var den egentlige årsag til hændelsen.
1. At kvælstof havde en del af skylden var der ingen tvivl om, men ikke på den måde biologerne mente.
De kunne have fået det rigtige svar, hvis de havde spurgt de lokale planteavlskonsulenter, der ville kunne fortælle, at mange landbrug ikke havde anlagt ajlebeholdere, da ajlen sivede gennem sandjorden uden problemer. Samme metode anvendtes til ganske fornylig på New Zealand, og for ca. 20 år siden på Nordsjællands sommerhusområder, hvor manglende kloakering udledte masser af næringsstoffer til havmiljøet og forårsagende at mange jomfruhummere led martyrdøden. Jomfruhummere graver sig ned i bunden og mange når ikke at undslippe, når iltforsyningen svigter. Hummerne blev landskendte, da de blev vist frem i Tv-avisen af fisker Palle Nielsen, en bror til en af hovedforfatterne af denne bog, det var dette TV-indslag, der førte til en følelsesladet og faglig forkert løsning, da vandmiljøplanen belv vedtaget.
2. På side 12 står bl.a.:
Kvælstofoverskuddet er forskellen mellem den mængde, der bliver tilført med foder, gødningsmidler, kvælstoffikserende planter og nedfald fra atmosfæren og den mængde kvælstof, der bliver fjernet med afgrøderne.



2. Påstanden er en af de klassiske fejltagelser fra biologers side, som man kan se i de fleste lærebøger, der handler om økologi.
Sammenhængen er en smule mere kompleks.
Det kvælstof, der findes i planternes rødder, nedfaldne blad, stub etc. som ikke høstes med afgrøden, beløber sig til omkring 30 % af plantens samlede kvælstofmængde, der fejlagtigt i denne bog henregnes som tab til grundvandet.
Det er ikke tilfældet, da de døde rødder ikke udvaskes. Rod- og stubrester nedbrydes af mikroorganismer, hvorved der bl.a. dannes nitrat - NO3 - processen kaldes mineralisering. Den nitrat, der ikke optages af planter om efteråret vil kunne udvaskes om foråret med vinternedbøren. Mineraliseringen vil fortsætte om foråret, og en del af det organisk bundne kvælstof vil på den måde kommer næste års afgrøde til gode. Faktisk er denne pulje indregnet ved beregning af de retningsgivende kvælstofnormer for afgrøderne.
En bygmark på 1 ha er der totalt bundet ca. 140 kg kvælstof, medens den tilførte mængde er ca. 100 kg kvælstof. Afgrøderne optager altså langt mere, end der tilføres.
  Kvælstoftabene stammer således ikke fra mineralgødningen, som forfatterne og DMU mener, men overvejende fra frigørelsen af organisk bundet kvælstof om efteråret, hvor der ikke er planter til at optage nitraten.
En stærkere gødskning vil efterlade flere rodrester og dermed øge udvaskningen pr. arealenhed med et mindre beløb.
Pr. høstet afgrødeenhed er der sikkert ingen forskel.
3. På side 15 står bl.a.:
Vandmiljøplanernes reduktioner i udledningen af næringsstoffer har altså endnu ikke fjernet risikoen for omfattende iltsvind i danske farvande.




3. Nej - naturligvis ikke, for kvælstoffets rolle er som helhed overvurderet.
Det samme er landbrugets andel af den totale udledning til det marine miljø som nævnt andet sted på siden.
DMU fortæller ikke, at landbrugets udledninger er uden betydning for iltsvindsforekomsterne, det er vejrforholdene, der er afgørende for iltsvind. Selv om man stopper landbrugets udledninger helt, vil der stadig være problemer med iltsvind. Rapporten nævner da heller ikke eksempler fra dn mest kvælstofrige vandløb - Gudenåen og Randers Fjord - hvor der sjældent optræder iltsvind på trods af meget store tilledninger af kvælstof fra oplandet.
I Holland er iltsvind ikke noget problem, selv om landbruget her udleder langt mere kvælstof end vi gør her i landet. Forklaringen er, at der sker en langt større omrøring og mindre lagdeling i disse vandløb.
4. Side 62:
En stor del af de næringsstoffer, der spredes ud på markerne for at gøde landbrugsjorden bliver ikke optaget af planterne. Der er med andre ord et overskud af næringsstoffer....

I de tørre år 1996 og 1997 var iltforholdene gode. Når Mariager Fjord netop i 1997 havde et massivt iltsvind skyldes det bl.a. de særlige vind- og vejrforhold....




4. Nonsens. Stort set alle mineralske gødningsstoffer optages af planterne. DUM´s biologer regner desværre igen forkert. Tabet af næringsstoffer opgøres som forskellen mellem det, der høstes med afgrøden og det tilførte som tab.
Ca. 30 % af en plante består af rodsystem, som ikke høstes, men naturligvis skal anvendes næringsstoffer. Rod, stub og nedfaldne blade udvaskes ikke som DMU beskriver. Den altovervejende del af de næringsstoffer, der udvaskes med nedsivende vand stammer fra nedbrydningen af den organiske pulje i den periode, hvor der ikke er plantevækst til at optage de frigjorte næringsstoffer - denne proces kaldes mineralisering.
Den del af den organiske pulje i jorden, der mineraliseres i vækstperioden bliver optaget af planterne.

I dette afsnit kan man se, at DMU nu har fundet ud af, at udvaskningen afhænger af nedbørsmængden - i langt mindre grad af den tilførte mængde gødning, som man tidligere har postuleret. Det må betegnes som en positiv nyhed.
I modsætning til tidligere rapport fra DMU har man nu fundet en bedre forklaring på Mariager Fjords død i 1997, end den man meddelte offentligheden i 1997/98, hvor man hårdnakket holdt på, at landbrugets udledning af kvælstof var den hovedansvarlige.
5. Side 65.
DMU angiver fosforudledningen fra landbruget til 825 tons/år ud af 1524 tons udledt via vandløb, hvilket svarer til ca. 54 %. DMU angiver landbruget som den største kilde til fosforudvaskning.
5. Det faktuelle er, at landbruget bruger mindre og mindre fosfor i handelsgødning, og i dag udgør fosforoverskuddet ca. 13 kg fosfor/ha mod over 30 kg fosfor/ha sidst i 1970'erne.
Fosforoverskuddet findes i dag på husdyrbedrifterne, mens der er mange plantebedrifter, der reelt har underskud af fosfor ifølge landskonsulent Leif Knudsen..
Erosion af vandløbenes brinker er skyld i helt op til 60 procent af det fosfortab fra landbrugsarealerne. DMU medregner fejlagtigt denne post med til landbrugets andel i sin iver for at fastholde myten om, at landbruget er det største problem.
Leif Knudsen udtaler, at man i den faglige udredning i forbindelse med Vandmiljøplan III har dokumenteret, at meget store dele af landbrugets fosfortab kommer fra bestemte "risikoarealer".
Den såkaldte brinkerosion er den største bidragyder, de ca. 75.000 ha drænede lavbundsarealer er nr. 2.
Fagfolk mener, at forskerne i den faglige udredning bevidst fortier, at bestræbelserne på at genskabe slyngede vandløb øger brinkerosionen og dermed fosfortabet markant.
6. Side 67.
Ca. 45 % af det fosfor, der kom fra Danmark stammer fra landbruget.
Baggrundsbidraget ca. 10 %
Punktkilder ca. 45 %
6. Den største bidragyder - brinkerosionen - medregnes som tab fra landbruget, hvilket er forkert. Landbrugsdriften har ingen indflydelse på brinkerosion.
Som bekendt bliver fosfor i jorden mere og mere plante-utilgængeligt med tiden. Denne fosforbinding tages der ikke hensyn til i fosforbalancen, hvilket man er nødt til i forbindelse med gødningsplanlægning. Da fosfor udnyttes ret dårligt er det nødvendigt at tilføre mere end planternes behov. Den bundne fosfor regnes fejlagtigt med som tab fra landbrugsdriften.
Der kan være et fosforproblem i intensive husdyrbrug og i økologiske bedrifter, hvor man har et stort fosforoverskud fra de indkøbte foderstoffer. Det er her man skal sætte ind.
Man undlader konsekvent fra DMUs side at fortælle, at hovedproblemet er den store fosforudledninger fra tidligere, da fosfor ikke forsvinder fra kredsløbet som kvælstof gør.
7. Side 70 - boks 4-2:
Næringsstoffer fra land gøder havets planter.

Ud fra ligningen kan man se, at der bruges lige så meget ilt til at nedbryde algerne, som de i sin tid producerede ved fotosyntese.
7. Korrekt. Men det gør kvælstof fra atmosfæren også!
Tilledning af næringsstoffer er grundlaget for livet i havet.

8. Side 70 - boks 4-2:
Næringsstoffer fra land gøder havets planter.

Ud fra ligningen kan man se, at der bruges lige så meget ilt til at nedbryde algerne, som de i sin tid producerede ved fotosyntese.

8. Det er forkert - der bruges faktisk mindre ilt. Forfatterne overser, at en del af algerne er indgået i fødekæden. F.eks. er der intet iltforbrug fra havet til de fisk, der fanges til konsum.
Desuden producerer grønalgerne en masse ilt ved deres fotosyntese, som faunaen nyder godt af.
9. Side 78: Dansk andel af kvælstofmængden til de indre danske farvande:
Danske andel af totale andel af kvælstof .. 12 %
Biologisk aktiv mængde kvælstof ........... 25 %
9. Efter i mange år at have angivet landbrugets andel langt højere, har man nu erkendt, at landbrugets andel er ca. 10 %, da 20 % heraf stammer fra kilder udenfor landbruget - ifølge DMU (side 65).
DMU er nu kommet frem til de samme tal, som en ekspertgruppe fra konsensuskonferencen 1991 kom frem til, et tal som DMU ikke har nævnt i nogen af deres rapporter - måske var det politisk ukorrekt?
I kvælstofregnskabet mangler en betydelig post - bidraget fra blågrønalgernes aktivitet, den angives fra udenlandske kilder til at være en ret betydelig størrelse. Døde blågrønalger ligger overalt og venter på at bruge ilt.
Det biologisk aktive kvælstof angives med en større sikkerhed, end der er rimeligt. Tallet er meget usikkert. Det gælder f.eks. recirkulationen mellem Skagerrak og Kattegat.
Store dele af kvælstoffet fra Jyllandsstrømmen er bioaktivt ifølge Erik Somer - se referencelisten.
At bidraget fra iltkrævende stoffer fra Jyllandsstrømmen kan medføre iltsvind i danske fjorde nævnes ikke som en mulighed, men den er faktisk en realitet. En yderligere indikation for, at forfatterne går efter landbruget.
10. Side 66 - tabel 4-2.
Kvælstofkredsløbet 1997/2002 - udledning til vandløb og grundvand.
Sandjord: 12 kg N/ha og 66 kg N/ha
Lerjord:  21 kg N/ha og 26 kg N/ha Naturarealer: 2-3 kg N/ha og 10-12 kg N/ha
10. Det fremgår ikke af tabellen, hvor tallene stammer fra. Det kan heller ikke ses i referencelisten.
Måske er tallene rimelig korrekte - måske ikke?
Fra udenlandske undersøgelser vises, at der ikke er stor forskel på udledningerne fra land og naturarealer. (Rothamsted). Sitkagran er f.eks. en stor synder.
Der mangler tal for hvor stor del, der forsvinder ved denitrificering, hvor kvælstoffet gasser bort og ikke belaster hverken grundvand eller vandmiljøet.
I opstillingen begås den fejl, at en stor del af den kvælstofmængde, der indgår i den del af planterne, der ikke høstes, medregnes som tab til rodzonen!
Poster som fordampning af ammoniak er ikke med i den forenklede model.


Link til debatten forud ....:

Flere indlæg kan læses fra disse links.

Til top


Kilder og referencer
  1. Iltsvind er andet end kvælstof Artikel i Ingeniøren af Fl. Møhlenberg 1997
  2. Kompliceret baggrund for iltsvindArtikel i Ingeniøren af Flemming Møhlenberg 1997
  3. Ålegræs som indikatorplante? Fra Bæredygtigt Landbrugs side - www.detstorebedrag.dk
  4. Dansk miljøforskning gennem 25 år Fra BL side - www.detstorebedrag.dk
  5. N-indholdet uændret gennem 25 år. Kvælstof i vandløb uandret siden 1992 Fra BL side - www.detstorebedrag.dk
  6. Fokusering på fosfor Fra BL side - www.detstorebedrag.dk
  7. Justitsmordet i 1987 Fra BL side - www.detstorebedrag.dk
  8. Dansk kvælstofstrategi holder ikke... Fra BL side - www.detstorebedrag.dk
  9. -   David W. SchindlerEutrophication of lakes cannot be controlled by reducing nitrogen input: Results of a 37-year whole-ecosystem experiment
  10. Kvælstof er blevet syndebuk Kronik af Poul Vejby Sørensen i "Ingeniøren 1991
  11. 30 års krig mod økosystemet Kronik af P. Vejby Sørensen i Ingeniøren 2011
  12. Varmere klimagiver mere iltsvind Af Gunni Ærtebjerg, Jacob Carstensen og Peter Bondo Christensen
  13. Iltsvind-advarsel holdt ikke stik Danmarks radio 2007
  14. Ny proces kan ændre på kvælstofbudgettet- DMU
  15. Redegørelse af civ.ing. Erik Somer, Kvælstof, alger og iltsvind. Min uenighed med DMU.
    Erik Somer er fhv. overingeniør i Miljøstyrelsen. Hans redegørelsen over hans uenighed med DMU vedrørende iltsvind og kvælstof han hentes i pdf-format her - 2.5 MB.

    I WORD-format - 1.8 MB - kan hentes her:
    Redegørelse af civ.ing. Erik Somer , Kvælstof, alger og iltsvind. Min uenighed med DMU.
  16. Danmarks miljøundersøgelser.
  17. Vandmiljø - 1998. Redegørelsen fra Miljøstyrelsen Nr. 2 1998.
  18. DMU-rapporter over vandmiljøet 1997. 253 og 254 - ferskvande og marine områder.
    Rapporterne kan - sammen med en række andre - hentes på linket:
    i pdf-format, der læses med Acrobat-Reader fra Adobe.
  19. Kvælstofbelastning af havmiljøet. Henrik Paaby & Flemming Møhlenberg. Temarapport 9/1996
  20. Kåre Fog, Økologi - en grundbog. Gads forlag. Side 40, 46, 370
  21. P. Vejby-Sørensen. Kronikker i Jyllandsposten, 10.3.1988, 5.12.1988
  22. Küstvattnet i Gøteborgs-regionen 82-84. Söderström, J. 1986.
  23. Vandmiljøplanen, kvælstoffet og ilten i havet. Årsager til iltsvind i havet omkring Danmark og vandmiljøplanens muligheder for at man vil kunne forbedre iltforholdene i havet. Vandmiljøinstitutterne, Dansk Akvakultur Institut m. fl. 1988. iii, 88 sider, illustreret.
    Forlag: Vandmiljøinstitutterne. Rapport fra Akademiet for de tekniske videnskaber - vandmiljøinstitutterne.
  24. Ospar Convention for the Protection of the Marine Environment of the North East Atlantic, Working Group on Nutrients and Eutrophication. NEUT 4.- 8. okt. 1999. Ospars hjemmeside , hvor rapporter kan downloades.


Op Til top    HjemTil hovedside



Oprettet 08.06.1998  *  * Opdateret d. 09-06-2014