Det var også den klare melding fra Bent Jensen fra et miljøskib, der tog prøver af vandmiljøet.
Debatten gav politikerne vind i sejlene for at fremskynde en stramning af vandmiljøplanen i retning af større restriktioner overfor kvælstoffet fra landbruget.
Ingen tog sig af det egentlige spørgsmål - hvad resultatet af de mange målinger viste af bl.a. kvælstofudvaskning og -koncentration i vandmiljøet. Disse tal er end ikke efterlyst af medierne overhovedet.
Der blev observeret store mængder af blågrønalger, hvilket tydede på, at det var et kvælstoffattigt miljø (lavt N: P forhold begunstiger blågrønalger).
Sagen er den, at der sandsynligvis ikke blev udvasket særlig meget kvælstof i foråret 1997 p.g.a. lille nedbørsmængder.
Mariager Fjord har - i lighed med andre lokaliteter - siden Istiden ofte været plaget af iltsvind og fiskedød. Meget tyder på, at andre forhold end landbrugets anvendelse af gødning spiller en større rolle. F.eks. var der et tilsvarende forløb i sommeren 1947, hvor landbruget ikke p.g.a. Verdenskrigen kunne gøde med kunstgødning.
Nogle kendsgerninger om fjorden i 1997:
Citater fra artikler fra [1] [2]:
(Det skete ikke og kommunen blev efterfølgende idømt en symbolsk bøde af Landsretten på 50.000 kr. Også Hobro kommune var for længe om at opføre passende rensningsanlæg.)
De store mængder organisk stof fra døde alger og organisk stof fra spildevandet bruger ilt for at kunne omsættes, et forhold der blev udeladt i DMUs fagligere beretninger.
Den overvejende del af kvælstofudledningen stammer fra husdyrgødningen. Kvælstoffet i handelsgødning spises op af planterne i løbet af 3-6 uger. Denne detalje er åbenbart ikke kendt af journalister og politikere.
Med tidevandet får fjorden et næringsstilskud et par gange i døgnet. Jyllandsstrømmens betydning for iltsvindsforekomsterne i de indre danske farvande er ikke omtalt i DMUs faglige beretninger fra den periode.)
Nederste lag forbruger ilt.
Under medvirken af mangan og jern sker der en reduktion af sulfat til sulfit og der dannes svovlbrinte (H2S).
(SO4-- —> SO3 —> H2S.)
Under et påfølgende lavtryk kan der dannes bobler af metangas, hvorved de nederste lag blandes med de højere liggende lag - en såkaldt bundvending.
I et dybere lag omdannes Jern fra Ferri-(rød) til ferroforbindelser (Fe+++ til Fe++). Denne danner jernsulfid (sort).
Med svovlbrinte kan der under ekstreme betingelser dannes Pyrit, FeS2 (grå).
Det sker i perioder med højtryk og varmt vejr. Der sker samtidig en dannelse af Metan (sumpgas).
Når sulfiderne omdannes sker det under stort iltforbrug.
Et påfølgende lavtryk kan udløse bobler af metangas, der forårsager den såkaldte bundvending, hvorved de nævnte stoffer blev blandet med de ovenliggende lag, hvor den sidste ilt blev brugt.
Det skete i august 97 i Mariager Fjord.
Samtidig frigøres store mængder svovlbrinte, der er giftig for levende organismer.
I de nævnte processer indgår ikke kvælstof. [3].
Forskerne mener, at netop denne sommers situation med iltsvind og fiskedød i Mariager Fjord blandt andet kan forklares med, at de naturlige variationer betyder mindst lige så meget i en situation med iltsvind som kvælstofudledningen fra landbruget. Det ses andre steder i Europa:
Citat slut
..- I Holland, hvor tilledningen af næringsstoffer fra landet er mindst lige så stor som i Danmark, oplever man aldrig iltsvind. Forklaringen er, at tidevandet dér er meget stærk, og det sørger for omrøringen, forklarer Flemming Møhlenberg, som sammen med kollegaen Jens Kjerulf Petersen fra DMU leder det fælleseuropæiske forskningsprojekt.
Holdet samlede netop informationer om tidevandets betydning i en lavvandet hollandsk fjord sidste sommer.
..- Desuden fremgår det af DMU og Miljøstyrelsens statusrapport om vandmiljøplanen fra sidste år, at der er en række specielle forhold omkring Mariager Fjord, som betyder, at der næsten er en permanent tilstand af iltsvind i fjordens bundvand, fremhæver Flemming Møhlenberg.
..- I Danmark kan mere viden om omrøringsforholdene specielt bruges til at fylde nogle af de blanke pletter ud i vores viden om iltsvind.
Flemming Møhlenberg mener, at sommerens hede debat om iltsvind viser, at vi ser alt for snævert på forklaringerne på iltsvindsproblematikken:
.. - Der er blevet indarbejdet et dogme om, at kvælstofudledningen fra landbruget er årsagen til iltsvindet. Men det er jo slet ikke hele sandheden, forklaringen er langt mere kompleks.
Kurverne viser årstidsvariationen af kvælstofkoncentrationen i Kattegat.
Bidraget fra atmosfæren er nogenlunde konstant. Bidraget herfra stammer fra flere kilder. Dansk landbrug bidrager med ammoniak fra fordampning. En større del føres med vinden fra andre lande. En stor del stammer fra forbrændingsprocesser - især trafikken tegner sig for en stor del - der via fotokemiske processer omdanner kvælstofforbindelserne til nitrit og nitrat, der danner syrer med vand og føres med nedbøren til overfladen. Det største bidrag leveres dog fra udledninger fra vore nabolande.
Bidraget fra land er størst om foråret p.g.a. afstrømning fra vinternedbøren.
Om sommeren er tilførsel af kvælstof lille p.g.a. at planterne forbruger vand - vandbevægelsen i jorden er opadgående.
På det tidspunkt, hvor masseforekomster af alger er størst er kvælstofkoncentrationen lavest, hvilket hænger sammen med at miljøet begunstiger alger der trives bedst ved lave N:P forhold.
I rapporten [5] angives den samlede udledning af kvælstof i 1997 til at være ca. 48.000 tons N mod normalt ca. 94.000 t. I 1994 var den samlede udledning på ca. 123.000 tons.
I dette år optrådte der mod forventning ikke masseforekomster af alger eller iltsvind ud over det normale.
Samme rapport nævner ikke de store, ulovlige udledninger af organiske stoffer fra oplandskommunerne.
Samme konklusion kom magister Vagn Olsen, Hydrografisk Laboratorium også frem til i en artikel i Ingeniøren for en del år siden.
Det er en del af naturens orden, udtaler han.
På figuren viser søjlerne antallet af dyr på 3 lokaliteter.
Hvor stor er landbrugets bidrag?
I løbet af år 2000 blev landbrugets bidrag nedsat af DMU fra ca. 30 % til ca. 10 %, når alle bidrag medregnes vil tallet sikkert være under 10 %!
Det medførte en betydelig kritik af DMU fra flere sagkyndige sider, der endte med at et nedsat panel skulle evaluere DMUs arbejde - herom nærmere i næste afsnit.
Eksempler fra bogen | Kommentarer |
---|---|
1. En septemberdag i 1981 sad nogle biologer og talte om de døde fisk, der var skyllet i land langs kysten af Norddjursland. De fleste mente, der var gået hul på nogle gifttønder, en enkelt mente at de dårlige iltforhold i bundvandet havde dræbt fiskene. Analyser viste senere bekræftede denne teori. Konklusionen mente det var landbrugets overgødskning af kvælstof, der var den egentlige årsag til hændelsen. |
1. At kvælstof havde en del af skylden var der ingen tvivl om, men ikke på den måde biologerne mente. De kunne have fået det rigtige svar, hvis de havde spurgt de lokale planteavlskonsulenter, der ville kunne fortælle, at mange landbrug ikke havde anlagt ajlebeholdere, da ajlen sivede gennem sandjorden uden problemer. Samme metode anvendtes til ganske fornylig på New Zealand, og for ca. 20 år siden på Nordsjællands sommerhusområder, hvor manglende kloakering udledte masser af næringsstoffer til havmiljøet og forårsagende at mange jomfruhummere led martyrdøden. Jomfruhummere graver sig ned i bunden og mange når ikke at undslippe, når iltforsyningen svigter. Hummerne blev landskendte, da de blev vist frem i Tv-avisen af fisker Palle Nielsen, en bror til en af hovedforfatterne af denne bog, det var dette TV-indslag, der førte til en følelsesladet og faglig forkert løsning, da vandmiljøplanen belv vedtaget. |
2. På side 12 står bl.a.: Kvælstofoverskuddet er forskellen mellem den mængde, der bliver tilført med foder, gødningsmidler, kvælstoffikserende planter og nedfald fra atmosfæren og den mængde kvælstof, der bliver fjernet med afgrøderne. |
2. Påstanden er en af de klassiske fejltagelser fra biologers side, som man kan se i de fleste lærebøger, der handler om økologi. Sammenhængen er en smule mere kompleks. Det kvælstof, der findes i planternes rødder, nedfaldne blad, stub etc. som ikke høstes med afgrøden, beløber sig til omkring 30 % af plantens samlede kvælstofmængde, der fejlagtigt i denne bog henregnes som tab til grundvandet. Det er ikke tilfældet, da de døde rødder ikke udvaskes. Rod- og stubrester nedbrydes af mikroorganismer, hvorved der bl.a. dannes nitrat - NO3 - processen kaldes mineralisering. Den nitrat, der ikke optages af planter om efteråret vil kunne udvaskes om foråret med vinternedbøren. Mineraliseringen vil fortsætte om foråret, og en del af det organisk bundne kvælstof vil på den måde kommer næste års afgrøde til gode. Faktisk er denne pulje indregnet ved beregning af de retningsgivende kvælstofnormer for afgrøderne. En bygmark på 1 ha er der totalt bundet ca. 140 kg kvælstof, medens den tilførte mængde er ca. 100 kg kvælstof. Afgrøderne optager altså langt mere, end der tilføres. Kvælstoftabene stammer således ikke fra mineralgødningen, som forfatterne og DMU mener, men overvejende fra frigørelsen af organisk bundet kvælstof om efteråret, hvor der ikke er planter til at optage nitraten. En stærkere gødskning vil efterlade flere rodrester og dermed øge udvaskningen pr. arealenhed med et mindre beløb. Pr. høstet afgrødeenhed er der sikkert ingen forskel. |
3. På side 15 står bl.a.: Vandmiljøplanernes reduktioner i udledningen af næringsstoffer har altså endnu ikke fjernet risikoen for omfattende iltsvind i danske farvande. |
3. Nej - naturligvis ikke, for kvælstoffets rolle er som helhed overvurderet. Det samme er landbrugets andel af den totale udledning til det marine miljø som nævnt andet sted på siden. DMU fortæller ikke, at landbrugets udledninger er uden betydning for iltsvindsforekomsterne, det er vejrforholdene, der er afgørende for iltsvind. Selv om man stopper landbrugets udledninger helt, vil der stadig være problemer med iltsvind. Rapporten nævner da heller ikke eksempler fra dn mest kvælstofrige vandløb - Gudenåen og Randers Fjord - hvor der sjældent optræder iltsvind på trods af meget store tilledninger af kvælstof fra oplandet. I Holland er iltsvind ikke noget problem, selv om landbruget her udleder langt mere kvælstof end vi gør her i landet. Forklaringen er, at der sker en langt større omrøring og mindre lagdeling i disse vandløb. |
4. Side 62: En stor del af de næringsstoffer, der spredes ud på markerne for at gøde landbrugsjorden bliver ikke optaget af planterne. Der er med andre ord et overskud af næringsstoffer.... I de tørre år 1996 og 1997 var iltforholdene gode. Når Mariager Fjord netop i 1997 havde et massivt iltsvind skyldes det bl.a. de særlige vind- og vejrforhold.... |
4. Nonsens. Stort set alle mineralske gødningsstoffer optages af planterne. DUM´s biologer regner desværre igen forkert. Tabet af næringsstoffer opgøres som forskellen mellem det, der høstes med afgrøden og det tilførte som tab. Ca. 30 % af en plante består af rodsystem, som ikke høstes, men naturligvis skal anvendes næringsstoffer. Rod, stub og nedfaldne blade udvaskes ikke som DMU beskriver. Den altovervejende del af de næringsstoffer, der udvaskes med nedsivende vand stammer fra nedbrydningen af den organiske pulje i den periode, hvor der ikke er plantevækst til at optage de frigjorte næringsstoffer - denne proces kaldes mineralisering. Den del af den organiske pulje i jorden, der mineraliseres i vækstperioden bliver optaget af planterne. I dette afsnit kan man se, at DMU nu har fundet ud af, at udvaskningen afhænger af nedbørsmængden - i langt mindre grad af den tilførte mængde gødning, som man tidligere har postuleret. Det må betegnes som en positiv nyhed. I modsætning til tidligere rapport fra DMU har man nu fundet en bedre forklaring på Mariager Fjords død i 1997, end den man meddelte offentligheden i 1997/98, hvor man hårdnakket holdt på, at landbrugets udledning af kvælstof var den hovedansvarlige. |
5. Side 65. DMU angiver fosforudledningen fra landbruget til 825 tons/år ud af 1524 tons udledt via vandløb, hvilket svarer til ca. 54 %. DMU angiver landbruget som den største kilde til fosforudvaskning. |
5. Det faktuelle er, at landbruget bruger mindre og mindre fosfor i handelsgødning, og i dag udgør fosforoverskuddet ca. 13 kg fosfor/ha mod over 30 kg fosfor/ha sidst i 1970'erne. Fosforoverskuddet findes i dag på husdyrbedrifterne, mens der er mange plantebedrifter, der reelt har underskud af fosfor ifølge landskonsulent Leif Knudsen.. Erosion af vandløbenes brinker er skyld i helt op til 60 procent af det fosfortab fra landbrugsarealerne. DMU medregner fejlagtigt denne post med til landbrugets andel i sin iver for at fastholde myten om, at landbruget er det største problem. Leif Knudsen udtaler, at man i den faglige udredning i forbindelse med Vandmiljøplan III har dokumenteret, at meget store dele af landbrugets fosfortab kommer fra bestemte "risikoarealer". Den såkaldte brinkerosion er den største bidragyder, de ca. 75.000 ha drænede lavbundsarealer er nr. 2. Fagfolk mener, at forskerne i den faglige udredning bevidst fortier, at bestræbelserne på at genskabe slyngede vandløb øger brinkerosionen og dermed fosfortabet markant. |
6. Side 67. Ca. 45 % af det fosfor, der kom fra Danmark stammer fra landbruget. Baggrundsbidraget ca. 10 % Punktkilder ca. 45 % |
6. Den største bidragyder - brinkerosionen - medregnes som tab fra landbruget, hvilket er forkert. Landbrugsdriften har ingen indflydelse på brinkerosion. Som bekendt bliver fosfor i jorden mere og mere plante-utilgængeligt med tiden. Denne fosforbinding tages der ikke hensyn til i fosforbalancen, hvilket man er nødt til i forbindelse med gødningsplanlægning. Da fosfor udnyttes ret dårligt er det nødvendigt at tilføre mere end planternes behov. Den bundne fosfor regnes fejlagtigt med som tab fra landbrugsdriften. Der kan være et fosforproblem i intensive husdyrbrug og i økologiske bedrifter, hvor man har et stort fosforoverskud fra de indkøbte foderstoffer. Det er her man skal sætte ind. Man undlader konsekvent fra DMUs side at fortælle, at hovedproblemet er den store fosforudledninger fra tidligere, da fosfor ikke forsvinder fra kredsløbet som kvælstof gør. |
7. Side 70 - boks 4-2: Næringsstoffer fra land gøder havets planter. Ud fra ligningen kan man se, at der bruges lige så meget ilt til at nedbryde algerne, som de i sin tid producerede ved fotosyntese. |
7. Korrekt. Men det gør kvælstof fra atmosfæren også! Tilledning af næringsstoffer er grundlaget for livet i havet. |
8. Side 70 - boks 4-2: Næringsstoffer fra land gøder havets planter. Ud fra ligningen kan man se, at der bruges lige så meget ilt til at nedbryde algerne, som de i sin tid producerede ved fotosyntese. |
8. Det er forkert - der bruges faktisk mindre ilt. Forfatterne overser, at en del af algerne er indgået i fødekæden. F.eks. er der intet iltforbrug fra havet til de fisk, der fanges til konsum. Desuden producerer grønalgerne en masse ilt ved deres fotosyntese, som faunaen nyder godt af. |
9. Side 78: Dansk andel af kvælstofmængden til de indre danske farvande: Danske andel af totale andel af kvælstof .. 12 % Biologisk aktiv mængde kvælstof ........... 25 % |
9. Efter i mange år at have angivet landbrugets andel langt højere, har man nu erkendt, at landbrugets andel er ca. 10 %, da 20 % heraf stammer fra kilder udenfor landbruget - ifølge DMU (side 65). DMU er nu kommet frem til de samme tal, som en ekspertgruppe fra konsensuskonferencen 1991 kom frem til, et tal som DMU ikke har nævnt i nogen af deres rapporter - måske var det politisk ukorrekt? I kvælstofregnskabet mangler en betydelig post - bidraget fra blågrønalgernes aktivitet, den angives fra udenlandske kilder til at være en ret betydelig størrelse. Døde blågrønalger ligger overalt og venter på at bruge ilt. Det biologisk aktive kvælstof angives med en større sikkerhed, end der er rimeligt. Tallet er meget usikkert. Det gælder f.eks. recirkulationen mellem Skagerrak og Kattegat. Store dele af kvælstoffet fra Jyllandsstrømmen er bioaktivt ifølge Erik Somer - se referencelisten. At bidraget fra iltkrævende stoffer fra Jyllandsstrømmen kan medføre iltsvind i danske fjorde nævnes ikke som en mulighed, men den er faktisk en realitet. En yderligere indikation for, at forfatterne går efter landbruget. |
10. Side 66 - tabel 4-2. Kvælstofkredsløbet 1997/2002 - udledning til vandløb og grundvand. Sandjord: 12 kg N/ha og 66 kg N/ha Lerjord: 21 kg N/ha og 26 kg N/ha Naturarealer: 2-3 kg N/ha og 10-12 kg N/ha |
10. Det fremgår ikke af tabellen, hvor tallene stammer fra. Det kan heller ikke ses i referencelisten. Måske er tallene rimelig korrekte - måske ikke? Fra udenlandske undersøgelser vises, at der ikke er stor forskel på udledningerne fra land og naturarealer. (Rothamsted). Sitkagran er f.eks. en stor synder. Der mangler tal for hvor stor del, der forsvinder ved denitrificering, hvor kvælstoffet gasser bort og ikke belaster hverken grundvand eller vandmiljøet. I opstillingen begås den fejl, at en stor del af den kvælstofmængde, der indgår i den del af planterne, der ikke høstes, medregnes som tab til rodzonen! Poster som fordampning af ammoniak er ikke med i den forenklede model. |
Link til debatten forud ....: