Til bund    HjemTil hovedside
Plante-ernæring og udvaskning.


Mikro- og makronæringsstoffer.

Til top


Næringsstoffernes optagelse i planten.

Til top


Udvaskning af næringsstoffer fra jordbunden.

Til top


Husdyrgødning og handelsgødning (kunstgødning)

fortsættes......

Til top


Mangel på næringsstoffer

Til top


Betragtninger over N-gødskningen.

Lidt kemi:

Til top


Kilder til kvælstofforsyningen - N-balance.

  1. Mineralisering af jordens organiske stoffer Den største mængde. Det skyldes især, at den mikrobielle frigørelse af det organisk bundne kvælstof sker det meste af året - blot jordtemperaturen er mindst 4 °C. Det ikke optagne kvælstof vil udvaskes med forårsnedbøren.
  2. Bælgplanters kvælstoffiksering giver anledning til stor udvaskning.
  3. Kvælstoffiksering fra bakterier, der ikke er tilknyttet bælgplanter optræder på alle jordtyper (azotobacter).
    Den N-samlende effekt afhænger af jordtype, kulturtilstand og ikke mindst jordens pH (kalktilstand).
  4. Der tilføres kvælstof fra luften og med nedbøren. Det giver anledning til en del udvaskning, da en stor del kommer udenfor vækstperioden.
  5. Kvælstof fra tilført handelsgødning er den mindste andel. Det er følgende balance for tilførsel af 100 kg N/ha til byg med omtrentlige værdier:

    I afgrøden totalt findes ved høst følgende mængder kvælstof:

Tilførsel 100 N/ha med gødning - Optaget i planten 140 kg N/ha
Kilde: Carl Aage Pedersen, Landskontoret.

Resumé - kvælstofgødskning:
  1. Stigende tilførsler giver stigende tab ved udvaskning.
  2. Udvaskningen er størst fra jorder, der er ubevoksede om efteråret.
  3. Fra afgrøder med lang voksetid er udvaskningen lille.
  4. Husdyrgødning giver meget større udvaskning end handelsgødning.
  5. Når gylle tilføres afgrøder med kort vækstperiode vil eller til afgrøder, der ikke kan udnytte næringsstofferne optimalt, vil det resultere i forøget udvaskning. Det forhold forværres ved større koncentration af husdyr. En sen udbringning kan resultere i unødig stort tab.
  6. Bælgplanter giver stor udvaskning.
  7. Overgødskning med husdyrgødning giver en stærk forøgelse af udvaskning.
  8. Overgødskning med kvælstofgødning giver en langt mindre merudvaskning.
  9. Fra ubevoksede arealer udvaskes ca. 75 % af mængden fra bevoksede arealer *)
  10. Drænvandsmålinger fra 20-érne viser ikke nogen stor forøgelse af tab af kvælstof.
  11. Udvaskning af kvælstof afhænger af nedbørens størrelse.
  12. Denitrifikation af kvælstof efter rodzone til recipient kan antage værdier i størrelsesordenen 6 - 69 kg N/ha.*) Måling af kvælstof under rodzonen er derfor et misvisende udtryk for kvælstofbelastning af vandmiljøet.
    Denitrifikationen afhænger af de klimatiske/vejrmæssige forhold og jordtype.
  13. En fordobling af kvælstofprisen vil ikke ændre den økonomisk optimale mængde kvælstofgødning mere end 10-20 % nedad.
  14. En tildeling på +/-50 % af normen vil ikke have nogen målelig effekt på udvaskningens størrelse. En nedsættelse af gødningen resulterer i et mindre udbytte, der betinger mindre optagelse af næringsstofferne.
  15. Der er ikke målt nogen sammenhæng mellem den totale udledning af kvælstof og masseforekomster af alger eller iltsvind gennem tiderne.
  16. Kvælstofudledningen og -tilførselen er faldet de senere år. Samtidig meldes om stigende problemer med iltsvind og uønsket algevækst.
Til top


Vejledende normer for kvælstof, fosfor og kalium.

Til top


Kilder:

  1. NPO-redegørelsen. (s. 48) *)
  2. Nitratnedvaskning fra landbrugsjord- "Grøn Viden" nr. 10 november 1987
  3. Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning - beretning nr. 1880 - 3.7.1986
  4. Nitratnedvaskning fra sandjord - Grøn Viden nr. 22 .
  5. Kvælstofudvaskning efter ærtedyrkning ..."Grøn Viden" nr. 90 - 1991
  6. Kvælstofudvaskning, afgrøder, gylle, handelsgødning ."Grøn Viden" nr. 91 - 1991
  7. Tab af kvælstof ved denitrifikation. Meddelelse nr. 1803 1984. Lyngby
  8. Kvælstofgødskningens indflydelse på udvaskning af plantenæringsstoffer fra jorden. Lysimeterforsøg med anvendelse af N-15. Kjellerup, V. & Dam Kofoed, A. 1983: Tidsskrift for Planteavl 1987: 1-22:
  9. Kvælstofgødskningen og nitrat i drænvandet. Meddelelse nr. 1736 1983. Askov.

  10. Vandmiljøplanen, kvælstoffet og ilten i havet. Årsager til iltsvind i havet omkring Danmark, og vandmiljøplanens muligheder for at kunne medvirke til en forbedring af iltforholdene i havet. Vandmiljøinstitutterne, Dansk Akvakultur Institut m. fl. 1988. iii, 88 sider, illustreret.
    Forlag: VandmiljøinstitutterneRapport fra Akademiet for de tekniske videnskaber - vandmiljøinstitutterne.

*) Fremgår bl.a. af side 48 i NPO-redegørelsen, hvor tabstallene for kvælstoffet er målt under rodzonen, der ikke svarer til den mængde, der tilledes vandmiljøet. Af tabellen ses i øvrigt, at undladelse af kvælstoftilførsel ikke kan opnås en halvering af udledningen.

**) Udtrykket "kunstgødning" blev for ca. 40 år siden erstattet af det mere korrekte betegnelse "handelsgødning", da næringsstofferne her tilføres i den for planterne naturlige form.

op Til top  HjemHjem


Oprettet 13.02.1999  *    - Opdateret d. 6-06-2014