Til bund

Startside

Landbrugets anvendelse af pesticider giver ofte anledning til bekymring, der ikke mindst skyldes en voldsom interesse fra mediernes side. En interesse, der ikke mindst skyldes den politiske håndtering af spørgsmålet.
En ting må være helt klar - landbrugets anvendelse af pesticider er fuldt lovlig og legal - det er myndighedernes rolle at udstikke retningslinierne for anvendelsen!

• Pesticider - pesticidbegrebet.
• Akut giftighed - LD-50 begrebet.
• Fareklasser.
• Nedbrydning af pesticider.
• Forbrug af pesticider.
• Godkendelse af pesticider.
• Pesticidrester i fødevarer.
• Pesticidrester i drikkevand. Links til undersøgelser.
• Andre miljøfremmede stoffer i grundvandet.
• Risici ved anvendelse af pesticider - sædkvalitet m.v.
• Sammenligning med andre risiko-faktorer. Arsen
• Grænseværdier for pesticidrester og metabolitter.
• Pesticidrester i fødevarer
• Forsigtigheds-princippet.
• Fra Arsenik og DDT til moderne planteværn -  . Insektbekæmpelse historisk set.  
• Ordliste
• Kilder, litteraturhenvisning. Dokumentation.  
  

1. Kemiske stoffer og produkter, som er bestemt til bekæmpelse af:
   
   1. plantesygdomme,
   2. træ-ødelæggende svamp,
   3. uønsket plantevækst,
   4. algevækst,
   5. slimdannende organismer i papirmasse,
   6. følgende laverestående dyr:
      1. dyr, der må anses som skadelige for nytte- og kulturplanter,
      2. utøj hos husdyr, herunder stuefugle,
      3. skadedyr I korn, kornprodukter, foderstoffer og frø,
      4. tekstilskadedyr,
      5. skadedyr i tømmer og træværk,
      6. insekter, snegle, mider og lignende, og
      7. regnorme, og
   7. følgende pattedyr: kaniner, mosegrise, muldvarpe, mus og rotter.
   
   
2. Afskrækningsmidler .
   Kemiske stoffer og produkter, som er bestemt til at forebygge skader, der forårsages af de under A, f og g nævnte skadedyr samt af vildtlevende pattedyr og fugle, eller bestemt til at holde disse dyr borte fra steder, hvor de ikke er ønskede.

3. Plantevækstreguleringsmidler .
   Kemiske stoffer og produkter, som den at være egentlige plantenæringsstoffer eller grundforbedringsmidler er bestemt til at regulere planters vækst eller udvikling eller frøenes modning, så som:
   
   1. nedvisningsmidler
   2. respirations- og spiringshæmmere
   3. vækstretarderingsstoffer
   4. roddannere
   5. blomster og frugtdannere
   6. spiringsfremmere
   7. blomstringssinkere
   8. udtyndingsstoffer
   9. hold-faststoffer
   10. podehjælpere.

Pesticider opdeles i følgende landbrugsrelaterede grupper:

1. Herbicider er midler mod ukrudt. Eks. MCPA, Bentazon, Glyphosat (Roundup)
2. Insekticider er midler mod skadedyr. Eks. Pyrethrummidler, Dimethoat.
3. Fungicider er midler mod svampe. Eks. fenpropimorph (Tilt), maneb, zineb.
4. Acaricider, Miticider er midler mod mider - (rødt og hvidt spind). Antimycin A1 og A3
5. Avicider er midler mod fugle - f.eks. Endrin.
6. Fumigeringsmidler er midler til jordesinfektion.
7. Nematicider er midler mod nematoder - dværgrundorme som f.eks. havreål.
8. Molluskicider er midler mod snegle - (eks. Metaldehyd.)
9. Piscicider er midler mod fisk - eks. saponiner og Rotenon.
10. Rodenticider er midler mod gnavere (og muldvarpe) - eks. bromadiolon mod mus.
11. Juvenilhormoner er midler til vækstregulering af insekter.
12. Repellenter - afskrækningsmidler - f.eks. pyrethrummidler.
13. Vækstregulering - eks. Cycocel, terpal.
14. Biologiske midler - eks. Bacillus thuringiensis, rovmider, svampe, virus mod specifikke skadevoldere.
15. Plantenæringsstoffer - eks. Bor, svovl, mangansulfat, manganchelat, svovlsur ammoniak, molybdater, kobber (blåsten), magnesiumsulfat, urea (urinstof)
16. Diverse metoder - eks. sterilisering af tsetsefluernes hanner ved bestråling.

Værdien måles ved dyreforsøg på dyr, og angiver den mængde, der er dødelig i løbet af 14 dage. (50 % af forsøgsdyrene er døde!). Resultaterne omregnes til kg legemsvægt.
Der anvendes flere metoder. Der anvendes sædvanligvis laboratorierotter i forsøgene, men der skal også anvendes ikke-gnavere.

Eksempler på LD-50 værdier- mg/kg oral indtagelse.

Middel	LD-50 værdi
Parathion (Bladan)	ca. 10
Malathion . . . . .	ca. 500-1000
Reglone (diquat), et nedvisningsmiddel	ca. 350
DDT (ikke anvendt siden ca. 1970)	200 - 3000
Nikotin . . . .	ca. 30
Pyrethrum, naturligt..	ca. 800
Dimethoat (insekter, mider)	ca. 400
Koffein - i kaffe, te, Cola m.m.	ca. 190
Køkkensalt, NaCl . . . . .	500 - 3000 (tør/ i opløsning)
Acetylsalicylsyre (Aspirin)	ca. 100
Glyphosat (Roundup)	ca. 5600

Der er følgende forhold for LD-50 værdier ved oral indtagelse i mg/kg i væskeform:

Giftighed og LD-50 værdien.

LD-50 værdi	Giftighed
1 - 25	meget giftigt.
25 - 200	giftigt.
200 - 2000	sundhedsfarligt.
2000 - 2800	lokalirriterende
over 2800	ugiftigt.

Til top

• De tidligere fareklasser X, A, B og C er erstattet af andre. Senest ifølge lov af 1.6. 1994.
  Regler for anvendelse, handel, mærkning, emballering, lagring m.v. er fastsat i en Bekendtgørelse fra Miljøstyrelsen.
  Ved godkendelse af de enkelte midler fastsætter Miljøstyrelsen midlerne i forskellige fareklasser.
  De enkelte fareklasser skal fremgå af symboler på etiketten med sort på orangegul baggrund.

• Tx - Meget giftigt. Der skal speciel tilladelse til at sælge, købe eller bruge disse midler. Tilladelse hertil gives ad miljøstyrelsen.

  T - Giftigt. Der skal registrering og tilladelse til at sælge midlerne. Midlerne må kun anvendes erhvervsmæssigt.
  Begge klasser har en mærkat med dødningehoved.
  Der anvendes ingen pesticider af nævne fareklasser i landbruget længere.

  Xn - Sundhedsskadelig. Der er ingen generelle begrænsninger af midlerne i denne klasse.

  Xi - Lokalirriterende. Der anbefales brug af handsker og masker ved anvendelse af disse midler.

  Brandfarlig. Midler med denne etiket må ikke udsættes for høje varmegrader.

  Ud over de nævnte faresymboler kan midlerne også være forsynet påtegninger såsom:
  Ætsende -Eksplosiv -Brandnærende - Yderst eller Meget Brandfarligt.

  Bimærke med påskriften Farlig for bier eller Meget farlig for bier giver erstatningspligt ved skader på bier.

  En optælling fra en Planteværnsbog viste følgende fordeling på godkendte midler:

  • Anvendte midler i landbruget - DLG planteværn 1998

    Middel	Antal
    Fareklasse Tx og T - Giftig:	0 midler
    Fareklasse Xn - Sundhedsskadelig	27 midler
    Fareklasse Xi - Lokalirriterende	21 midler
    Heraf midler med bimærke:	8 midler
    Udenfor fareklasse	53 midler

  Til den sidste gruppe hører f.eks. Roundup, mikronæringsstoffer o.lign.
  

Pesticider kan forsvinde fra planter og det omgivende miljø på flere måder.
Pesticider kan nedbrydes af planters og mikroorganismers enzymsystemer. Herunder dannes nogle nedbrydningsprodukter. Det er ofte disse stoffer, der søges efter i analyser.
Når der tales om pesticider i drikkevand er det som regel forkert, idet der oftest er tale om nedbrydningsrester (metabolitter.
Virkningen af disse nedbrydningsrester er som regel dårlig belyst, hvorimod man har sikre målinger af virkningen af de aktive stoffer.
Foruden aktivstoffet er der også tale om andre stoffer, der findes i handelsvaren - det kan være tale om fyldstoffer og opløsningsmidler. Disse stoffer kan have en større effekt end selve aktivstoffet.
Pesticiderne kan nedbrydes af f.eks. sollys, planternes enzymer og mikroorganismer.
Der kan være tale om kemiske nedbrydning. Herunder dannes de ovenfor nævnte nedbrydningsprodukter.

Se endvidere litteraturlisten [13] .

Til top

Udviklingen af forbruget målt i aktivt stof var stigende fra 1955 til 1974. I 1982/84 var forbruget størst, men har siden været faldende.
Mængden af tons aktivt stof siger ikke noget om midlernes miljømæssige belastning, der afhænger af mange ting, bl.a. af midlernes akutte giftighed og deres persistens - dvs. dens standhaftighed i miljøet.
De mest miljøbelastende midler er for længst udfaset.
Klorerede kulbrinter som DDT, Dieldrin og Lindan har været forbudt de sidste ca. 30 år.
Den vigtigste gruppe indenfor insektmidlerne er nu de syntetiske pyrethroider.
De aktive stoffer her ligner stoffet pyrethrin, der udvindes af blomsterne af planten kurvplanten Pyrethrum. Stoffet nedbrydes af sollyset og kan derfor ikke anvendes udendørs.
Der er en række forskellige syntetiske pyrethroider, der er særdeles giftige overfor insekter og fisk, men meget lidt giftige overfor varmblodede dyr.
Midlerne har en afskrækkende virkning overfor insekter og kan derfor anvendes i blomstrende afgrøder udenfor biernes flyvetid. Bierne vil derefter ikke søge i blomsterne før stoffet er forsvundet.
Stoffet bindes stærkt til jordpartikler og udvaskes derfor ikke til grundvandet, hvis det rammer jorden. Det naturlige pyrethrin må anvendes i økologisk landbrug med dispensation - den nedbrydes dog vanskeligere i jordbunden end de syntetiske midler.
De største mængder anvendes til bekæmpelse af ukrudt, insekter og svampesygdomme i denne rækkefølge.
Landbrugets anvendelse af kemisk plantebeskyttelse viser fortsat nedgang - i 1998 fald i forbruget med yderligere 202 tons virksomt stof, hvilket svarer til et fald på ca. 6 %.
Indenfor træbeskyttelse faldt forbruget med 49 tons virksom stof eller med 14 %.

Til top

Tidligere var det kemikaliekontrollen - nu Miljøstyrelsen, der foretager den lovpligtige godkendelse af alle pesticider, inden de må markedsføres her i landet.
Vi har tradition for en af verdens mest omfattende godkendelsesprocedurer, hvilket skyldes den omfattende eksport af fødevarer.
De enkelte midler godkendes for en periode på nogle år, hvorefter de skal revurderes. Perioden afhænger af vedkommende stof.
Ved proceduren anvendes data fra alle tilgængelige kilder - også fra kemikaliefirmaerne.
Der ses også på det enkelte middels virkning, nytteeffekt, persistens, akutte giftighed etc.
Man kan vel heller ikke afvise, at der også tages politiske hensyn.

Til top

Fra GEUS - rapporter over grundvandsovervågningen vises 2 tabeller:

Fund over 0.1 mikrogram/liter (0.1/1000.000 g/l)

Middel	% fund	Bemærkning.
1. BAM (2,6 Dichlorbenzamid)	22	Fra Prefix/Casoron. Er udfaset.
2. Atrazin	2.9	Totaludryddelse. Er udfaset
3. Atrazin, desetyl	2.7	Totaludryddelse. Er udfaset.
4. Mechlorprop	2.1	Er udfaset
5. Atrazin, desisopropyl	2.2	Totaludryddelse. Er udfaset
6. Dichlorprop	1.8	Er udfaset
7. Bentazon	7.2	16 Aktivstof i Basagran.
8. Hexazinon	1.6	Til træer og buske. Er udfaset
9. Simazin	1.5	Totaludryddelse.
10. Atrazin, hydroxy	0.7	Totaludryddelse. Er udfaset
11. Pendimethalin (Stomp)	0.6	Er udfaset. Vintersæd, løg, frø.
12. MCPA	0.5	Er udfaset.

26000 analyser fra boringer i 1997. GEUS.



Fund over 0.1 mikrogram/liter (0.1/1000.000 g/l)

Middel	Antal	Bemærkning.
1. 6-chlor-2-methylphenol	92	Organisk opløsningsstof.
2.Dichlorbenzamid, 2,6	36	Fra Prefix/Casoron. Er udfasede
3. Atrazin, desisopropyl	18	Totaludryddelse.
4. Bentazon	16	Aktivstof i Basagran - et ukrudtsmiddel.
5. Atrazin, hydroxy	15	Middel til totaludryddelse.
6. Atrazin, desethyl	14	Til totaludryddelse.
7. 4-chlor-2-metylphenol	10	Anvendes ikke i landbruget.
8. Ethylenthiurea	9	Anvendes ikke i landbruget.
9. Atrazin	8	Totaludryddelse.
10. Simazin	8	Totaludryddelse.
11. Terbuthylazin, hydroxy	5	Ikke landbrug. Er udfaset Er udfaset
12. Dichlorprop	42	Er udfaset.

• Kun 2 kan henføres til landbrugsdrift - Bentazon -aktivstoffet i Basagran- kommer ind på en 4. plads.
  
• Basagran er et middel mod en lang række forskellige ukrudt - f.eks. Alm. Brandbæger, der er en giftig plante for især heste.
  Midlet er af fareklassen: "Lokalirriterende". Midlet er underlagt mængdemæssige restriktioner af Miljøstyrelsen.
  
• Dichlorprop har tidligere været et meget anvendt middel, der nu udfases.
  
• Metylphenolerne kan henføres til organiske opløsningsstoffer.
• Terbutylazin (Gardoprim, Vegoran) var et middel til frugttræer og -buske, midlet anvendtes ikke i landbruget.
• Atrazin var et middel til totalbekæmpelse af ukrudt og anvendtes ikke i spiselige afgrøder.

Vil der findes flere stoffer, blot man undersøger tilstrækkelig mange?
Man har analyseret for 105 stoffer i de nævnte 26000 analyser - dog ikke for alle 105 stoffer i alle analyser.
Af de 105 søgte stoffer blev der i 1997 fundet 35 forskellige stoffer eller nedbrydningsprodukter, hvilket er 3 mere end året før, hvor man søgte efter 48 stoffer. Det ser ikke ud til, at man finder væsentlig flere ved blot at udvide antallet af søgte stoffer.


• Ca. 28 % af alle fund stammer fra midler, der anvendes til landbrugsformål. Ca. 80 % af fundene stammer fra midler, der nu er forbudt eller bruges i meget specielle formål.
  
• 22 % er fundet i koncentrationer, der overstiger de danske grænseværdier på 0.1 µg/l, der svarer til 1 milligram pesticid pr. 10 tons vand.

• Enkelte vandværker - f.eks. i Hvidovre kommune, har man ofret filteranlæg med aktivt kul for at rense for pestidrester. Det er BAM-stofferne, der er for meget af.
  Analyserne viser 0.2 - 0.67 mikrogram/l af stoffet, hvor den danske grænseværdi er på 0.1.
  Det er dog stadig ca. 60 gange mindre end den sundhedsmæssige grænseværdi.
  
• BAM (2,6 dichlorbenzamid) er et nedbrydningsprodukt, der stammer fra bl.a. kommunens egen brug af stofferne PrefixG og Casoron til totalbekæmpelse af ukrudt mellem fliser, i vejrabatter, jernbaneskråninger o.lign.
  Disse midler blev forbudt i 1996, men der svømmer endnu en del rester fra det meget vandopløselige stof i jordvandet.
  BAM er vandopløseligt og meget stabilt i grundvandet.
  For nogle år siden (1994) fandt man nogle tårnhøje koncentrationer af Atrazin i drikkevandet i Ejstrupholm. Landbruget blev som vanligt udlagt som synderen af den samlede medieverden. Ingen tænkte på, hvad landbrugets interesse havde i totalbekæmpelse i stor målestok. Det viste sig også senere at stamme fra andre kilder - dels fra DSBs sprøjtning af baneskråningerne - dels fra arealer med juletræer, der anvendte midlet i stor stil. Hvor stor var denne forurening?
• Største måling af atrazin i Ejstrupholm 0,0043 mg/l
  = 2000 gange mindre end det største fund i levnedsmidler
• Aktivt kul som middel til at rense BAM fra i drikkevandet viser sig måske at være overflødigt.
  Studerende på GEUS har isoleret en bakterie, der er i stand til at nedbryde BAM, hvilket man tidligere troede ikke kunne lade sig gøre.
  Ved at opformere denne bakterie vil filtrering med aktivt kul måske vise sig overflødigt.

Stofferne anvendes ikke i landbruget, men erhvervet får skylden i medierne, hvilket sikkert passer de offentlige myndigheder ganske fortrinligt.

En arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen vedrørende kilderne til BAM- forureningen viste at Prefix og Casoron har været meget bredt anvendt af en lang række brugergrupper og på en række lokaliteter såsom:

• - Gårdspladser til landbrugsbedrifter
• - Gartnerier (i drivhuse, på gårdspladser og udenomsarealer)
• - Plantager (under buske og træer på frugt- og granplantager, på gårdspladser)
• - Planteskoler (bede, gang- og stiarealer)
• - Koloni- og nyttehaver
• - Boligforeninger (parkeringsarealer, gang- og stiarealer, bede, legearealer)
• - Enfamilieshuse (indkørsler, bede, gang- og stiarealer)
• - Parker/grønne områder (gang- og stiarealer, bede, legearealer)
• - Kirkegårde (gang- og stiarealer)
• - Sportspladser/idrætsanlæg (løbebaner, tennisbaner, gang- og stiarealer)
• - Skoler/børneinstitutioner (gang- og stiarealer, legearealer)
• - Hospitaler/øvrige offentlige bygninger (gang- og stiarealer, parkeringspladser)
• - Veje (vejrabatter, fortove, stier)
• - Jernbane/stationspladser
• - Vandværksgrunde
• - Nærfelt omkring boringer i indvindingsopland

1. -
2. -
   Ikke desto mindre er det fortsat Miljøstyrelsens vurdering, at glyphosat ikke er en trussel for det danske grundvand, hvilket bekræftes af resultaterne fra grundvandsinstallationerne i det nationale ”Varslingssystem for pesticider i grundvandet”.
3. -
4. -
5. -
6. -
7. -
8. -
9. Rettelsesblad til ovenstående Miljøstyrelsen: »Årsagen til forureningen af grundvandet med glyphosat og andre stoffer kan skyldes forurening fra vaskepladser og sprøjtning for tæt på vandboringer, herunder at stofferne i nogle tilfælde kan suges ned langs borerørene.«
10. -
11. -
12. GEUS finder flere og flere giftrester i grundvandet. Ingeniøren
    Den daværende miljøminister Hans Christian Schmidt (V) udtalte : "Danskerne skal kunne sætte kaffen over om morgenen uden at frygte pesticider i vandet.
    Glyphosat er ikke fundet i drikkevandet over grænseværdien, men vi har konstateret, at det passerer rodzonen i uacceptabelt høje mængder.
    Derfor vælger vi at være forsigtige og gennemføre et indgreb, der efter en faglig og saglig vurdering forbyder stoffet på de tidspunkter, som er problematiske.

Der er dog langt flere miljøfremmede stoffer end pesticidrester, som samfundet specielt har interesseret sig for.
I spildevand findes der en række stoffer, der på den ene eller anden måde finder vej til vandmiljøet - herunder også til grundvandet. Det kan bl.a. ske gennem utætte kloakledninger og gennem slamudkørsel på landbrugsjord.

Stof *)	Bemærkning
NPE - nonylphenolethoxylater
DEPH di(2)etyl)phthalater	Blødgørere fra industrien.
Trikloretylen - perklorethylen	Fra kemisk rensning.
LAS - lineære alkylbenzensulfonater	Plastblødgørere
Phenoler
EDTA
Toulen
Xylener
Benzen
Anioniske detergenter
PAH- forbindelser
Cadmium m.fl.	Tungmetaller
Arsen efter 2004 **)	Giftstof


*)


Det drejer sig som mange forskellige stoffer. Nogle er opløsningsmidler, nogle er vaskeaktive stoffer og nogle er blødgørere, som har østrogenlignende virkning.
En del af stoffer nedbrydes mere eller mindre af mikroorganismer ved kompostering. Via kompost kan stofferne og resterne heraf havne på jorden og derfra sive ned til grundvandet.


*)


Nye undersøgelser har vist, at arsen er mere giftigt, end man tidligere regnede med. Derfor har man nedsat grænseværdien fra 20 mg/l til 5 g/l i 2004. Det svarer til 5 g arsen i 1.000.000 l vand.
Denne værdi er 50 gange større end for pesticidrester og arsen er det stof, der hyppigst vil overskride grænseværdierne i drikkevand fremover. I gns. overstiges det i 16 % af prøverne fra danske drikkevandsboringer. En del arsen vil dog blive fjernet med den normale vandbehandling.

Et menneske indtager ca. 50 tons drikkevand i løbet af sin levetid.
Så maksimal indtagelse i et livsforløb vil andrage ca. 5 g kemikalie - såfremt det indeholder rester svarende til grænseværdien - heraf tegner landbrugets andel for ca. 7 %. under de nuværende forhold.
Risikoen svarer til rygning af 1,5 cigaret eller at drikke 1,5 liter vin - alt sammen i løbet af ens levetid.
Der er langt større risici at drikke den daglige kop kaffe eller Cola hvis man alene ser på indholdet af koffein.
Der er dog langt større kilder, der leverer miljøfremmede stoffer. I madvarer er grænseværdierne langt højere end for drikkevand.
Ofte er der tale om 20 - 20.000 gange større værdier.
Hvis f.eks. udenlandsk frugt indeholder mængder af svampemidler op til grænseværdien, svarer 3 kg frugt til den mængde, man indtager gennem ca. 30 års forbrug af drikkevand - forudsat det indeholder den maksimal tilladte mængde - hvilket langtfra er tilfældet.
De mængder, der er tale om her, er dog stadig så små, at de øvrige miljøfremmede stoffer vi indtager fra andre kilder, er langt større.
Sammenlignes med de risici, vi udsætter os for i dagligdagen viser forskellige analyser, at forureningen ligger meget lavt m.h.t. tab af levetid og livskvalitet.
Det betyder naturligvis ikke, at alt er i orden. Der er al mulig grund til at fortsætte med de miljømæssige tiltag, der er sat i gang.
Men der kan være al mulig grund til at prioritere således, at man får den optimale virkning af vor indsats.
Hvis man ofrer for mange ressourcer for at få små, næppe målelige virkninger på miljøet, vil det have en negativ effekt, idet andre og mere betydende ting forsømmes.
Manglende bekæmpelse af svampe kan resultere i dannelse af meget giftige og kræftfremkaldende stoffer som aflatoksin (Aspergillus flavus), udvikling af meldrøjersvampe i korn m.fl.
Stress p.g.a. angreb af skadevoldere kan få planten til at udvikle stoffer for at beskytte sig selv - i kartoflen solanin etc.
Undlades brug af plantebeskyttelsesmidler vil planterne selv producere pesticider for at beskytte sig. De naturlige pesticider er langt giftigere og mere bestandige i miljøet, end de, der findes i handelsvarerne.
Den amerikanske forsker Bruce Ames har beregnet, at de naturlige pesticider udgør ca. 99 % af de totale mængder pesticider.
Det er også prof. Ames, der har fundet ca. 1000 stoffer i kaffe, hvoraf man indtil nu har fundet at 26 kan fremkalde kræft på rotter og mus. For en nærmere vurdering skal man dog se på de anvendte mængder.

Når en anerkendt forsker som professor i miljømedicin - Philippe Grandjean - beretter om et forskningsresultat, hvor der er vist sammenhæng mellem pesticider og brystkræft bliver det bemærket. Det gav da også store overskrifter i medierne.
Det viste sig senere, at der ikke var tale om pesticider i almindelighed, men der var tale om et eneste middel -dieldrin - der ikke har været anvendt her i landet siden begyndelsen af 70´erne. Dieldrin har en svag østrogenlignende effekt, der måske kan forklare resultatet i den danske undersøgelse. I amerikanske undersøgelser har man ikke fundet den nævnte sammenhæng på et noget mindre materiale.
Eksempler viser, at man bør tage mediernes oplysninger og overskrifter med en sund skepsis. Evt. skadevirkninger af nu udfasede midler kan kun have historisk interesse og kan ikke anvendes som argument for at afskaffe helt andre midler.
Niels Skakkebæks undersøgelse fra begyndelsen af 90'erne viste, at mænds sædkvalitet faldt med 60 % mellem 1940 og 1990.
Årsagen var angiveligt brugen af sprøjtemidler, fordi især bærestofferne i sprøjtemidlerne indeholdt østrogenlignende stoffer. Derfor mente man at de økologiske landmænd have en bedre sædkvalitet end almindelige mænd.
Mange midler indeholder østrogenlignende stoffer, f.eks. benyttet som bærestoffer i diverse shampoer. Stofferne har en kemisk struktur, så de kan trænge gennem huden.
Også fra Miljøstyrelsens side blev der henvist til »den faldende sædkvalitet« som argument for at udfase stoffer og komme det ideologiske mål, økologisk landbrug, nærmere.
Skakkebæks resultater er senere blevet afvist som uholdbare, de viste blot geografisk forskelle. Senere undersøgelser har vist den modsatte tendens, nemlig stigende sædkvalitet.
Fertilitetsklinikken ved Odense Universitetshospital, viser sædtal, der er dobbelt så høje som Skakkebæks danske angivelser.
Niels Skakkebæk har da også overfor New Scientist erkendt, at hans egen undersøgelse var misvisende.
Senere undersøgelser har dementeret, at mænd der arbejder i gartnerier med stor pesticidbelastning, har dårligere sædkvalitet end andre. Andre undersøgelser viser overraskende, at ældre har bedre sædkvalitet end yngre mænd.
En hollandsk forskergruppe på Wageningen, det hollandske landbrugsuniversitet, har ikke fundet sammenhæng mellem anvendelse af pestidider og manglende sædkvalitet. Undersøgelsen er publiceret i lægetidsskriftet "The Lancet". Miljøstyrelsen siger det samme i en af deres pjecer:
Om sædkvalitet og kromosomskader hos pesticideksponerede væksthusgartnere. . Den fulde rapport har ISBN nr.: 87-7810-721-0 Sædkvaliteten bedre end forventet...08-01-1997..
Visse ting tyder på, at mange forskningsresultater er blevet overfortolket af ideologiske grunde, man har gerne villet vise, at pesticider har negative effekter. En uholdbar og uvidenskabelig metode, som man bør tage afstand fra.

I sommeren 1996 opdager man et antal frøer med manglende lemmer i et vandhul i Hvidovre kommune. Det blev af nogle set som et bevis for landbrugets anvendelse af pesticider.
Poul H. Harritz, Præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN) giver i et læserbrev »de deforme tudser i København« som eksempel på et problem, vi endnu ikke kender årsagen til, men som nok skyldes brugen af kemiske stoffer.
Efter en grundig undersøgelse viste sandheden sig at være, at frøerne havde fået lemmerne bidt af på et tidligere tidspunkt i deres liv af salamandre. TV har siden bragt denne oplysning, men ikke Poul Harritz, der ikke siden har berigtiget sine tidligere, forkerte udtalelser.

I rapporten fra det såkaldte Bichel-udvalg er det ud fra analyseresultater skønnet, at befolkningens indtagelse af pesticider primært stammer fra bær, frugt og grønt (84 %) og til dels korn og kornprodukter (14 %). Den samlede belastning med pesticider er dog estimeret til kun ca. 1 % af ADI (Acceptabelt Daglig Indtag).

Miljøstyrensens publikation nr.: 87-7972-419-1 Kilder til miljøbetingede sundhedseffekter.

Nedenstående liste er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.
Ifølge den liste er det flere tusinde gange mere risikabel at drikke et glas vin eller en øl til aftensmaden hver dag, end det er at blive udsat for de tilladte mængder pesticidrester i maden, hvis man antager at alle fødevarer indeholdt pesticidrester op til den gældende, danske grænseværdi.
Ifølge listen er 1 liter (rent) vand faktisk farligere end pesticider og tilsætningsstoffer - hvilket viser, at frygten for pesticidrester i fødevarer og drikkevand er ubegrundet.

 
    Indtaget stof                  Risikofaktor
    1 liter vand dagligt . . . . . . .    1
 

    Pesticider og tilsætningsst. i maden  0.5
    1 rå champignon  . . . . . . . . .  100
    2 stk. skiver brød . . . . . . . .  400
    1 glas vin dagligt . . . . . . . . 4700 
    1 øl dagligt  . . . . . . . . . .  2800
    1 flasko Cola  . . . . . . . . . . 2700

Til top

Den seneste rapport fra Fødevaredirektoratet om fund af pesticidrester i danske og importerede fødevarer, omfatter undersøgelse af 3038 prøver af frugt og grønt indsamlet i 2001. Heraf 933 prøver fra dansk producerede produkter og 2.105 st. udenlandske prøver.
Der blev fundet 151 overskridelser af grænseværdierne af en eller flere aktivstoffer:

• 5 dansk producerede varer - ca. 0.5 %
• 139 af udenlandsk producerede varer - ca. 7 %.

Middel	Danmark	EU-grænseværdi
Atrazin	0.000.1	10
AMPA, glyphosat		100
Bentazon		20
Arsen (Arsenik)	5	5 *)
Cyanid	0.07	50
Cadmium	0.01	2
Nikkel	0.01	20

Der er flere forskellige betegnelser for kriterier efter en sundhedsvurdering - nogle enkelte er følgende:

• NOEL-værdien - No Observed Effekt Level. Denne grænse fastsættes ud fra dyreforsøg, hvor stoffet har ikke har nogen målelig konsekvens.
  
• ADI - Accepted Daily Intake - acceptabel daglig indtagelse. Denne værdi fastsættes ud fra NOEL-værdien, der reduceres med en faktor på ca. 10 for at tage højde for en eventuel større følsomhed for mennesket.
  Desuden reduceres værdien yderligere med en faktor på 10 a.h.t. børn og ældre menneskers mulige større følsomhed - ADI-værdien er derfor typisk 100 gange mindre end NOEL-værdien.
  
• TD-50 værdien er et mål for et stofs kræftfremkaldende effekt.
  Værdien måles på dyr, og angiver den mængde af stoffet pr. kg vægt, der ved en livslang indtagelse af stoffet har givet en eller anden kræftform på 50 % af forsøgsdyrene. (rotter)
  
• HERB - Human Exposure dose Rodent Potency dose - er et relativ mål for kræftrisikoen for de stoffer vi indtager. ADI er en forkortelse af "Acceptabel Daglig Indtagelse" og anvendes normalt for stoffer, som må bruges ved produktion af fødevarer, og som skal vurderes, før de tillades.
• TDI "Tolerabel Daglig Indtagelse" og benyttes ofte til stoffer, hvis tilstedeværelse i fødevarer man ikke kan gøre noget ved, og som man er nødt til at tolerere i et vist omfang - f.eks. dioxiner.
• PTWI står for "Provisionally Tolerable Weekly Intake" - "foreløbig tolerabel ugentlig indtagelse".
  PTWI-værdien er således den mængde af et stof, som et menneske vurderes at kunne indtage ugentlig hele livet igennem uden sundhedsmæssig risiko.
  
• MTD - Maximum tolerated dose. Bruce Ames, professor i biokemi, opfandt MTD testen.
  Oprindeligt var den beregnet til at udvikle viden, som kunne bruges i beskyttelsen af folk, der i det daglige arbejdede med store mængder kemikalier.
  Testen egner sig ikke som retningslinie for almindelige forbrugsgoder.
  Han giver følgende eksempel: "En kop kaffe er fyldt med kemikalier. Man har identificeret et tusinde kemikalier i kaffe. Men kun 22 er blevet testet. Ud af disse er 17 kræftfremkaldende. Der er 10 milligram kendte kræftfremkaldende stoffer i en kop kaffe. Og det er mere end, hvad man kan forvente at få af pesticidrester i løbet af et helt år!"

Forsigtighedsprincippet giver nogle anvisninger på, hvor stor en viden på det enkelte område skal være, inden myndigheder og politikere skal handle overfor et muligt miljøproblem. Men det er ikke et entydigt begreb.
Princippet blev omtalt i tysk lovgivning i 1976.
I 1984 blev princippet omtalt i Nordsøkonferencen i 1984.
Princippet omtales f.eks. i Bergen-og Rio-deklarationen, og blev nedfældet i Maastricht-traktaten. (artikel 130 R), hvor man slog fast, at EU´s miljøpolitik byggede på forsigtighedsprincippet.

Selve princippet er ikke entydigt defineret.
Mange har forsøgt sig at konkretisere princippet - f.eks. Pearce, O’Riordan & Cameron (1994), har foreslået en opdeling i

• - en svag forsigtighed, hvor den traditionelle økonomiske cost-benefit tages i anvendelse.
• - en moderat forsigtighed, hvor omkostningerne ikke må være uforholdsmæssigt store
• - en stærk forsigtighed, hvor økonomiske hensyn er underordnet miljøhensyn.

Når WHOs samlede stab af en lang række eksperter af farmakologer, miljømedicinere, toksikologer etc. etc. udarbejder de såkaldte guidelines - anbefalinger af grænseværdier, har de anvendt forsigtighedsprincippet ved deres vurderinger.
Selv om der er uklarhed om, hvad princippet drejer sig om, så anvendes det af de ansvarlige eksperter, der giver vejledninger til myndigheder og politikere.
Politikere, myndigheder og miljøbevægelser bruger ofte forsigtighedsprincippet på en måde, der ikke er i overensstemmelse med intentionerne. Når man påberåber sig forsigtighedsprincippet har det ofte andre grunde, end de rent miljømæssige:

• - manglende argumenter
• - manglende viden på området
• - markering af sit miljøpolitiske standpunkt a.h.t. sine vælgere
• - et lille lands ønske om at fremhæve sig overfor de større lande

• Acaricider er midler mod mider -(rødt og hvidt spind)
• Aerosoler - sprøjtevæske med meget små dråbestørrelser. Dråbestørrelsen er sædvanligvis 0,5-5,0 µm.
• Algicider - midler mod alger.
• A-filter. - Gasfilter der beskytter åndedrættet mod bl.a. pesticiddampe.
• Additiver - Hjælpestoffer, som ikke findes et middels formulering, men tilsættes ved opblanding af sprøjtevæsken.
• Additiv virkning - Opstået ved sammenlægning, dvs. summen af virkningen af to eller flere produkter.
• ADI-værdien. Et udtryk, der angiver en acceptabel daglig indtagelse af vedkommende stof.(Acceptable Daily Intake)
  Der er taget hensyn til, at der ikke ved en livslang indtagelse vil forekomme nogen forringelse af livskvaliteten.
• ARfD - Akut reference dosis Acute Reference Dosis
• Ames test. En metode til påvisning af mutagene effekter i et givet stof. Metoden er udviklet af nobelpristageren Bruce Ames (se ovenfor) .
  Metoden anvender mutanter af en bakterien Salmonella thyphimurium (Musetyfus), der dyrkes på et særligt næringssubstrat. Hvis bakterien tilbagemuterer til normale celler og kan leve på substratet er det tegn på en mutagen effekt.
  
• Anion - negativt ladet ion.
• Antagonisme. Modvirkning. Ved blanding af to produkter modvirkende hinanden, så virkningen bliver mindre, end hvis de brugtes hver for sig.
• BAM - nedbrydningsprodukt af stoffet diclobenil - aktivstoffet i ukrudsmidlerne Atrazin, Prefix og Casoron. De anvendes til totalbekæmpelse af al ukrudt. Stofferne er forbudt i 1996.
• Bioakkumulering - ophobning i organismen af midlet og dets nedbrydningsprodukter.
• Biologiske midler - eks. Bacillus thuringiensis, rovmider, svampe, virus mod specifikke skadevoldere.
• Biomasse. Vægten af levende organismer.
• Cancerogen effekt. Forøgelse af risikoen for udvikling af senskader i form af en eller anden kræftform. Specielt er forekomsten af de meget kemisk aktive stoffer - de såkaldte frie radikaler - en hyppig årsag til kræft. Frie radikaler kan dannes på flere måder - ved indtagelse af visse kemikalier og ved strålingspåvirkning af radioaktive stoffer. Visse kemiske stoffer har særdeles kraftig effekt.
• Dermal - optages gennem huden.
• Denitrifikation - mikrobiel afiltning af nitrat.
• Drypværn - Udstyr, som modvirker dryp fra dyserne, efter at væskestrømmen til disse er afbrudt.
• Drøvledyse. - Dyse med mulighed for regulering at væskestrømmen.
• Ejectordyse. - Omrørerdyse.
• Emulsion - blanding af findelte partikler med en væske.
• FAO - FN´s Fødevareorganisation Food and Agriculture Organisation of the United Nations
• Fumigeringsmidler er midler til jorddesinfektion.
• Fungicider er midler mod svampe.
• Fytotoksisk. Plantegiftigt.
• GAP - God landbrugsmæssig praksis. Good Agricultural Practice
• Herbicider er midler mod ukrudt.
• HERP (Human Exposure dose/Rodent Potency dose). Et amerikansk mål for sikkerhedsrisici.
• Hydrofob - vandskyende.
• Hydrogen - brint.
• Immunitet - uimodtagelighed.
• Insekticider er midler mod skadedyr.
• Jordmiddel - Et middel der optages igennem plantens redder og derefter transporteres rundt i planten.
• Juvenilhormoner er vækstregulatorer til insekter.
• Kalibrering. - Indstilling af sprøjten, så den giver præcis den ønskede dosering.
• Kantsprøjtning. - Metode, hvorved markkanter, vejkanter eller lignende sprøjtes.
• Karenstid. eller behandlingsfrist - den tid, der skal gå fra en behandling til høst.
• Kontaktmiddel - Middel der forbliver på plantens overflade (trænger evt. ind vokslaget). Virker derfor kun, hvor det rammer.
• Kurativ behandling virker helbredende på et allerede opstået problem.
• Lavtrykssprøjte - Sprøjte, der arbejder med tryk på mindre end 0,5 MPa (5,1 kp/cm2).
• LD-50 værdien angiver et stofs akutte giftighed.
  
• Minimiddel - Bekæmpelsesmiddel hvor doseringen angives i gram (f.eks. Expres, Ally m.fl.).
• Molluskicider er midler mod snegle- f.eks. Metaldehyd.
• MRL - Maksimalgrænseværdi. Maximum Residue Limit
• MTD - Maximum tolerated dose. Metode udarbejdet af Bruce Ames.
• Mutagen effekt. Påviste skader på kromosomerne i forsøg. Mange kemiske stoffer kan øge risikoen for skader på de arvelige anlæg i kromosomerne.
  
• Nematicider er midler mod nematoder = dværgrundorme (ål).
• NOAEL - Nul effekt niveau No Observed Adverse Effect Level
• NOEL-værdien - No Observed Effekt Level. Denne grænse fastsættes ud fra dyreforsøg, hvor stoffet har ikke har nogen målelig konsekvens.
  
• Oral - indtagelse gennem munden.
• Pesticider - en fællesbetegnelse på plantebeskyttelsesmidler.
• Persistens - Midlets bestandighed i miljøet.
  
• Plantenæringsstoffer - eks. Bor, svovl, mangansulfat, manganchelat, svovlsur ammoniak, molybdater, kobber (blåsten), magnesiumsulfat, urea (urinstof)
• ppm - milliontedel.
• ppb - milliardtedel.
• PTWI står for "Provisionally Tolerable Weekly Intake" - "foreløbig tolerabel ugentlig indtagelse".
• Pyrethroider. - Syntetisk fremstillede bekæmpelsesmidler, der efterligner det naturligt forekommende insecticid, Pyrethrum.
• Repellenter er afskrækkende midler.
• Resistens - modstandsdygtighed.
• Rodenticider er midler mod gnavere (og muldvarpe)- eks. bromadiolon mod mus.
• Selektivitet - midlet har kun effekt overfor specielle planter.
• Splitsprøjtning. - Behandling at samme areal flere gange med nedsatte doser at samme middel.
• Suspension - et findelt, opslæmmet stof i en væske.
• Synergisme. - Samvirke. Virkningen af blandingen af to eller flere produkter er større end summen at virkninger at de enkelte midler.
• Systemisk virkning. - Et middel, der trænger ind igennem bladoverfladen eller rødderne og transporteres rundt i planten med væskestrømmen.
• TDI "Tolerabel Daglig Indtagelse" og benyttes ofte til stoffer, man man må finde sig i - f.eks. dioxin.
• TMDI - Teoretisk maksimalt dagligt indtag. Theoretical maximum daily intake
• Toksikologisk. - Giftig virkning på levende organismer.
• Toksikologi - læren om gifte og deres virkninger.
• Vækstregulering - midler til at regulere strækningsvæksten - eks. Cycocel, terpal.
• Økotoksikologisk. - Giftig virkning på og forurening af plante- og dyreliv (økosystemerne).
• WHO - Verdenssundhedsorganisationen World Health Organisation
• Åndedrætsværn. - Halv- eller helmaske med et eller flere filtre, der renser luften før indånding.

1. Forebyggende metoder
   • Tilpasning af sædskifte, såtid og såmængde og pløjning.
   • Anvendelse af modstandsdygtige sorter og stammer.
   • Undgå slam fra roer, destruktion af krybbeaffald (kålbroksvamp)
2. Tekniske bekæmpelse
   • Indsamling af skadedyr (Oldenborren).
   • Opsætning af stærekasser (smælderlarver, stankelben), brug af gæs og høns på angrebne arealer.
   • Anvendelse af Jordloppefangere, etablering af spærrebælter i jorden og tjærekartonskiver (kålfluer).
3. Kemisk bekæmpelse.(insekticider)
   • Schweinfurtergrønt (parisergrønt) - dobbeltsalt af kobberarsenit og kobberacetat (Arsenikmiddel.) (mavegift til bl.a. ådselbillen og dens larver) - og Blyarsenat.
   • Natriumflourid - Kryolit bestanddele i giftklid, der anvendtes mod stankelben, ørentvister, bedefluens larve m.v.
   • Sublimat - Mercurichlorid (HgCl₂) - mavegift.
   • Blåsyre - cyanbrinte (HCN) og Svovlkulstof (CS₂) og T-gas ((CH₂)₂O - ætylenoxid) i lukkede rum såsom væksthuse, depoter m.v.
     Disse midler blev desværre anvendt til andre formål fjernt fra plantebeskyttelse.
     
   • Petroleumsemulsion mod gulerodsfluen - Karbolsyreemulsion mod gulerodsfluen. Frugttræskarbolineum. Gulerodsfluen og kålfluens larver.
   • Nikotinmidler anvendtes mod en lang række insekter.
   • Derrispræparater fra rødder fra visse ærteblomstrede - (Derris elliptica). mod mider, myrer o.a. smådyr. Rotenon - det virksomme stof fra Derrispræparater. Ugiftig overfor pattedyr - giftigt overfor leddyr og fisk.
   • Pyrethrum fremstillet fra blomster fra visse planter fra Slægten Pyrethrum af kurvblomstfamilien. Midlet var meget dyrt dengang. Anvendes stadig - (se senere.)
4. Biologisk bekæmpelse.
   • Anvendelse af mariehøns og løbebiller, snyltehvepse, spredning af snyltesvampe og bakterier.

1. DDT - (2,2 bis-(p-chlorfenyl-1,1,1-trichlorethan.)
   I 1939 opdagede P. Müller stoffets insektdræbende virkning - en opdagelse, han fik nobelprisen for i 1948.
   Stoffet er ikke særlig giftig over varmblodede dyr, og DDT blev af samme grund bl.a. anvendt til aflusning af fanger fra koncentrationslejrene efter krigen og dermed forebygge tyfusangreb.
   Den akutte giftighed måles med ₅₀- værdien (Letal Dosis 50 % dødelighed - se under pesticider) LD₅₀-= ca. 200 mg/kg. - LD_{50, dermal} - = ca. 3000 mg/kg. (dermal = optagelse gennem huden). DDT er med andre ord langt mindre giftigt end f.eks. koffein i kaffe og acetylsalicylsyre i Aspirin/Magnyl.
   I USA har man tidligere afholdt biologiske forsøg hos frivillige - et hold fik således indtil 75 mg DDT dagligt genne længere tid - uden påviselige symptomer på forgiftninger.
   Stoffet fik gennem de næste år meget stor udbredelse - i Danmark var anvendelsen dog relativ beskeden - ca. 40 tons på årsbasis. En stor part anvendtes i gartneriet og private haver (Gesarol.)
   DDT er et meget stabilt stof i naturen - nedbrydningstiden er 4 - 30 år. Det bindes i fedtvævet og udskilles meget langsomt. DDT opkoncentreres i faunaens fødekæder. Det viste sig at give uheldige følger på de sidste led i fødekæden bl.a. på rovfugle.
   Den amerikanske biokemiker G. Beetman har senere konkluderet, at det ikke er selve DDT, der var den ansvarlige for den skadelige virkning, der forstyrrede fugles kalciumstofskifte, der resulterede i ægdannelse med for tynd skal.
   DDT består af flere ens molekyler med lidt forskellig struktur - de såkaldte isomere. Beetman fandt, at det var en af DDTs isomere, der var ansvarlig for de skadevirkninger. Det er en ret enkel kemisk proces at fremstille DDT uden de skadelige isomere, der udgør ca. 20 % af den sædvanlige handelsvare.
   DDT kan spores i en mængde organismer overalt på jordkloden. Prøven er uhyre følsom, man kan måle ganske få molekyler.
   Stoffet blev tages ud af anvendelse i Danmark for 40 år siden - 1. 11. 1969 - bortset fra specielle anvendelser såsom bejdsning af sædekorn, som myremiddel o.lign.
   I USA blev stoffet forbudt i 1972.
   Det havde dog nogle andre konsekvenser. WHO har beregnet, at omkring 40.000.000 mennesker fik nedsat livslængden og -kvalitet p.g.a. forøgelse af malariaangreb da der ikke var egnede midler til bekæmpelse af Malariamyggen parat til erstatning af DDT.
   
2. Parathion diethyl p-nitrophenyl-thiofosfat.
   I Danmark anvendtes Parathion - i stor stil. Stoffet er meget giftigt overfor både insekter og dyr (LD₅₀-- 3-15 mg/kg. - dermal 70-200 mg/kg). Midlet var uhyre effektivt overfor en lang række insekter, selv om nogle få grupper efterhånden udviklede resistens mod stoffet (fluer).
   Midlet blev hurtigt nedbrudt i levende væv. Ca. 3-4 dage efter en behandling kunne planter uden risiko angribes af insekter. På dødt materiale var stoffet ret stabilt.
   Stoffet blev så kendt under firmanavnet Bladan, at mange forvekslede det virksomme stof med firmanavnet - ikke mindst hos medier og politikere.
   
3. Der blev i 60-érne og 70-érne introduceret en mængde forskellige insekticider - metyl-parathion og malathion var lignende stoffer som parathion - Dimethoat, Lindan, Aldrin, Dieldrin o.m.a.
   Nogle virkede som kontaktmidler, andre forgiftede plantesaften (systemiske midler).

Igennem de sidste 10-20 år er en lang række stoffer blevet udfaset - dels p.g.a. deres store giftighed - dels p.g.a. miljøbelastning. Det sidste gælder ikke mindst for de klorerede stoffer.
Nogle enkelte muligheder udover de gængse pesticider skal nævnes.

1. Pyrethrummidler.
   • Det har øget interessen for planter naturlige pesticider. Fra planten Pyrethrum roseum har man i mange år kendt og anvendt stoffet pyrethrin, som er et alsidigt virkende insektgift. Stoffet er ugiftigt overfor varmblodede dyr og der kan endnu opnås dispensation for midlet i økologiske landbrug.
     Stoffet nedbrydes indenfor ca. 1 måned i jorden. Det bindes til jordens kolloider
     Pyrethrum har en repellerende effekt - dvs. en afskrækkende effekt på en række insekter - f.eks. bier. Midlet kan der for anvendes i marker, hvor bierne trækker - det skal ske udenfor biernes flyvetid - mellem kl. 21 - 03.
     Midlet er farlig for fisk om må ikke anvendes for tæt på vandløb og søer.
     
   • Pyrethroider er syntetisk fremstillede stoffer, der har en kortere nedbrydningstid end pyrethrum. Det må ikke anvendes i økologiske landbrug.
     Ved lave doseringer af stoffet dør insekterne ikke, men de mister appetitten til de behandlede afgrøder.
     Midlet har ingen effekt overfor jordboende skadedyr.
     Midlet nedbrydes i sollys.
     
2. Bakterier. Visse bakterier - f.eks. Bacillus thuringiensis producerer gifte, der er virksomme overfor en del sommerfugle- og myggelarver.
   Denne egenskab har man med held gensplejset ind i enkelte planter, der dermed får en naturlig evne til at bekæmpe angreb af insekter.
   
3. Svampe forsøges anvendt i udlandet på visse skadedyr - f.eks. bladlus, coloradobillen og mider.
   
4. Rovmider i væksthuse har overtaget bekæmpelsen af spindemider.

1. Claus Hansen, tidl. Miljøstyrelsen om GEUS og pesticider.
2. Bichel-rapporten i pdf-format.
3. Ames, Bruce N., Renae Magaw & Lois Swirsky Gold 1987:
   "Ranking Possible Carcinogenic Hazards." Science vol. 236:271-80.
   (Bruce Ames er professor fra University of California, Berkeley. Biokemiker, mikrobiolog og kræftforsker.)
   
4. Arne Helweg. Kemiske stoffer i landjordsmiljøer. ISBN 87-571-1035-2. Teknisk Forlag 1988.
   
5. Miljøministeriets statistik over bekæmpelsesmidler og behandlingshyppighed
6. J.C.Hansen. Miljøgifte 1979.
   
7. DLG Planteværn. Håndbog udgivet af Dansk Landbrugs Grovvareselskab.
   
8. Vejledning i planteværn. Danmarks Jordbrugsforskning, Landskontoret for planteavl. ISBN 87 7470 720 5
   
9. Planteværn i landbruget. Elo West Larsen. Forlaget Næsgaard. ISBN 87 984710-5-8
   
10. Miljøstyrensens publikation nr.: 87-7972-419-1. Sundheds- om miljømæssige vurderinger af bekæmpelsesmidler.
11. Fødevarer og sundhed. Miljøstyrelsen.
12. Protecting the World's Harvest - food needs, crop losses and plant protection.
    Fjernes plantebeskyttelsen på global plan, vil det betyde et udbyttetab på omkring en tredjedel af for de 8 vigtigste fødevareressourcer (ris, majs, hvede, byg, soja m.v.). Dr. E.-C. Oerke, Hannover universitet - prof. Weber, Kiel universitet.

Til top   Til hovedside