NedTil bund  HjemStartside

  Pesticider og deres anvendelse - pesticidrester.

Landbrugets anvendelse af pesticider giver ofte anledning til bekymring, der ikke mindst skyldes en voldsom interesse fra mediernes side. En interesse, der ikke mindst skyldes den politiske håndtering af spørgsmålet.
En ting må være helt klar - landbrugets anvendelse af pesticider er fuldt lovlig og legal - det er myndighedernes rolle at udstikke retningslinierne for anvendelsen!

Emneliste.

rodorm
Hvad er »Pesticider«?

- er et engelsk inspireret udtryk for bekæmpelsesmidler. Disse omfatter efter dansk lov nr. 212 af 23.5.1979 nedenstående kemiske stoffer og produkter:
(denne lov er ændret senere, men med samme oversigt).

Bekæmpelsesmidler *)

  1. Kemiske stoffer og produkter, som er bestemt til bekæmpelse af:
    1. plantesygdomme,
    2. træ-ødelæggende svamp,
    3. uønsket plantevækst,
    4. algevækst,
    5. slimdannende organismer i papirmasse,
    6. følgende laverestående dyr:
      1. dyr, der må anses som skadelige for nytte- og kulturplanter,
      2. utøj hos husdyr, herunder stuefugle,
      3. skadedyr I korn, kornprodukter, foderstoffer og frø,
      4. tekstilskadedyr,
      5. skadedyr i tømmer og træværk,
      6. insekter, snegle, mider og lignende, og
      7. regnorme, og
    7. følgende pattedyr: kaniner, mosegrise, muldvarpe, mus og rotter.

  2. Afskrækningsmidler .
    Kemiske stoffer og produkter, som er bestemt til at forebygge skader, der forårsages af de under A, f og g nævnte skadedyr samt af vildtlevende pattedyr og fugle, eller bestemt til at holde disse dyr borte fra steder, hvor de ikke er ønskede.

  3. Plantevækstreguleringsmidler .
    Kemiske stoffer og produkter, som den at være egentlige plantenæringsstoffer eller grundforbedringsmidler er bestemt til at regulere planters vækst eller udvikling eller frøenes modning, så som:
    1. nedvisningsmidler
    2. respirations- og spiringshæmmere
    3. vækstretarderingsstoffer
    4. roddannere
    5. blomster og frugtdannere
    6. spiringsfremmere
    7. blomstringssinkere
    8. udtyndingsstoffer
    9. hold-faststoffer
    10. podehjælpere.
*) I henhold til lov nr. 212/79 og publikationen: Bekæmpelsesmidler. Godkendelse, mærkning m.v.- Vejledning nr. 4/1980). Miljøstyrelsen: 28 sider.

Pesticider opdeles i følgende landbrugsrelaterede grupper:

  1. Herbicider er midler mod ukrudt. Eks. MCPA, Bentazon, Glyphosat (Roundup)
  2. Insekticider er midler mod skadedyr. Eks. Pyrethrummidler, Dimethoat.
  3. Fungicider er midler mod svampe. Eks. fenpropimorph (Tilt), maneb, zineb.
  4. Acaricider, Miticider er midler mod mider - (rødt og hvidt spind). Antimycin A1 og A3
  5. Avicider er midler mod fugle - f.eks. Endrin.
  6. Fumigeringsmidler er midler til jordesinfektion.
  7. Nematicider er midler mod nematoder - dværgrundorme som f.eks. havreål.
  8. Molluskicider er midler mod snegle - (eks. Metaldehyd.)
  9. Piscicider er midler mod fisk - eks. saponiner og Rotenon.
  10. Rodenticider er midler mod gnavere (og muldvarpe) - eks. bromadiolon mod mus.
  11. Juvenilhormoner er midler til vækstregulering af insekter.
  12. Repellenter - afskrækningsmidler - f.eks. pyrethrummidler.
  13. Vækstregulering - eks. Cycocel, terpal.
  14. Biologiske midler - eks. Bacillus thuringiensis, rovmider, svampe, virus mod specifikke skadevoldere.
  15. Plantenæringsstoffer - eks. Bor, svovl, mangansulfat, manganchelat, svovlsur ammoniak, molybdater, kobber (blåsten), magnesiumsulfat, urea (urinstof)
  16. Diverse metoder - eks. sterilisering af tsetsefluernes hanner ved bestråling.

Til top

Akut giftighed - LD-50 værdi.

LD-50 værdien angiver et stofs akutte giftighed. (LD = Letal Dosis).

Der er følgende forhold for LD-50 værdier ved oral indtagelse i mg/kg i væskeform:


Ifølge denne sondring er de naturligt forekommende stoffer Koffein og Nikotin giftige, medens DDT, Pyrethrummidler og Glyphosat (Roundup) er ugiftige.

Der er dog andre kriterier end den akutte giftighed, der skal tages hensyn til ved vurderingen af midlerne.

Til top



Fareklasser.

Til top

Nedbrydning af pesticider.

Pesticider kan forsvinde fra planter og det omgivende miljø på flere måder.
Pesticider kan nedbrydes af planters og mikroorganismers enzymsystemer. Herunder dannes nogle nedbrydningsprodukter. Det er ofte disse stoffer, der søges efter i analyser.
Når der tales om pesticider i drikkevand er det som regel forkert, idet der oftest er tale om nedbrydningsrester (metabolitter.
Virkningen af disse nedbrydningsrester er som regel dårlig belyst, hvorimod man har sikre målinger af virkningen af de aktive stoffer.
Foruden aktivstoffet er der også tale om andre stoffer, der findes i handelsvaren - det kan være tale om fyldstoffer og opløsningsmidler. Disse stoffer kan have en større effekt end selve aktivstoffet.
Pesticiderne kan nedbrydes af f.eks. sollys, planternes enzymer og mikroorganismer.
Der kan være tale om kemiske nedbrydning. Herunder dannes de ovenfor nævnte nedbrydningsprodukter.

Den mikrobielle nedbrydning afhænger af temperatur, vandindholdet i jorden, jordtypen, dosering, kalktilstand.
Derfor er risiko for udvaskning størst for midler, der udbringes sent på året, hvor mikroorganismerne er gået i stå.
Visse pesticider bindes stærk på jordens kolloider.
Ved fordampning og vinddrift kan der ske skader på naboarealer.
Der er stor forskel på, hvor let et stof udvaskes fra jorden.
Risikoen for udvaskning af de rene aktivstoffer er størst ved behandling udenfor vækstperioden - f.eks. ved jordbehandling af kvik eller behandling af svampeangreb i vinterhalvåret og ved behandling i tørre perioder med udpræget revnedannelse i jorden.
Risikoen for den sidst nævnte er størst ved ikke-erhvervsmæssig anvendelse.
Der kan ske store skader på vandmiljøet, hvis tanken løber over ved påfyldning ved et vandløb.
Eller hvis tilbageløbsventilen ikke fungerer.
Derfor påfylder mange sprøjteførere deres tank langt fra vandløbet.

Til top


Pesticidforbrug.

Udviklingen af forbruget målt i aktivt stof var stigende fra 1955 til 1974. I 1982/84 var forbruget størst, men har siden været faldende.
Mængden af tons aktivt stof siger ikke noget om midlernes miljømæssige belastning, der afhænger af mange ting, bl.a. af midlernes akutte giftighed og deres persistens - dvs. dens standhaftighed i miljøet.
De mest miljøbelastende midler er for længst udfaset.
pesticidforbrug Klorerede kulbrinter som DDT, Dieldrin og Lindan har været forbudt de sidste ca. 30 år.
Den vigtigste gruppe indenfor insektmidlerne er nu de syntetiske pyrethroider.
De aktive stoffer her ligner stoffet pyrethrin, der udvindes af blomsterne af planten kurvplanten Pyrethrum. Stoffet nedbrydes af sollyset og kan derfor ikke anvendes udendørs.
Der er en række forskellige syntetiske pyrethroider, der er særdeles giftige overfor insekter og fisk, men meget lidt giftige overfor varmblodede dyr.
Midlerne har en afskrækkende virkning overfor insekter og kan derfor anvendes i blomstrende afgrøder udenfor biernes flyvetid. Bierne vil derefter ikke søge i blomsterne før stoffet er forsvundet.
Stoffet bindes stærkt til jordpartikler og udvaskes derfor ikke til grundvandet, hvis det rammer jorden. Det naturlige pyrethrin må anvendes i økologisk landbrug med dispensation - den nedbrydes dog vanskeligere i jordbunden end de syntetiske midler.
De største mængder anvendes til bekæmpelse af ukrudt, insekter og svampesygdomme i denne rækkefølge.
Landbrugets anvendelse af kemisk plantebeskyttelse viser fortsat nedgang - i 1998 fald i forbruget med yderligere 202 tons virksomt stof, hvilket svarer til et fald på ca. 6 %.
Indenfor træbeskyttelse faldt forbruget med 49 tons virksom stof eller med 14 %.

Til top


Godkendelse af midler.

Tidligere var det kemikaliekontrollen - nu Miljøstyrelsen, der foretager den lovpligtige godkendelse af alle pesticider, inden de må markedsføres her i landet.
Vi har tradition for en af verdens mest omfattende godkendelsesprocedurer, hvilket skyldes den omfattende eksport af fødevarer.
De enkelte midler godkendes for en periode på nogle år, hvorefter de skal revurderes. Perioden afhænger af vedkommende stof.
Ved proceduren anvendes data fra alle tilgængelige kilder - også fra kemikaliefirmaerne.
Der ses også på det enkelte middels virkning, nytteeffekt, persistens, akutte giftighed etc.
Man kan vel heller ikke afvise, at der også tages politiske hensyn.

Læs om fødevareministeriets information om godkendelse m.v.

Til top


Pesticidrester i drikkevandet - hvor meget?

Landbruget er pr. definition den, der forurener grundvandet med pesticider.
At det øvrige samfund også anvender pesticider hefter man sig sjældent særlig meget ved - det er landbrugets anvendelse, der er under anklage fra det øvrige samfund.
Men hvad siger måleresultaterne af de mange prøver, der tages året rundt, hvor meget stammer fra landbrugets planteværn, og hvor meget stammer fra andre kilder?

Fra GEUS - rapporter over grundvandsovervågningen vises 2 tabeller:

Vandværksboringer 1992-2001. GEUS.

Kilde: GEUS - Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser.
*) Anvendes ikke i landbruget.

Stofferne anvendes ikke i landbruget, men erhvervet får skylden i medierne, hvilket sikkert passer de offentlige myndigheder ganske fortrinligt.

En arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen vedrørende kilderne til BAM- forureningen viste at Prefix og Casoron har været meget bredt anvendt af en lang række brugergrupper og på en række lokaliteter såsom:

Rapporterne kan downloades fra deres side - se linkene under kilder nederst på siden.
Roundup har for længst erstattet Atrazin, hvilket må betegnes som en miljømæssig gevinst.

  1. -
  2. -
    Ikke desto mindre er det fortsat Miljøstyrelsens vurdering, at glyphosat ikke er en trussel for det danske grundvand, hvilket bekræftes af resultaterne fra grundvandsinstallationerne i det nationale ”Varslingssystem for pesticider i grundvandet”.
  3. -
  4. -
  5. -
  6. -
  7. -
  8. -
  9. Rettelsesblad til ovenstående
  10. Grundvand og pesticider. GEUS temanummer 1997
    Miljøstyrelsen: »Årsagen til forureningen af grundvandet med glyphosat og andre stoffer kan skyldes forurening fra vaskepladser og sprøjtning for tæt på vandboringer, herunder at stofferne i nogle tilfælde kan suges ned langs borerørene.«
  11. -
  12. -
  13. GEUS finder flere og flere giftrester i grundvandet. Ingeniøren
    Den daværende miljøminister Hans Christian Schmidt (V) udtalte : "Danskerne skal kunne sætte kaffen over om morgenen uden at frygte pesticider i vandet.
    Glyphosat er ikke fundet i drikkevandet over grænseværdien, men vi har konstateret, at det passerer rodzonen i uacceptabelt høje mængder.
    Derfor vælger vi at være forsigtige og gennemføre et indgreb, der efter en faglig og saglig vurdering forbyder stoffet på de tidspunkter, som er problematiske.
Til top

Andre miljøfremmede stoffer i grundvandet.


Til top

Pesticidrester i fødevarer.

Som det ses på anden side er de vedtagne grænseværdier for maksimal indhold af pesticidrester i fødevarer langt højere end for drikkevand.
Den danske pesticidkontrol varetager opgaven med prøveudtagningen.

Fra rapporten for år 2002 vises et par resultater fra frugt- og kornprodukter:

Prøverne viser, at danske fødevarer ligger meget fint placeret i sammenligning med importerede fødevarer.

Til top

Pesticidrester og risici. Naturlige pesticider.

Der tilflyder offentligheden mange informationer om pesticiders mulige virkning på helbredet.
Hvad mener vore myndigheder på området - Miljøstyrelsen - om forbrugernes indtag af pesticidrester?
Følgende klip fra en af deres udgivelser vises her:
Hele artiklen kan ses her:

Miljøstyrensens publikation nr.: 87-7972-419-1 Kilder til miljøbetingede sundhedseffekter.

Bichel-rapporten i pdf-format.

Bichel-rapporten i pdf-format.

Bichel-rapportenLovgivning tillægsrapport i pdf-format.


Til top


Sammenligning med andre risiko-faktorer.

Nedenstående liste er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.
Ifølge den liste er det flere tusinde gange mere risikabel at drikke et glas vin eller en øl til aftensmaden hver dag, end det er at blive udsat for de tilladte mængder pesticidrester i maden, hvis man antager at alle fødevarer indeholdt pesticidrester op til den gældende, danske grænseværdi.
Ifølge listen er 1 liter (rent) vand faktisk farligere end pesticider og tilsætningsstoffer - hvilket viser, at frygten for pesticidrester i fødevarer og drikkevand er ubegrundet.

I næste afsnit vises, at man fra de politisk har godkendt et 10-50 gange højere indhold af det giftige og kræftfremkaldende stof arsen i drikkevand.
Man tillader 10-50 gange mere arsen i drikkevand end for selv harmløse pesticidrester som f.eks. glyfosat, AMPA fra roundup.
Selv de forholdsvis nye grænseværdier for sporstoffet arsen er ifølge de seneste undersøgelser for store, selv ved de nye værdier er arsen kræftfremkaldende.
Ifølge Geologisk Nyt er der større kræftrisiko, end hvad vi normalt accepterer for stoffer i drikkevand. Grænseværdien for pesticidrester er nede på 0.1 mikrogram/liter, den blev i sin tid fastsat ud fra detektionsgrænsen for målinger.
»Man mener at mellem 6 og 30 mennesker ud af hver 10.000 kan få kræft ved livet igennem at drikke vand med de nye tilladte grænseværdier« for arsen » skriver GeologiskNyt.
Arsen findes naturligt overalt i jord og grundvand og er spevielt knyttet til lerjorder.
16 procent af de danske vandværkers boringer problemer med arsen i vandet. Problemet kendes overalt i landet, men er størst Østjylland, Fyn, Lolland og på Syd- og Vestsjælland.
Hvis man anvender samme målestok for arsen som for pesticider, ville mange boringer blive lukket - og sikkert med god grund.

- -
-

Til top



Grænseværdier.
De danske grænseværdier er politiske fastsatte værdier, der ikke har sundhedsmæssige relationer.
WHOs fastsætter ud fra sundhedsmæssige kriterier nogle værdier, der betegnes som "guidelines".

Codex Alimentarius

På fødevareområdet findes det globale forum til etablering af normer for fødevaresikkerhed i FAO/WHO's Codex Alimentarius, som blev etableret i 1961. I Codex forhandles bl.a. grænseværdier for kemiske forureninger i fødevarer, pesticidrester, veterinære lægemidler samt mikrobiologiske kriterier for fødevarer.
Codex Alimentarius tager sundhedsmæssige hensyn, og derfor ligger deres anbefalede grænseværdier over de danske.

Den seneste rapport fra Fødevaredirektoratet om fund af pesticidrester i danske og importerede fødevarer, omfatter undersøgelse af 3038 prøver af frugt og grønt indsamlet i 2001. Heraf 933 prøver fra dansk producerede produkter og 2.105 st. udenlandske prøver.
Der blev fundet 151 overskridelser af grænseværdierne af en eller flere aktivstoffer:

De dansk-producerede varer viser her som sædvanligt, en langt mindre indhold. Det er værd at slå fast, at de målte overskridelser er så små, at de ikke på nogen måde frembyder nogen som helst sundhedsrisiko for forbrugerne - heller ikke, selv om hovedparten af de konsumerede fødevarer har udenlandsk oprindelse.

MRL-grænseværdier for fødevarer - µg/kg.

*) Der tillades et indhold af arsen, arsenik, der er 10-50 gange højere end f.eks. glyfosat og AMPA fra roundup.
Fra 2004 blev der indført nye grænseværdier for arsen i drikkevandet. Kravet blev sænket fra 50 mikrogram per liter til 5 mikrogram ved indgang til forbrugerens ejendom og 10 mikrogram ved forbrugerens taphane. Det er de samme værdier, som WHO anbefaler.

Der er flere forskellige betegnelser for kriterier efter en sundhedsvurdering - nogle enkelte er følgende:


Til top


Forsigtighedsprincippet.

I almindelighed accepterer vi en forholdsvis stor risiko på områder såsom rygning, bil- og flytransport, og indtagelse af diverse drikkevarer. Derimod er accepten ikke stor når talen er om uendelig små pesticidrester i ikke mindst drikkevand, selv om man ofte inden indtagelsen fylder den med diverse stoffer fra kaffe, te eller limonade med kunstige farve- og smagsstoffer.

Forsigtighedsprincippet giver nogle anvisninger på, hvor stor en viden på det enkelte område skal være, inden myndigheder og politikere skal handle overfor et muligt miljøproblem. Men det er ikke et entydigt begreb.
Princippet blev omtalt i tysk lovgivning i 1976.
I 1984 blev princippet omtalt i Nordsøkonferencen i 1984.
Princippet omtales f.eks. i Bergen-og Rio-deklarationen, og blev nedfældet i Maastricht-traktaten. (artikel 130 R), hvor man slog fast, at EU´s miljøpolitik byggede på forsigtighedsprincippet.

Selve princippet er ikke entydigt defineret.
Mange har forsøgt sig at konkretisere princippet - f.eks. Pearce, O’Riordan & Cameron (1994), har foreslået en opdeling i


A. Dubgaard har efterfølgende foreslået en mere detaljeret definition på de enkelte punkter (1999).

Når WHOs samlede stab af en lang række eksperter af farmakologer, miljømedicinere, toksikologer etc. etc. udarbejder de såkaldte guidelines - anbefalinger af grænseværdier, har de anvendt forsigtighedsprincippet ved deres vurderinger.
Selv om der er uklarhed om, hvad princippet drejer sig om, så anvendes det af de ansvarlige eksperter, der giver vejledninger til myndigheder og politikere.
Politikere, myndigheder og miljøbevægelser bruger ofte forsigtighedsprincippet på en måde, der ikke er i overensstemmelse med intentionerne. Når man påberåber sig forsigtighedsprincippet har det ofte andre grunde, end de rent miljømæssige:


Et eksempel på miljøpolitisk dobbeltbrug af forsigtighedsprincippet er de danske grænseværdier for drikkevand, der er 20 - 1000 gange mindre, end de af WHOs eksperter anbefalede ud fra sundhedspolitiske kriterier, under hensyntagen til forsigtighedsprincippet på området.
De danske grænseværdier er ikke fastsatte ud fra forsigtighedsprincippet - den er allerede brugt af WHO, men af politiske grunde, hvoraf et par er nævnt ovenfor.

Kilder:

Til top

Ordliste


Til top


Fra Arsenik og DDT til moderne insektbekæmpelse.

Midler og metoder før 1940:
  1. Forebyggende metoder
  2. Tekniske bekæmpelse
  3. Kemisk bekæmpelse.(insekticider)
  4. Biologisk bekæmpelse.
Fra 1939 - 80- érne

  1. DDT - (2,2 bis-(p-chlorfenyl-1,1,1-trichlorethan.)
    I 1939 opdagede P. Müller stoffets insektdræbende virkning - en opdagelse, han fik nobelprisen for i 1948.
    Stoffet er ikke særlig giftig over varmblodede dyr, og DDT blev af samme grund bl.a. anvendt til aflusning af fanger fra koncentrationslejrene efter krigen og dermed forebygge tyfusangreb.
    Den akutte giftighed måles med 50- værdien (Letal Dosis 50 % dødelighed - se under pesticider) LD50-= ca. 200 mg/kg. - LD50, dermal - = ca. 3000 mg/kg. (dermal = optagelse gennem huden). DDT er med andre ord langt mindre giftigt end f.eks. koffein i kaffe og acetylsalicylsyre i Aspirin/Magnyl.
    I USA har man tidligere afholdt biologiske forsøg hos frivillige - et hold fik således indtil 75 mg DDT dagligt genne længere tid - uden påviselige symptomer på forgiftninger.
    Stoffet fik gennem de næste år meget stor udbredelse - i Danmark var anvendelsen dog relativ beskeden - ca. 40 tons på årsbasis. En stor part anvendtes i gartneriet og private haver (Gesarol.)
    DDT er et meget stabilt stof i naturen - nedbrydningstiden er 4 - 30 år. Det bindes i fedtvævet og udskilles meget langsomt. DDT opkoncentreres i faunaens fødekæder. Det viste sig at give uheldige følger på de sidste led i fødekæden bl.a. på rovfugle.
    Den amerikanske biokemiker G. Beetman har senere konkluderet, at det ikke er selve DDT, der var den ansvarlige for den skadelige virkning, der forstyrrede fugles kalciumstofskifte, der resulterede i ægdannelse med for tynd skal.
    DDT består af flere ens molekyler med lidt forskellig struktur - de såkaldte isomere. Beetman fandt, at det var en af DDTs isomere, der var ansvarlig for de skadevirkninger. Det er en ret enkel kemisk proces at fremstille DDT uden de skadelige isomere, der udgør ca. 20 % af den sædvanlige handelsvare.
    DDT kan spores i en mængde organismer overalt på jordkloden. Prøven er uhyre følsom, man kan måle ganske få molekyler.
    Stoffet blev tages ud af anvendelse i Danmark for 40 år siden - 1. 11. 1969 - bortset fra specielle anvendelser såsom bejdsning af sædekorn, som myremiddel o.lign.
    I USA blev stoffet forbudt i 1972.
    Det havde dog nogle andre konsekvenser. WHO har beregnet, at omkring 40.000.000 mennesker fik nedsat livslængden og -kvalitet p.g.a. forøgelse af malariaangreb da der ikke var egnede midler til bekæmpelse af Malariamyggen parat til erstatning af DDT.
  2. Parathion diethyl p-nitrophenyl-thiofosfat.
    I Danmark anvendtes Parathion - i stor stil. Stoffet er meget giftigt overfor både insekter og dyr (LD50-- 3-15 mg/kg. - dermal 70-200 mg/kg). Midlet var uhyre effektivt overfor en lang række insekter, selv om nogle få grupper efterhånden udviklede resistens mod stoffet (fluer).
    Midlet blev hurtigt nedbrudt i levende væv. Ca. 3-4 dage efter en behandling kunne planter uden risiko angribes af insekter. På dødt materiale var stoffet ret stabilt.
    Stoffet blev så kendt under firmanavnet Bladan, at mange forvekslede det virksomme stof med firmanavnet - ikke mindst hos medier og politikere.
  3. Der blev i 60-érne og 70-érne introduceret en mængde forskellige insekticider - metyl-parathion og malathion var lignende stoffer som parathion - Dimethoat, Lindan, Aldrin, Dieldrin o.m.a.
    Nogle virkede som kontaktmidler, andre forgiftede plantesaften (systemiske midler).

Insektbekæmpelse i 90 ´erne.

  1. Pyrethrummidler.
  2. Bakterier. Visse bakterier - f.eks. Bacillus thuringiensis producerer gifte, der er virksomme overfor en del sommerfugle- og myggelarver.
    Denne egenskab har man med held gensplejset ind i enkelte planter, der dermed får en naturlig evne til at bekæmpe angreb af insekter.
  3. Svampe forsøges anvendt i udlandet på visse skadedyr - f.eks. bladlus, coloradobillen og mider.
  4. Rovmider i væksthuse har overtaget bekæmpelsen af spindemider.

Til top



Kilder:

  1. Claus Hansen, tidl. Miljøstyrelsen om GEUS og pesticider.
  2. Bichel-rapporten i pdf-format.
  3. Wilhjelm-rapporten i pdf-format.
  4. Ames, Bruce N., Margie Profet & Lois Swirsky Gold 1990 b: "Nature’s chemicals and synthetic chemicals: Comparative toxicology." Proceedings of the National Academy of Sciences USA vol. 87:7782-6.
  5. Ames, Bruce N., Renae Magaw & Lois Swirsky Gold 1987:
    "Ranking Possible Carcinogenic Hazards." Science vol. 236:271-80.
    (Bruce Ames er professor fra University of California, Berkeley. Biokemiker, mikrobiolog og kræftforsker.)
  6. Arne Helweg. Kemiske stoffer i landjordsmiljøer. ISBN 87-571-1035-2. Teknisk Forlag 1988.
  7. -
  8. GEUS. Pesticider i grundvand og boringer 1992-2001
  9. Miljøministeriets statistik over bekæmpelsesmidler og behandlingshyppighed
  10. J.C.Hansen. Miljøgifte 1979.
  11. DLG Planteværn. Håndbog udgivet af Dansk Landbrugs Grovvareselskab.
  12. Vejledning i planteværn. Danmarks Jordbrugsforskning, Landskontoret for planteavl. ISBN 87 7470 720 5
  13. Planteværn i landbruget. Elo West Larsen. Forlaget Næsgaard. ISBN 87 984710-5-8
  14. -
  15. Roundup i drikkevandet   Et projekt af en gruppe studerende ved institut for Miljø- og Arbejdsmedicin, AAUC april 2002. Pdf-format. Ca. 1 MB
  16. -
  17. Miljøstyrensens publikation nr.: 87-7972-419-1. Sundheds- om miljømæssige vurderinger af bekæmpelsesmidler.
  18. Fødevarer og sundhed. Miljøstyrelsen.
  19. Protecting the World's Harvest - food needs, crop losses and plant protection.
    Fjernes plantebeskyttelsen på global plan, vil det betyde et udbyttetab på omkring en tredjedel af for de 8 vigtigste fødevareressourcer (ris, majs, hvede, byg, soja m.v.). Dr. E.-C. Oerke, Hannover universitet - prof. Weber, Kiel universitet.
  20. -
  21. -
  22. Protecting the World's Harvest - food needs, crop losses and plant protection. Dr. E.-C. Oerke, Hannover Universität. Professor Weber, Kiel Universität.
    (Om tab på ca. 30 % af produktionen ved at undlade brug af pesticider.)
  23. -
  24. -
  25. Nyttige svampesygsomme KVL artikel i pdf-form


Op Til top   HjemTil hovedside

Skadevolder
Oprettet 01-12-98 -  - opdateret 03.06.2015