NedTil bund    HjemTil hovedside

Skjern Å - Vestjyllands flod!



Historie.

Til top.


Projekter gennem tiderne.

Til top.


Generelle forhold.


Til top.


Lov om genskabelse af Skjern Å-systemet d. 5.5.1987.


Til top.


Sydløsningen:

Til top.


Andre forslag og tiltag.


Til top.

Loven om naturgenopretningen omkring Skjern Å



Det politiske spil vedrørende projektets gennemførelse er bl. a. belyst i en rapport af Laura Tolnov Clausen: Kampen om Å-dalen.
Institut for Arkæologi og Etnologi. Københavns Universitet. Nov. 2000.

Til top.


Velfærdsanalyse for det nye projekt

Lektor Alex Dubgaard fra KVL m. fl. har for Wilhjelm-udvalget foretaget en velfærdsøkonomisk analyse over det såkaldte natur-genopretningsprojekt for Skjernåen.
Rapporten kan hentes gratis på adressen:


Vælg: Wilhjelm-rapporten -> Hovedudvalgets rapport -> Økonomirapporter -> Skjernåen.

Nogle hovedposter fra denne analyse (beregnet med 3 % rente indenfor en uendelig tidshorisont)

Velfærdsanalyse mio. kr. Bemærkninger
Sparede pumpeudgifter 12,1   Beregnet på det nuværende areal- 1550 ha.
  I rapporten forudsættes at 900 ha enten er eller bliver marginaliseret indenfor en kortere årrække, på disse arealer skal der ikke pumpes vand væk.
Bedre arrondering 29,7   Bl.a. pga. af mindre kørsel
Tagrørsproduktion 10,1 Vækst af tagrør afhænger af vandets saltholdighed, der igen styres politisk a.h.t. til Fjordens tilstand.
 Tallet er derfor behæftet med stor usikkerhed.
Reduceret oversvømmelsesrisiko 1,1  ?
Kvælstofreduktion 35,8  Den beregnede kvælstofreduktion er i rapporten nedjusteret til 211 tons/år - der regnes med 5 kr. værdi pr. kg N.
 Tallet må anses for stort, da der ikke er taget højde for at N-udledningen er faldet med ca. 1500 t/år pga. allerede foretagne foranstaltninger af landbruget (grønne marker m.v.).
 Med Dubgaard´s tal vil det svare til en samfundsværdi på ca. 250 mio. kr. inden det nye projekt gik i gang!
Fosforreduktion 43,9  Tallet er beregnet ud fra COWIs angivelser. Arbejdsgruppen kom frem til, at fosfor ikke var noget større problem - måske fordi udledningen faktisk er lavere end andre tilsvarende lokaliteter.
Okkerreduktion 40,5  Okker blev ikke af arbejdsgruppen betegnet som et problem - enten det var fordi udledningen falder - eller fordi det hovedsagelig stammer fra Skov & Naturstyrelsens arealer i de gamle brunkulslejer i Søby?
 Okker binder fosfor, hvilket sikkert er grunden til at der udledningen er forholdsvis beskeden. Når okkeren forsvinder, kan man forvente en stigende fosforudledning.
Beløbet er beregnet ud fra, hvad det koster at rense okker fra i et rensningsanlæg - hvilket vist ingen ansvarlig kommune vil gøre.
Forbedret jagt 15,3  Jagt af hvad?.
Forbedret lystfiskeri 89,0   Tallet forudsætter at priserne på fiskekort stiger ganske meget. Der tages ikke hensyn til Skarven, der har vist sig at kunne sætte store mængder fiskeyngel til livs. Fiskeriet afhænger meget af udsætningen af lakseyngel.
Rekreativ værdi 120,1   Et meget usikkert tal. Den rekreative værdi steg stærkt med reguleringen af åen i forhold til tidligere, hvor kun få besøgte området.
Biodiversitet, eksistensværdi 85,9   En meget usikker og diskutabel størrelse - Skarvens forventede større udbredelse er ikke medtaget - derimod forventes at Odderen kommer til området - måske - hvis den udsættes.
Benefits i alt 489,6  Der mangler enkelte poster, derfor stemmer summen ikke helt


Man må hilse med tilfredshed, at man nu er begyndt at sætte tal på de miljømæssige tiltag som sættes i gang fra politisk hold. Det er ingen tvivl om, at lektor Alex Dubgaard har lavet et solidt og grundigt udredningsarbejde. De faglige data som man har stillet til rådighed for Dubgaard kan der derimod sættes spørgsmålstegn ved.
Analysen indeholder en række meget usikre tal, derfor burde der være flere såkaldte "scenarier" for at dække denne usikkerhed.
Et andet ankepunkt kunne være, at beløbene beregnes som en lineær funktion. Udledning af næringsstoffer er ikke en lineær funktion. Så skulle det optimale være en udledning på nul - og så ville Fjorden dø! En mere rigtig metode ville være at benytte en S-formet funktion.
Man kan med rapporten måske sætte beløb på allerede foretagne, lokale foranstaltninger. En reduktion på ca. 1500 tons kvælstof/år vil svare til ca. 250 mio. kr. i samfundsværdi.
At høste grøden i Omme Å og Skjernåen, så den ikke udledes til Fjorden, har været en så stor miljøgevinst, at den sagtens kan sættes til det dobbelte af N-udledningen - altså ca. 500 mio. kr.
Se nærmere næste afsnit.

Til top.


Debatindlæg i Landsbladet januar 2002 (300 ord).

Lektor Alex Dubgaard [AD] har i forbindelse med Wilhjelm-udvalget foretaget en velfærdsøkonomisk analyse over det såkaldte natur-genopretningsprojekt for Skjernåen.
Enkelte kritikpunkter skal nævnes her, de går dog ikke på selve analysen, men mere på det datagrundlag, der er anvendt, og som AD ikke har ansvaret for.

  1. Den såkaldte «Sydløsning» ville ifølge EDB-model beløbe sig til ca. 300 tons mindre kvælstofudledning årligt.
    Det tal er i rapporten nedjusteret til 211 tons/år.
    Tallet for N-udledningen er fejlbehæftet, hvilket er påtalt. Da arbejdsgruppen tog fat på udredningarbejdet var det årlige tal for N-udledning på 7-8000 tons N/år til Ringkøbing Fjord.
    Det tal er nu ca. 1500 tons mindre, hvilket er forudset i rapporten til Folketinget. Man har med andre ord medregnet en del af udledningen 2 gange.
    AD nævner en forventelig mindre N-udledning pga. en mere ekstensiv driftsform i projektområdet.
    Det er højst tvivlsomt om der bliver en målelig forskel overhovedet. I modsætning til hvad politikerne regnede med, har der ikke været ret stor udledning af kvælstof fra selve Skjernå-området. Det skyldes at der ikke anvendes husdyrgødning på arealerne. [3]
    Den altovervejende del af N-udledningen stammer nemlig ikke fra de ca. 4000 ha store Skjernå-område, men fra Midtjyllands landområder.
    Miljøgevinsten for fjorden er for kvælstoffets vedkommende negligeabel, hvad angår selve projektområdet. Derfor er gevinsten ved N-udledningen alt for høj ansat set i forhold til andre stoffer. [3][4]
  2. COWI har beregnet en mindre fosforudledning i selve projektområdet, der værdisættes til 44 mio. kr.
    Bortset fra første møde med lodsejerne, indgik fosfor ikke som et problem for arbejdsgruppen - måske fordi man fandt ud af, at tilledningen af fosfor til Ringkøbing Fjord faktisk er lille i forhold til andre lignende lokaliteter.
  3. Okker værdisættes udfra en COWI-beregning for en rensning - pris ca. 40 mio. kr.
    Her er der noget galt.
    For mere end 10 år siden kom Skjernå-arbejdsgruppen hurtigt til den konklusion at okker ikke var noget problem, da okkerudledning var faldende gennem årene.
    Okker binder faktisk en masse fosfor der ellers ville være udledt til fjorden.
    Efterhånden som okkerindholdet falder, kan man forvente at der sker en forøget fosforudledning - altså det modsatte af hvad rapporten regner med. De 40 mio. kr. burde i stedet være et nul.
  4. Sparede pumpeudgifter til afvanding af ca. 1550 ha er værdisat til ca. 12 mio. kr.
    Tallet er forkert, da der i rapporten forudsættes at 900 ha enten er eller bliver marginaliseret indenfor en kortere årrække, og der ikke skal pumpes vand væk fra disse arealer. O.s.v.

Selv om analysen er både lødig og grundig, bør den ikke stå som et skoleeksempel for fremtidige undersøgelser af lignende karakter.
Man burde i stedet have valideret hele videngrundlaget for Skjernå-undersøgelsen, som man tidligere har argumenteret for.
Det er desværre ikke sket, løbet synes at være kørt hvad dette unødvendige prestigeprojekt angår.

Kilder:
[1] VELFÆRDSØKONOMISKE BEREGNINGER VEDRØRENDE DE FLERSIDEDE SAMFUNDSMÆSSIGE COSTS OG BENEFITS VED DET GENNEMFØRTE NATURGENOPRETNINGSPROJEKT I SKJERNÅ-DALEN. ISBN: 87-7279-359-7. Gratis på: http://www.sns.dk
[2] Denne side.
[3] NPO-redegørelsen - tabel s. 48.
[4] Grøn Viden nr. 10.


Debat: ingen. Evt. indlæg vil blive indsat.

Den uforkortede udgave:.

Lektor Alex Dubgaard KVL,(AD)m.fl. har i forbindelse med Wilhjelm-udvalget foretaget en velfærdsøkonomisk analyse over det såkaldte naturgenopretningsprojekt af vor vandrigeste flod - Skjernåen - et projekt til over 250 mio. kr. [1]
Denne analyse må hilses velkommen, ikke mindst fordi økonomianalyser i forbindelse med natur og miljø af mange anses for af være politisk ukorrekt.
Vestjysk Landboforening har tidligere været ude med kritik på enkelte punkter af rapporten.
En del af mine kritikpunkter går ikke på selve analysen, men mere på det faglige grundlag, der danner grundlag for analysen, og som AD ikke har ansvaret for.
En lidt personlig farvet omtale af Skjern Å´s projekter gennem tiderne kan findes i reference [2].

  1. AD nævner at det primære formål med det nye Skjernå-projekt har været naturgenopretning. Det er forkert.
    Den oprindelige grund til at sagen blev rejst i Folketinget var at forbedre forholdene i Ringkøbing Fjord. Naturgenopretning blev i kommissoriet nævnt sekundært.
    Når det undervejs skiftede holdning skyldes det uden tvivl at der kun kunne forventes små og tvivlsomme gevinster på miljøet i Fjorden.
  2. Mindre kvælstofudledning blev oprindeligt beregnet til ca. 300 tons/år - det tal er nedjusteret i rapporten til 211 tons/år (pga. mindre areal.)
    Tallet for kvælstofudledningen er forkert, hvilket skyldes et par fejl ved de data, man puttede ind i EDB-modellen i sin tid. Da arbejdsgruppen tog fat på udredningarbejdet var det årlige tal for N-udledning på 7-8000 tons N/år.
    Det tal er nu ca. 1500 tons mindre, hvilket er forudset i rapporten til Folketinget. Man har med andre ord medregnet en del af udledningen 2 gange.
    Med rapportens værdiansættelser svarer de foranstaltninger landbruget i mellemtiden har indført til en værdi på ca. 250 mio. kr. - et beløb der svarer til hele det nye projekts pris - allerede inden den første gravemaskine begyndte at rode op i mudderet.
    AD nævner en forventelig mindre N-udledning pga. en mere ekstensiv driftsform i projektområdet.
    Det er højst tvivlsomt om der bliver en målelig forskel overhovedet.
    I modsætning til hvad politikerne regnede med, har der ikke været ret stor udledning af kvælstof fra selve Skjernå-området. Det skyldes at der ikke anvendes husdyrgødning på arealerne. [3]
    Den altovervejende del af N-udledningen stammer nemlig ikke fra de ca. 4000 ha store Skjernå-område, men fra Midtjyllands landområder.
    Miljøgevinsten for fjorden er for kvælstoffets vedkommende negligeabel, hvad angår selve projektområdet. Derfor er gevinsten ved N-udledningen alt for høj ansat set i forhold til andre stoffer.
    [3][4]
    Selv om der tilføres store mængder kvælstof til fjorden er der alligevel midt på sommeren et alt for lavt N-indhold til at opretholde en vækst af grønalger, der indgår i den Bentiske fødekæde, hvor fisk og Skarv er sidste led. Ved kvælstofmangel får man ofte masseforekomster af blågrønalger, der ikke indgår i den nævnte fødekæde.
  3. COWI har beregnet en mindre fosforudledning i selve projektområdet på 14,5 tons P/ha/år. Det værdisættes til 44 mio. kr.
    Det er noget af en kovending i synet på fosfor.
    Bortset fra første møde med lodsejerne, indgik fosfor ikke som et problem for arbejdsgruppen - måske fordi man fandt ud af, at tilledningen af fosfor til Ringkøbing Fjord faktisk er lille i forhold til andre lignende lokaliteter. Årsagen ses i punkt 4.
  4. Okker værdisættes udfra en COWI-beregning for en rensning - pris ca. 40 mio. kr.
    Her er der noget galt.
    For mere end 10 år siden kom Skjernå-arbejdsgruppen hurtigt til den konklusion at okker ikke var noget problem, da okkerudledning var faldende gennem årene. At okkeren hovedsagelig stammede fra Skov & Naturstyrelsens arealer i de gamle brunkulslejer var nok ikke årsagen til den ringe interesse. Problemet kunne formindskes ved at kalke søerne i lejerne i Søby.
    Okker er ikke kun et problem, det har skam også visse fordele. Okker har nemlig den egenskab at kunne binde fosfor. Det er sikkert okker, der er hovedårsagen til at tilledning af fosfor til Fjorden er så lille som tilfældet er.
    Efterhånden som okkerindholdet falder kan man forvente at der sker en forøget fosforudledning - altså det modsatte af hvad AD regner med. Værdien af denne regnefejl vil forøges med tiden.
    Okker kunne med god ret indgå som et Benefit - altså en økonomisk gevinst for projektet - alt efter hvilket resultat man ønsker.
  5. AD analyserer projektets indflydelse på de forskellige drivhusgasser - her er det navnlig metan og CO2, der har interesse.
    Her har COWI givet et bud på 15.000 tons mindre CO2-udledning. Uden tvivl pga. biologisk afbrænding af tørven.
    COWI overser, at en stor del af CO2 fra biologisk sætning sker i vækstperioden, hvor en stor del bliver genanvendt til produktion af plantetørstof - det som man i gartneriet kalder for CO2-gødskning.
    Det er en af årsagerne til, at jorderne i Skjernådalen hører til de mest frugtbare i Danmark. Der er set hvedeudbytter på over 10 t/ha.
    I rapporten korrigeres der ikke for at metan er en langt kraftigere drivhusgas end CO2 (ca. 30 gange).
    Der medtages korrekt en post pga. mindre traktor- og maskinkørsel i CO2-regnskabet pga. af en bedre arrondering.
    Men der mangler et par poster i CO2-regnskabet.
    Der er ikke foretaget en CO2-balance over den udledning af CO2, der skyldes energianvendelsen til selve projektet - en stor post, der allerede nu belaster vort nationale regnskab. Den udgift figurerer ikke i regnskabet.
    Rapporten forventer at projektet medfører en større tilstrømning af mennesker til området.
    Når 100000 naturvenner dyrker deres interesse sker det under et overordentligt stor forbrug af fossile energi - og en hermed tilsvarende stor CO2-udledning. Denne post er heller ikke medregnet.
    Når man kun medtager indtægter og ingen udgifter i et regnskab vil det blive noget misvisende.
  6. Indtægter for en forventet større produktion af tagrør er medtaget med et beløb på 10 mio. kr. Tallet er nok overvurderet.
    Vækst af tagrør afhænger af vandets saltholdighed, der besluttes politisk og styres fra sluserne ved Hvide Sande. De senere års nedgang i tagrørsproduktionen viser salinitetens betydning.
  7. Et beløb for offerviljen til at betale for et bedre fiskeri er sat til ca. 90 mio. kr.
    Det er meget usandsynligt at det nye projekt vil udmønte sig i en prisstigning på fiskekort over hele åløbet. I hvert fald ikke i den nævnte størrelsesorden.
    AD regner med flere fisk i åen. Måske - måske ikke.
    Det har vist sig, at en af Skarvens mange livretter er fiskeyngel.
    Tonsvis af fiskeyngel i er allerede nu omsat til tonsvis af koncentreret gødning, der allerede nu er i omløb i Fjorden.
    Skarvens skade på naturen indgår ikke i regnskabet.
  8. AD medtager et afsnit om sætning af jorden, der medfører at en del af landbrugsarealerne marginaliseres.
    Det forhold er velkendt og er medtaget under Hedeselskabets projekt. Her forudsættes af drænene skulle uddybes i takt med sætning af jorden.
    Det har en del politiske partier ændret på, så der nu skal en dispensation til. På grundlag af en politisk prioritering kan AD værdisætte denne forøgede sumpdannelse med et stort millionbeløb, hvor andre måske ville prioritere Danmarks bidrag til at løse det globale sultproblem noget højere.
    Denne ideologiske prioritering har AD naturligvis ingen andel i og skal ikke medtages.
  9. Der er foretaget værdiberegninger for et nedlagt dambrug. Denne post burde egentlig ikke figurere her, da man sagtens kunne have nedlagt dette dambrug uden at forsyne floden med et nyt løb.
  10. Sparede pumpeudgifter til afvanding af ca. 1550 ha er værdisat til ca. 12 mio. kr.
    Tallet er forkert, da der i rapporten forudsættes at 900 ha enten er eller bliver marginaliseret indenfor en kortere årrække, og der ikke skal pumpes vand væk fra disse arealer.

Selv om analysen uden tvivl er både lødig og grundig, bør den ikke stå som et skoleeksempel for fremtidige undersøgelser af lignende karakter.
Det er ikke Alex Dubgaard´s skyld, men skyldes fejl i det datagrundlag, som er stillet til rådighed.
Man burde for længst have valideret hele videngrundlaget for hele Skjernå-undersøgelsen, som mange tidligere har argumenteret for - en oplagt opgave for der nyoprettede institut for miljøvurdering?
Det er desværre ikke sket, løbet synes at være kørt hvad dette unødvendige prestigeprojekt angår.

Imens kan man glæde sig over at et lokalt initiativ uden større udgifter har forbedret forholdene i Ringkøbing Fjord udenom Statens indgriben. Den største gevinst er opnået ved at fjerne grøden fra åen, så den ikke føres ud i Fjorden, hvor den tidligere rådnede op langs bredden med iltsvind til følge.
Det kunne værdisættes til ca. 50 mio. kr.
Tidligere nævnte foranstaltninger på kvælstofområdet har åbenbart en værdi på ca. 250 mio. kr.
Hvis man havde lyttet mere til den lokale ekspertise ville man havde sparet ca. 300 mio. kr., der kunne benyttes langt bedre andre steder - det er en stor pris at betale for at nogle relativt få mennesker kan profilere sig overfor kolleger i udlandet for skatteborgernes penge.

Til top.


Lidt fra "Turistguide 2013" om arealet.

Til top.

Lidt litteratur og materiale om projekter omkring Skjern Å.

  1. Skjern Å-arbejdsgruppen, juni 1988. Skjern Å-arbejdsgruppens indstilling vedrørende projekter til genskabelse af Skjern Å-systemets selvrensende evne. Skov-og naturstyrelsen, Miljøministeriet.
  2. Skjernå-velfærdsanalyse i pdf-format
  3. Det politiske spil vedrørende projektets gennemførelse er bl. a. belyst i en rapport af Laura Tolnov Clausen: Kampen om Å-dalen.
    Institut for Arkæologi og Etnologi. Københavns Universitet. Nov. 2000.
  4. Hansen, Steen G.: Har Skjern Å-projektet været grebet forkert an?
    Vand & Miljø. Nr. 1 1989.
  5. Miljøministeriet: Vandmiljø 1990. Samlet status over vandmiljøet i Danmark.
    Redegørelse Nr. 1, 1990
  6. Nielsen, Lars Kamp. Skjern Å. Kan man få to for én pakkes pris?
    Vand & Miljø. Nr. 1 1989.
  7. Wegner, Nils. Skjern-å laksen truet af laks. Vand & Miljø. Nr. 8 1991.
  8. Faktuelt nr. 24. Miljø- og Energiministeriet.
  9. Skov- og Naturstyrelsen. Skjern Å Naturprojekt - Danmarks største projekt til genskabelse af Natur. Miljø- og Energiministeriet 1999.

Til top.


Lidt billeder fra området. Klik på billede eller tekst for fuld størrelse.

  1. V. SønderbygårdGravearbejde nedenfor Sønderbygård, aug. 2002
  2. V. SønderbygårdJordarbejde ved Sønderbygård, aug. 2002
  3. BlågrønalgerBlågrønalger aug. 2002

  4. Jordarbejder nedenfor Sønderbygård aug. 2002
  5. Hestholm set fra Lønborg 2002
  6. Fra Hestholm april 2004. Skarven tørrer vinger
  7. Siv i vand i Hestholm april 2004
  8. Set fra Lønborg april 2004
  9. Hestholm april 2004
  10. Hestholm april 2004 set fra Lønborg
  11. Fugle på Hestholm april 2004
  12. Mågekoloni Hestholm april 2004
  13. Hestholm april 2004


Op Til top   HjemTil hovedside

Oprettet 12.02.1998  * * Opdateret d. 19-10-2013