Til bund  HjemStartside

Vandmiljøplaner - miljøhappenings eller sund fornuft?

Med vandmiljøplanens vedtagelse udskrev Folketinget en samlet regning på ca. 50.000.000.000 til danskerne - eller ca. 10.000 kr./person. Det kan på den baggrund være grund til at se kritisk på beslutningsgrundlaget for denne proces - får vi noget for pengene - og blev der truffet de rigtige beslutninger?
Hele sagen fik et for folkestyret et enestående forløb, som der kan være grund til at fremhæve.
I det følgende vil der blive fokuseret på nogle af de fejl i grundlaget for redegørelsens konklusioner, der dannede baggrund for vedtagelsen af den såkaldte Vandmiljøplan I.
Mange af de direkte fejl og misforståelser, der blev peget på for mere end 13 år (2001) siden er endnu ikke blevet revideret.
De følgende kendsgerninger dækker kun den del af planen, der vedrører landbrugets anvendelse af gødskning.


Prolog!

Til top

NPO -redegørelsen.
Til top

Tv-indslag, der ændrede historien.
Til top

Uafhængige forskers vurderinger

Til top

Andre vurderinger.

Til top
Folketingets vedtagelse af vandmiljøplanen.


*) Center for Jordøkologi har taget navneforandring og hedder i dag Center for Terrestrisk Økologi. Fysisk er det placeret på Ferskvandscentret i Silkeborg.
Til top


Vandmiljøplan II

Lov nr. 478 og 479 af 2. juli 1998

Bemærkninger til planen

Til top


Vandmiljøplan III - 2004
Den 2. april 2004 blev der indgået forlig om Vandmiljøplan III (VMP-III) mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Der skulle ske yderligere reduktioner i udledningerne af kvælstof og fosfor.
I planen var der indbefattet en implementering af EU's Vandrammedirektiv og Habitatdirektiv med målsætninger og planer for visse vand- og naturområder med start i 2009 og med indfrielse af målene i 2015.
Parterne er enige om, at vandmiljøet skal forbedres yderligere gennem reduktioner i udledningerne af kvælstof og fosfor, naturbeskyttelsen skal fortsat forbedres og de nabogener, som skyldes landbrugsdrift, skal begrænses.
Der er en meget tæt sammenhæng mellem Vandmiljøplan III og implementeringen af EU's Vandrammedirektiv og Habitatdirektiv, hvor der skal fastlægges målsætninger og indsatsplaner for individuelle vand- og naturområder, som vil gælde fra 2009, og hvor målene som hovedregel skal være indfriet i 2015.
Aftalens enkelte elementer:

Et par bemærkninger til planen.
1. Der er ingen forskningsmæssig begrundelse for at mene, at landbruget overgødsker eller at kvælstof fra landbruget har en uheldig miljømæssig effekt.
Tværtimod viser forskningen, at opblomstring af algerne hovedsageligt sker, når der er for megen fosfor i forhold til kvælstof - det udtrykkes ved den såkaldte Redfield-konstant.
2. Udlægning af bræmmer langs vandløbene har ikke nogen dokumenteret effekt på næringsudvasknigen. I visse tilfælde kan oversvømmelser bevirke at der udvaskes mere partikelbundet fosfor til vandmiljøet.
Manglende oprnsning af vandløbene kan medføre iltsvind i vandløbene pga. mindre iltning af det mere rolige vand.
3. I vurderingen af kvælstofregnskabet har man anvendt ålegræs som indikatorplante, den har vist sig at være aldeles ubrugelig af flere årsager (kilde: Flemming Møhlenberg).

Til top


Til top


Vandmiljøplaner under debat. Bevidst fejloversættelse?

Vandmiljøplanerne er under skarp kritik, bl.a. er der kritik af håndteringen af vådområder , klassificering af vandløb og manglende oprensning af vandløb, hvorved store landbrugsarealer afvandes mangelfuldt.
  • Åalegræsset forsvandt i 1930erne
  • Problemstillinger ved vandløbsindsatsen i vandplanerne. - "Heden & Fjorden" d. 12.5.2011
  • Helles Borums indlæg d. 12.5.2011
  • Vandmiljøplan dumper på N  Artikel i Ingeniøren
  • Vandmiljøplan i uredeligt lys - artikel i Ingeniøren.
  • Flemming Møhlenberg om ålegræs som miljøindikator - indlæg på Naturstyrelsens vandplanskonference 2011
  • Naturstyrelsens vandplanskonference 2011 - alle indlæg Til top


    Vandrammedirektivet af 23.10.2000

    EU-vandrammedirektiv skulle styre hen imod et bedre vandmiljø i hele EU-området.
    Direktiver er oversat til den enkelte medlemslandes sprog, men i den danske udgave ser det ud til, at visse interesser har haft held til at »forbedre« den oprindelige tekst. Der er ganske enkelt en (bevidst?) fejloversættelse ad definitionen - bedøm selv:
    Jamen sådan kan man da ikke oversætte direktivet.
    EU-kommissionen har da også påtalt den danske fejloversættelse, men danske politikere har hidtil afvist enhver kritik. End ikke advarsler om at vandrammedirektivet bliver indført forkert her i landet er taget alvorligt.
    Prof. Peter Pagh fra København Universitet siger, at enten har danske politikere ikke forstået direktivet, eller har de vendt direktivet på hovedet og har gjort tingene i omvendt rækkefølge.
    Den danske fejl betyder, at der ikke er foretaget en konsekvensanalyse af, hvad det betyder for dansk landbrug.
    Et par af konsekvenser ses allerede nu. Vandstanden i danske vandløb er hævet så store arealer er oversvømmet, drænrørs udmunder mange steder under vandstanden i vandløbene hvilket medfører at de tilstoppes og arealerne oversvømmes.
    Da kommunerne tilmed bevidst fejlklassificerer vandløbene, så selv gravede kanaler betegnes som « naturlige vandløb» så de slipper for udgifter til rensning, så er store arealer så vandlidende, at de ikke egner sig til dyrkning.
    En kommune har meldt ud, at en trediedel af arealerne bliver oversvømmet eller forsumper.
    Foreningen "Bæredygtigt Landbrug" har beregnet at det betyder omkostninger på ca. 188 mia. kr., idet 20-25% af det danske landbrugsareal forsumper.
    Foreningen har rejst sag moden danske stat med krav om erstatning for den fejlagtige tolkning af direktivet, som uden tvivl skyldes embedsstandens bevidste mistolkning.
    I stævningen fremføres, at embedsværket har valgt at indføre langt strengere miljøregler, end der kræves ifølge EU-retten.
    Det fremgår at stævningen, at embedsmændene har truffet beslutningen uden at få politisk bemyndigelse, som de skal. Man klager også over, at flere tusind sider om vandplanerne kun fik 5 dages høringsproces, hvilket er ganske utilstrækkeligt.
    Embedsvældets håndtering af direktivet burde få konsekvenser for de ansvarlige, det sker sikkert ikke, da de vel blot følger de danske miljøinteresser, selv om det er ødelæggende for en stor del af de berørte landbrug.

    De enkelte elementer kan læses på:

    1. Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. - PDF-format
    2. DMU Vandmiljøplaner - statusnotater 2004-2006
    3. Forberedelse af Vandmiljøplan III Rapport fra Kvælstofgruppen. Forbedret kvælstofudnyttelse i marken og effekt på kvælstoftab
    4. Vandplaner skal gå om - indlæg i Landbrugsavisen sep. 2011
    5. Andreas Bryhn, docent i geovidenskab på Uppsala Universitet til "Bæredygtigt Landbrug">
    6. - Vandmiljøplaner - Den store danske encyklopædi 
    7. Naturstyrelsen - debat om vandplaner.
    8. Notat om fejloversættelse - Regeringen svar til kommissionen.
    9. Retsinformation
    10. I sidste reference defineres grundvand og overfladevand således:
      § 3. Ved grundvand forstås i denne lov vand, som gennem brønde, boringer eller kildevæld indvindes eller kan indvindes fra undergrunden.
      Stk. 2. Ved overfladevand forstås vand i vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rørlagte vandløb og drænledninger.
      Stk. 3. Ved almene vandforsyningsanlæg forstås anlæg, som forsyner eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme.


      Referencer, kilder:



      op Til top  HjemHjem


      Oprettet 25.10.1998  ** Opdateret d. 20-05-2016