Landbrugsdebat
Den offentlige mening er i høj grad bestemt af mediernes behandling af vedkommende område. Det mest magtfulde medie er Tv, som den menige seer opfatter som den største sagkundskab på området.
Det er Tv, der bestemmer, hvad vi skal mene, tro og diskutere. Politikere har indrømmet, at Tv i mange tilfælde bestemmer, hvilken politik, der skal føres på mange områder.
Den “økologiske bølge” startede med en række udsendelser i Tv vedrørende emnet. Det var Tv, der tvang politikerne til den hovsaløsning, der kendetegner vandmiljøplanen fra 87. De følgende indlæg fokuserer på nogle enkelte sager.
Emner
Nitrat i vandmiljøet
Nitrat i drikkevand
Landbrugsstof i Tv
Landbrugsdebat og politik
Mere politisk demagogi.(2002)
Vort dyrebare grundvand
Grænseværdier
Nitrat i vandmiljøet
Kvælstoffets kredsløb ser i korte træk således ud:
- Om foråret udvaskes store mængder kvælstof i form af nitrat(NO3–).
Den langt overvejende del stammer fra mineralisering af jordens organiske stoffer, der er frigjort efter plantevæksten er ophørt forrige år. - På vej ned gennem jorden omdannes en del af nitratet til luftformigt kvælstof, der ender i atmosfæren.
Denne mikrobielle proces kaldes denitrifikation. Processen foregår overalt – over og under rodzonen, i grundvandet, i ferskvand og havvand, hvor der er iltfattige forhold. - Den udvaskede nitrat er en uundværlig for grønalger, der anvender kvælstoffet til sin vækst. Grønalger er fødeemne for fisk – uden nitratudvaskning – ingen fisk.
- Grønalgers vækst danner ilt. Når grønalger dør bruges ilt til omsætningen.
På dette tidspunkt er der rigelig ilt i vandet. Der forekommer aldrig tilfælde med iltsvind om foråret under grønalgers vækst.
Ved omsætningen frigøres fosfor (P) og kvælstof (N) igen. Fosfor genbruges af nye generationer grønalger.
Kvælstof genbruges ikke i noget nævneværdigt omfang – noget anvendes til plantevækst – størstedelen denitrificeres og bortgår til luften. - I løbet af april/maj ophører tilledningen af næringsstoffer fra landbrugsjorden, idet vandbevægelsen i jorden skifter retning og nu bevæger sig opad. Planterne bruger vand.
Kvælstof fra den tilførte handelsgødning anvendes af planterne i løbet af 3-6 uger.
Samtidig frigøres nitrat fra de ca. 10 tons organisk bundet kvælstof pr. ha. Det sker blot temperaturen er nogle få grader over frysepunktet. - Vandmiljøet bliver efterhånden mere og mere fattigt på kvælstof. Lavpunktet indtræder i juni, juli, august.
Forholdet mellem kvælstof og fosfor kaldes N/P forholdet.
Er tallet højt – over 17 : 1 – dvs. 17 gange så meget N som P – begunstiger væksten af grønalger, der er spiselige og indgår i fødekæden (den Bentiske fødekæde.).
Ved lave tal – under 7 : 1 – kan grønalger ikke vokse. Det giver grundlag for vækst af andre typer alger, der trives under kvælstoffattige forhold.
Vær opmærksom på, om N : P forholdet beregnes efter vægt eller efter antal atomer.
Blågrønalger er uspiselige – nogle arter er endog meget giftige. Nogle arter optager kvælstof fra luft på samme måde som bælgplanter uden de kan kaldes for økologiske alger af den grund.
Furealger (Dinoflagellater) er også giftige. De forekommer ofte under samme forhold. Her er nitrat fra byernes spildevand eller tilledning fra tidevandet sikkert den vigtigste kvælstofkilde for denne alge. - Når blågrønalger optræder, er det et tegn på, at nitrat i vandmiljøet er ved at være i underskud.
I varme og tørre perioder med ringe blæst – stabilt højtryk – kan der optræde lagdeling i vandmiljøet – der udvikles et såkaldt springlag.Under dette springlag sker der iltsvind p.g.a. forrådnelse af organisk materiale. Der kan ved denne proces, der sker under iltfattige forhold, dannes giftige forbindelser, der kan dræbe livet på bunden.(Svovlbrinte H2S udløses ofte ved det efterfølgende lavtryk.)Imens kan der udmærket dannes ilt i overfladen p.g.a. algevæksten, der producerer ilt ved fotosyntese. - Iltfattige forhold i brakvandsområder forstærkes af tilledning af organisk materiale fra omgivelserne – f.eks. slam fra biologiske rensningsanlæg
Kvælstoftilledning fra landbruget får oftest fejlagtigt hovedskylden for de såkaldte bundvendinger. Bundvending skyldes bobler af Metan (CH4), der udløses fra bunden når der efter en lang periode med stabilt, varmt vejr bliver lavtryk – se i øvrigt “Iltsvind.. ” på andet sted på Sitet.
Landbruget er ikke den eneste leverandør af kvælstof. En stor mængde stammer fra luften – dels gennem direkte nedfald, dels gennem kvælstoffiksering. En del tilføres med strømmen fra de indre farvande, hvor hovedkilden er en massiv udledning fra vore nabolande.
Andre årsager til en forringelse af vandmiljøet kan f.eks. være anvendelse af bundtrawl ved fiskeriet, der opharver bundvegetationen op over store områder. Det sker bl.a. i Limfjorden.
Nitrat i drikkevand
I Danmark har man indført en grænseværdi på 50 mg nitrat/l som den øvre grænse for indholdet i drikkevand.
Denne værdi følger den af WHO fastsatte vejledende værdi som tilladeligt indhold.
Hvor giftigt er nitrat, siden det åbenbart nødvendigt at indføre grænseværdier?
Svaret er, at nitrat er et harmløst stof, som vi selv producerer og får tilført gennem kosten i mængder på 200-600 mg, foruden det, der tilføres med drikkevand.
Den overvejende mængde indtages med grøntsager. Under 10 % tilføres med drikkevand.
Når der blev indført en grænseværdi fra WHOs siden skyldes det alene, at den internationale standard på 50 mg/l skal anvendes også i lande, hvor man ikke kan overholde de fra tarmkanalen kommende colibakteriers grænseværdi på 0 (nul).
Det skyldes, at nitrat kan reduceres mikrobielt til nitrit.
Hvis det sker i større omfang hos spædbørn kan det få betydning for blodets evne til at transportere ilt – blodet bliver blåligt (cyanose eller methæmoglobini).
Det kan ske, hvis spædbørn får modermælkserstatninger, der blandes med ukogt vand, hvor der er levende colibakterier.
Da disse forhold ikke forekommer i ret mange lande, har grænseværdien på 50 mg/l mistet sin medicinske betydning.
Når ældre børn og voksne ikke rammes af cyanose skyldes det, nitrittet i legemet modtages af et særligt enzym, der beskytter blodfarvestoffet, således at højst 1-2 % unddrages ilttransporten.
Dette beskyttelsesenzym ikke fuldt udviklet før barnet er ca. 3-4 måneder.
I denne sammenhæng forekommer der noget grotesk, at en embedsmand i miljøstyrelsen ikke ville meddele dispensation til et søskendepar over 70 år for brug af vand fra egen brønd, da nitratindholdet var målt til 51 mg/l efter flere målinger.
Nitrit kan med aminosyrer danne nitrosaminer, der øger risikoen for dannelse af visse
kræftformer.
Der er udført mange forsøg for at finde en sammenhæng mellem indtagelse af nitrat og forekomsten af visse kræftformer – f.eks. mavekræft.
Disse undersøgelser har ikke vist nogen sammenhæng.
På Foulum har forsøg med tilførsel af drikkevand med 2000 mg nitrat/l til smågrise vist en øget tilvækst. Det har dog ikke givet anledning til at anbefale nitratholdigt drikkevand som vækstfremmende middel til smågrise.
Nitrat tilført med kosten er måske endda sundt!
Nitrat omdannes til nitrit allerede i mundhulen. Det har naturen sikkert et formål med.
Mavesyren omdanner nitrit til nitrogendioxid (NO2), der sammen med saltsyre er uhyre effektivt overfor bl.a. Salmonella-bakterier. Nitratet kan meget vel udgøre en del af kroppens naturlige forsvar overfor sygdomsbakterier.
(Kilde: patolog Ben Benjamin, Bartholomews hospital i London).
I lyset af ovenstående kunne der være grund til at hæve grænseværdien for nitrat i drikkevand her i landet til 200- 500 mg/l – og stille større krav til kontrollen med vandets indhold af mikroorganismer – specielt colibakterier.
Coliforme bakterier forekommer naturligt i vort tarmsystem.
I drikkevand kan de være en indikator for uhygiejniske forhold – f.eks. forurening fra
overfladevand eller utætte kloakledninger.
Drikkevandets nitratindhold betyder altså mindre for sundheden end vandets indhold af
mikroorganismer – alligevel fokuserer myndighederne på nitratindholdet ved vurderingen af
drikkevandets kvalitet.
Tv og landbrugsstoffet
I sommeren 97 havde Tv-avisen en nyhed – med kilde fra Landbohøjskolen – en plante (Yams) kunne anvendes uden brug af “kunstgødning”.
Det er ikke første gang en sådan “nyhed” bliver bragt til torvs. Tidligere var det en bygplante, der via gensplejsning fik gener overført fra en bælgplante der også ifølge Tv-avisen kunne klare sig uden brug af “kunstgødning”.
Ingen planter kan klare sig uden tilførsel af en lang række næringsstoffer – heller ikke bælgplanter eller Yams (der en plante af liljefamilien).
Som en af naturens gensplejsede planter kan bælgplanter klare sit behov for kvælstof (N) fra luften ved hjælp bakterier – men ikke de øvrige næringsstoffer.
Tv kender kun en enkelt – kvælstof – de øvrige næringsstoffer som Kalium (K), Magnesium(Mg), Fosfor (P), Calcium (Ca), Natrium (Na) samt en lang række mikronæringsstoffer regner man ikke med.
Begrebet “kunstgødning” blev for mere end 40 år siden blevet erstattet med
“handelsgødning”. Det skyldes ganske enkelt, at ordet “kunstgødning”
er en falsk varebetegnelse, da man her tilfører plantens nødvendige næringsstoffer i en
for planten naturlig form i modsætning til husdyrgødning, hvis indhold af
næringsstoffer først skal omdannes af bakterier før planterne kan optage dem – derfor
ændringen af navnet.
Tv-avisens medarbejdere har åbenbart fået den opfattelse, at det forældede ord “kunstgødning” betyder kvælstofgødning!
Miljø, energi og planteernæring er åbenbart vanskelige emner for journalister i DR?
Tv-mediets behandling af iltsvindet og masseforekomsten af blågrønalger i Mariager Fjord i 97 afslørede en miljømæssig viden, som nærmer sig analfabetisme.
Landbrugets gødskning fik skylden atter engang.
Med blot en nogenlunde biologisk viden burde journalisterne høre nogle alarmklokker ringe. I 1997 var kvælstofudledningen fra landbruget meget lav, ja lavere end den politisk fastsatte vilkårlige ønskemål, der ikke var saglig begrundet. (50 % reduktion)
- Efter en ca. 3 mdrs. periode, hvor vandet i jorden havde været opadgående, ville en udvaskning af kvælstof være noget usandsynlig. Ingen fik mistanke om, at der var noget galt i argumentationen.
- De omtalte blågrønalger forekommer kun, når kvælstofindholdet er meget lavt.
Ingen fra DR har efterlyst resultaterne af de mange vandprøver, der er taget i årets løb.
Det yderst mangelfulde researcharbejde må skyldes en betontro på egen ufejlbarlighed.
Samarbejdet med Miljøstyrelsen er derimod effektivt – ingen kritiske spørgsmål. - I 1997 var udvaskningen af kvælstof meget lav p.g.a. lille nedbør.
I 1997 var politikernes må med 50 % reduktion af N mere end opfyldt.
Det viser med al ønskelig tydelighed at teorien om iltsvind er forkert.
Tallene for kvælstofudledningen 97 bliver imidlertid ikke offentliggjort før engang i foråret 98. - Der har ikke været kritiske spørgsmål eller forsøg på at få opklaret, hvor slammet på bunden af de berørte fjorde stammer fra.
Når slammet i bunden rådner bruges der ilt.
Hvor meget skyldes udledning fra kommunernes biologiske renseanlæg?
Hvor meget af slammet skyldes døde blågrønalger, der forsyner sig med kvælstof fra luften på samme måde som bælgplanter.
Hvor stor en del stammer fra grønalger?
Det er kun de sidste, man kan finde kvælstof fra udvaskning af landbrugsjorden.
Bundvending skyldes, at der i det iltfrie bundlag dannes gasarten Metan.
Her er der dannet Pyrit – d.v.s. en kemisk forbindelse mellem Svovl og Jern. Det sker under varme, tørre forhold dvs. i perioder med stabilt vejr med høj barometerstand. Ved efterfølgende lavtryk kan der dannes metanbobler, der udløser den såkaldte bundvending.
Når Pyritforbindelserne kommer op i overfladen bruges meget store iltmængder ved omdannelsen. Kvælstof indgår ikke i disse stærkt iltforbrugende processer.
Se i øvrigt under “Iltsvind”
Landbrugsdebat på politikerplan
Hovedparten af folketingsmedlemmerne har en meget begrænset viden om landbrugsstof.
Det er der normalt ikke nogen problem i, blot de sørger for at anvende ressourcer på
nødvendig ekspertviden.
Her kniber det til gengæld for en del af medlemmerne, der åbenbart hylder princippet:
Fælles uvidenhed gør stærk!
Enkelte eksempler:
Tilsyneladende uden held.
En sag fra Østrig, hvor en del harer var døde – tilsyneladende efter at have ædt for meget raps – blev debatteret i tinget.
Her luftede SF´s ordfører – (Jes Lunde var vist navnet) – sin dybe forargelse over landbrugets anvendelse af dobbeltlav raps, der åbenbart var udviklet med det formål at kunne tåle endnu større mængder “kunstgødning” uden at gå i leje.
Dobbeltlav raps har samme højde som andre typer. SF kunne let have fået oplyst, at rapsen har et særlig lavt indhold af 2 uønskede stoffer i olien – Glucosinolat og Erucasyre.
Specielt er SF overbevist om, at økologisk landbrug er løsningen på mange miljøproblemer.
Ikke mindst p.g.a. mindre udledning af kvælstof.
Det modsatte er tilfældet ifølge de mangeårige undersøgelser på bl.a. Askov Forsøgsstation, hvor lysimeterforsøgene klart viser, at de største tab gennem udvaskning ses for bælgplanter – kløver, ærter o.s.v.
De viser også større udvaskning af nitrat fra husdyrgødning end for kvælstofgødning.
Altså det stik modsatte, som SF – S – og de radikale mener.
Resultaterne fra Askov er ikke enestående, tilsvarende resultater er fundet i hollandske
og svenske forsøg samt Rothamsted i England.
At den større udledning af kvælstof fra økologisk landbrug ikke har nogen skadelig effekt på vandmiljøet er en helt anden sag.
Ved lysimeterforsøg dyrkes afgrøder i store rør, hvor alt vand opsamles og undersøges for næringsstoffer.
Resultaterne kan bl.a. læses i ” Grøn Viden nr. 10, nr. 90 o.fl.a.”, der kan skaffes fra Foulum Forsøgsstation eller fra den lokale landøkonomiske forening.
Det er uhyre svært af få politikerne i tale i den offentlige debat. De udtaler sig gerne til medierne, men kan/vil ikke gå ind i en saglig debat.
Jeg har gentagne gange i den offentlige debat forsøgt at få et svar på, på hvilket fagligt grundlag man mener, at en reduktion af handelsgødning vil resultere i en målelig reduktion af udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet.
Intet kontant svar på konkrete spørgsmål er det blevet til.
Ritt Bjerregaard
er et specielt eksempel, hun prioriterer det politisk højere end saglighed.
Da hun blev miljøpolitisk ordfører efter diverse fiaskoer som minister (U-90!) begik hun en artikel i Jyllandsposten med emnet: “Nu må vi have bremset den største forurener – landbruget”. Artiklen var fyldt med mange faktuelle fejl, som hun sikkert ikke selv er klar over.
Artiklen banede vejen for en karriere som miljøkommissær i EU – primært vel fordi Nyrup som den dygtige strateg han er – ville have hende fjernet fra dansk politik.
Som miljøkommissær har hun løbet ind i en mængde skandaler – ikke mindst med sin berømte dagbog, som hun fik skrevet med sine medarbejderes hjælp. Selv om den ikke er udgivet, har hun alligevel sikret sig et honorar i millionklassen.
På det faglige plan har hun gjort sig bemærket med sin dybe uvidenhed om miljøspørgsmål. Et par eksempler:
I fagbladet “Ingeniøren” overraskede hun læserne med at fortælle, at katalysatorer på biler var indført for at begrænse CO2 udledningen.
Inden klimamødet i Kyoto i Japan udsendte hun en skrivelse, hvor fortalte at dette møde også handlede om at bevare ozonlaget. Hun ændrede dog senere teksten efter belæring fra kilder udenfor kommissionen.
I et svar på et spørgsmål om de menneskeskabte drivhusgasser skrev hun, at 80 % stammer fra CO2.
På andet sted kan man se, at CO2s rolle er mindre end 2 % af den samlede virkning. Vanddamp står for ca. 98 %.
Ved forbrænding af olieprodukter udvikles lidt mere vanddamp (H2O) end kuldioxid (CO2).
Da der også udledes andre drivhusgasser såsom metan (naturgas) og lattergas , må de 80 % bero på en del faglig uvidenhed i EU´s miljøkommission.
På den hjemlige front har Svend Auken i sin tid som miljøminister sikkert gjort et stort arbejde for at føre sin viden om miljø ájour, da han tiltrådte som novice på dette fagområde.
Det har han gjort betydelig bedre end sin kollega i EU-kommissionen – eller måske støtter han sig mere til sine embedsmænd.
I sagen om Brent Spar tog han fejl af Atlanterhavet og Nordsøen, hvor han mente dumpningen skulle ske.
Med Greenpeace ville han skåne dybhavet mod forurening med tungmetaller – en prisværdig tanke, hvis det ikke lige var for den kendsgerning, at der frigøres enorme mængder tungmetaller fra havets bund, hvor organismerne er tilpasset dette miljø.
100.000 Brent Spar ville ikke gøre den store forskel.
Men platformen skulle absolut op og forurene landjorden.
At samme miljøminister går stærkt ind for at deponere slam på den danske jord i mængder, der svarer til 1000 Brent Spar årligt viser usagligheden i den globale miljødebat.
Ikke sært, at mange landmænd er usikre på politikernes forsikringer om at det er ganske ufarligt og uden konsekvenser at modtage slam.
Tungmetaller i store mængder placeres i enorme mængder i den danske natur uden politisk indblanding.
Her tænker jeg hovedsagelig på deponering af flyveaske under vejbygning og ved iblanding i cement.
Politisk demagogi
Politikere bruger ofte og gerne debatsiderne i dagspressen som et middel til at markere sig hos vælgerne. Det er da meget udmærket. Kvaliteten er meget svingende efter hvor stort kendskab vedkommende politiker har til emnet.
Malene Vestergaard, en folketingskandidat (SF) havde et indlæg om faren for klimaændringer i de Bergske blade – og henviste til sin hjemmeside, hvor man kunne hente det resume til beslutningstagere som IPCC havde udgivet – det samme som man kan hente via denne hjemmeside under klimasiden.
Der var en hel del i Malenes indlæg, der viste, at hun ikke selv havde læst dette resume.
Der var desuden en række fejl som jeg gjorde opmærksom på. Malenes svar på mit indlæg kan nu ses på nettet – uden at gengive teksten på mit indlæg – heller ikke mit svar på hendes indlæg
Jeg har klippet indlægget ud:
Mennesket påvirker klimaet
Landbrugskonsulent Per A. Hansen (PAH)[1] svarer i Dagbladet 13/3 mit indlæg om klimaproblemerne. Han afviser FN’s klimaprognoser, og fremhæver i stedet den såkaldte “solteori” som et bud på en forklaring på, hvorfor klimaet forandres drastisk i disse år.[2]
Det er almindeligt kendt, at danskerne har mange meninger om vejret. Men når det drejer sig om det lille spørgsmål om, hvorvidt mennesket påvirker det globale klima, er uenigheden til at overse – både blandt danske og udenlandske forskere. Alligevel mener PAH ikke, klimaforskernes resultater kan bruges til noget. Det er i stedet solens aktivitetsniveau, der forklarer de drastiske temperaturstigninger.[3]
Jeg tror, man skal passe på med skråsikkert kun at udpege ét fænomen som den eneste årsag til klimaforandringerne. Det er en meget kompleks proces. PAH har jo fuldstændig ret i, at hvis solen slukkedes – eller alle skyer forsvandt eller jordens vulkanudbrud ophørte – ville det have en drastisk indvirkning på klimaet[4]. Men – og det er det afgørende – mennesket er også blevet en faktor, der påvirker det globale klima.
Det er det, IPCC, som er FN’s åbne og bredt sammensatte panel af jordens klimaeksperter, beskriver. De fastholder, at klimaet ændrer sig af mange grunde, men at menneskets forurening er én af de vigtigste af disse. Men PAH afviser klimapanelet og dets arbejde som “politisk udpeget” og “fejlbehæftet” – uden dog at uddybe sine anklager nærmere[5].
Tager man klimaproblemerne alvorligt, er der tre af IPCC’s pointer, man må holde fast i. For det første foregår der en global opvarmning, som får konsekvenser for både natur og mennesker.
For det andet er menneskets udledning af især CO2 en af de væsentligste blandt flere årsager til denne opvarmning[6].
Og for det tredje er denne udledning den eneste af disse faktorer, som det er muligt at ændre på. Solens aktivitetsniveau er ikke til at påvirke. Men vi kan ændre den måde, vores energiproduktion og transport fungerer på. Og gør vi det, kan vi faktisk løse problemet. Men første skridt må være at åbne øjnene for, hvordan virkeligheden ser ud.
– De Bergske Blade, marts 2001
Det er en glimrende ide at lægge egne artikler op på nettet – det var der mange, der kunne lære noget af.
I ovenstående eksempel er der flere direkte fejlagtige påstande og flere steder påduttes jeg nogle udtalelser, som jeg ikke har gjort [vist i klammerne]
[1]. Jeg bliver fejlagtigt udnævnt som landbrugskonsulent.
[2]. Jeg har ikke afvist klimapanelets rapport – men har gjort opmærksom på at der er andre klimaeksperter, der har en anden opfattelse.
I Malenes 1. læserbrev påstod hun bl.a. at klimaændringerne har betydet flere orkaner.
Hvis hun havde læst det resumé, hun henviser til, ville hun havde kunne se, at IPCC faktisk har pointeret, at man ikke har kunnet finde statistiske beviser for en sådan sammenhæng.
[3]. På intet sted har jeg nævnt, at IPCC-rapporten ikke kan bruges til noget. Jeg har gjort opmærksom på, at der er berettiget tvivl om størrelsen af de menneskeskabte virkninger.
[4]. Noget vås. Ingen har nævnt noget om slukning af Solen. At CO2-udslippet har en vis virkning er alment accepteret – men der er stor uenighed om, hvor stor den er.
[5]. Direkte forkert. Jeg anførte flere kilder, der er skeptiske overfor det politisk nedsatte klimapanel – IPCC – hvilket også kan ses andetsteds på denne hjemmeside.
[6] Det punkt hersker der stor usikkerhed om.
Mit svar som Malene Vestergaard (afsendt 18.4.2001) ikke så gerne vil have på sine sider kan ses her:
– en politisk hjemmeside.
Malene Vestergaard fra SF inviterer os ind på sin hjemmeside –
primært for at dokumentere sine bemærkninger om den menneskelige faktor for klimaforandringer.
Det har jeg benyttet mig af – en god ide med en politisk hjemmeside.
Siden indeholder ikke som lovet den nye rapport fra IPCC, men derimod et sammendrag fra en af grupperne indenfor klimapanelet. Den endelige rapport udkommer først i juni.
MV har tidligere postuleret at drivhuseffekten giver flere ekstreme vejrforhold
såsom orkaner m.v. På side 5 i resumeet kan man se jeg havde ret. Man har ikke målt nogen forskelle i ekstreme vejrforhold i det 20. århundrede.
IPCC har ganske vist siden 1996 hævdet det samme som MV tidligere påstod, men erkender nu deres fejltagelse.
Klimamodellerne forventer en større stigning af luftens temperatur i troposfæren
end ved jordoverfladen. I resuméet fremgår det, at man faktisk ikke har målt en sådan stigning i op til 8 km højde, tværtimod er der en svag nedadgående tendens når der korrigeres for et meget kraftigt El-Niño fænomen i 1998.
En klar understregning af at min skepsis vedrørende klimamodellerne er yderst velbegrundede.
Temperaturfaldet i perioden 1945-1975 har man ikke vist forklaringer på, man har med facitlisten i hånden tillagt aerosoler nogle egenskaber som får modellen til at vise trenden. Nyere undersøgelser viser dog, at sod har den modsatte effekt – den er ikke medregnet.
Men lad den fremtidige forskning bringe klarhed om den sag.
På hjemmesiden bliver jeg misbrugt ved at lægge navn til nogle synspunkter, som jeg ikke har udtrykt i debatten, ja jeg vil endda udlove en dusør til den, der kan påvise det.
Jeg bliver benævnt som landbrugskonsulent – hvor den titel kommer fra aner jeg ganske enkelt ikke.
Mit indlæg er ikke medtaget – kun MVs egen demagogiske udlægning.
At menneskene påvirker klimaet er ganske klart – det skrev jeg artikel om for ca. 25 år siden. Spørgsmålet er alene, hvor stor denne påvirkning er.
Det største problem er ikke hypotetiske klimaforandringer, men den stadig stigende anvendelse af fossile energikilder som de såkaldte grønne bevægelser har et stort medansvar for – IPCC regner i et scenario med ca. 30 % stigning over en
årrække.
MV placerer sig solidt i den politiske hængekøje vedrørende en bæredygtig løsning på vort energiproblem – sammen med de fleste andre partier i øvrigt.
Det forhold vil hun ikke gerne ind på.
S og SF går forrest i kampen for en kraftig øgning af disse energikilder, og dermed øge CO2-udslippet. Man kan ikke få Barseback II lukket hurtigt nok.
Resultatet er større kul-, olie- og gasforbrug!
Den 5. feb. 2. var Sverige på randen af kollaps p.g.a. el-mangel.
Det samme er tilfældet i det grønne Californien – og flere stater melder om problemer. Hvornår vågner politikerne op og ser på realiteterne i stedet for at fokusere på stemmetal?
I slutningen blander MV gylle ind i debatten. Det er åbenbart et forhadt stof for sarte SF-bynæser.
Egentlig lidt uforståeligt, for gylle er med til at levere den økonomiske baggrund for MV studier i statskundskab.
Men måske skyldes aversionen mod gylle hun af en eller anden uransagelig
grund forveksler mig med en landbrugskonsulent, der tidligere satte et par
ting effektivt på plads overfor en partifælle i en diskussion jeg ikke
deltog i.
MV mener der er en ufrugtbar diskussion. Det er jeg uenig i.
Det er et stort fremskridt at MV nu er blevet klar over, at der er flere
faktorer, der indgår i klodens klimaudvikling – ikke bare kuldioxid.
På min hjemmeside kan hun finde ca. 10 stk., hvis det har interesse.
Som det fremgår af svaret har Malene endda har redigeret i sit eget indlæg!
Ingen har gjort krav på den udlovede dusør.
Grundvandsressourcerne
Grundvandet i Danmark er ofte genstand for bekymring.
Bilgrav-Nielsen (MF og tidligere energiminister – med begrænset viden om energiforhold
) har i Tv vist, hvorledes man skal spare på vore knappe ressourcer af vand – ved at
vaske op i en lille balje med en smule lunkent vand i bunden – sådan skal der spares på det danske vand !
Fra politisk side forbereder man i øjeblikket et lovforslag om tilskud på 25 % til
indbygning af vandmålere.
I forvejen er man enige om at lægge en skat på vand – man kalder det ganske vist en
´grøn´afgift – det lyder bedre end ordet skat.
Formålet er angiveligt det prisværdige at undgå unødigt vandspild.
Vandforbruget har imidlertid mindre med miljø end med hygiejne at gøre.
En afgift på vand er en skat og ingen miljøafgift – uanset hvilke ord man anvender.
Hvad er fup og fakta i påstanden om knappe ressourcer af drikkevand?
Et simpelt regnestykke kan belyse forholdet.
Den årlige nedbør er på ca. 600 mm – heraf siver ca. 30 % ned til grundvandet.
Det giver et resultat på i alt 2.000 m3 pr. ha.
Hvis der kan indvindes drikkevand på ca. 50 % af vort areal – og med et forsigtigt skøn – at halvdelen af grundvandet kan indvindes, bliver tallet for hele landet ca. 2000.000.000 m3 vand.
Vandforbruget er på 60 m3 årligt pr. indbygger.
Med 5 mio. indbyggere udnyttes ca. 1/7 af det teknisk mulige.
Hvor stort er problemet på Sjælland med den store befolkningskoncentration?
Formændene for teknik- og miljøudvalg på Sjælland, der bl.a. har Københavns vandforsyning som ansvarsområde, har for flere år siden fastslået, at den nuværende vandindvinding på Sjælland på 220 mio. m3 vand årligt, svarer til 13 % af nedbørsmængden.
Den ville uden tekniske vanskeligheder kunne forøges til 20 % eller med andre ord – selv på Sjælland kan forsøge vandindvindingen fra grundvandet med ca. 50 %!
Som kuriosum kan jeg nævne, at Aggersund Kalkværk har fået tilladelse til en konstant grundvandssænkning, der betyder, at en vandmængde på ca. 10 % af hele Danmarks vandforbrug, der pumpes direkte ud i Limfjorden.
Uanset kendsgerninger bliver der indført vandskat og -målere overalt
Politikere og medier vil ikke undlade at fortælle os, at man i sidste øjeblik har sikret vore efterkommere en rimelig vandforsyning – og at man her i Danmark igen har vist den øvrige verden et godt eksempel.
Pengene til vandmålere kunne efter min formening kunne anvendes betydelig bedre til en forøget indsats på at sikre grundvandet mod forurening fra lossepladser, kemikaliedepoter, olietanke m.v.
Man kunne f.eks. anvende nogle midler til oplysning om nytten af havevanding.
Der ødsles store mængder vand ud på de danske haver med en meget begrænset effekt, fordi det kun er de allerøverste cm., der vandes. Det meste fordamper igen i løbet af kort tid.
Skulle en græsplæne blive en lille smule vissen engang imellem, er det ikke den store
ulykke, kort tid efter næste regnbyge er den grøn igen.
En forbedring af havevandingen vil kunne spare store mængder vand.
(Kilde til beregningerne: civilingeniør P.C.Wistisen, Ålborg.)
Enkelte vandforsyninger har ofret dyre filteranlæg for at kunne opfylde lovens krav m.h.t. grænseværdier for pesticidrester. Det gælder f.eks. Hvidovre kommune. Her har man fundet rester af BAM (2,6 diclorbenzamid) , der stammer fra totalukrudtsmidlerne Prefix eller Casoron. Analyserne viste et indhold mellem 0,02 og 0,67 mikrogram BAM/liter, hvor den danske grænseværdi ligger på 0.1 mikrogram/liter.
Den tilladte grænseværdi ligger ca. 60 gange lavere end den sundhedsfarlige, men selv om borgerne på ingen måde var truet, blev der alligevel installeret filtre med aktivt kul til efterbehandling af vandet.
Prisen var ca. 1.6 mio. kr. Det interessante er dog driftsomkostningerne, der beløber sig til ca. 40 øre pr. m3 vand!
BAM stammer fra kommunens egen brug af de nævnte ukrudtsmidler, idet de ikke anvendes i landbruget. Selv om midlerne blev forbudt i 1996 er der en del, der svømmer rundt i det vand, der havner i vandmagasinerne i den næste årrække.
Grænseværdier = faregrænse ?
Grænseværdier giver ofte anledning til bekymring.
Medierne bombarderer os daglig med tal for, hvor meget dette eller hint stof overskrider grænseværdierne.
Hvad er grænseværdier – og hvorledes bestemmes disse.
Der er flere sæt grænseværdier.
Verdenssundhedsorganisationen – WHO – fastsætter vejledende grænseværdier for en lang række stoffer – såkaldte guidelines, der er baseret på sundhedsvidenskabelige kriterier.
Værdierne sættes så lavt, at man ikke ved indtagelse af stoffet gennem levetiden ikke vil kunne måles nogen sundhedsmæssig effekt så man ikke får nedsat livskvalitet eller levealder.
Grænseværdier er derfor ikke nogen “faregrænse-værdier”.
WHO tager udgangspunkt i det aktive stof, hvor man bl.a. bygger på dyreforsøg.
WHOs anbefalinger er samlet i værk på små 1000 sider. (Seneste udgave fra 1996)
For det danske drikkevands vedkommende er det betryggende at vide, at man kan indtage
denne væske i mere end 70.000 år uden at få sin levealder forringet – også selvom alt vandet indeholdt det maksimalt tilladte, hvilket ikke er tilfældet.
Politikerne siger, man anvender forsigtighedsprincippet – lade al tvivl komme miljøet
til gode.
Det er et udmærket princip for usikre politikere med ringe faglig viden.
i øvrigt kan man for få ører/m3 vand rense det for pesticider, hvis det bliver påkrævet.
For 20 år siden skulle kemikalierester og tom emballage graves:
“3 spadestik ned i jorden, glasset knuses og derefter dækkes med jord”.
Denne vejledning er siden ændret en del.
De nationalt fastsatte grænseværdier er oftest fastsat ud fra andre kriterier end de
sundhedsmæssige.
Der er desuden forskellige grænseværdier for fødevarer og for drikkevand.
For drikkevand er det måleinstrumenterne der bestemmer grænseværdien.
For nogle få stoffer er tallene fra 1996 (mg/l = milliontedel).
I fødevarer er grænseværdien for svampemidlet dithiocarbamater på 2 mg/kg = 20.000 gange så meget som for drikkevand.
For arsenik tillades 5 gange større indhold end for ukrudtsmidlet atrazin og 35 gange så meget cyanid.
For Danmark er tallene meget større, da vi her har 20 – 1000 gange mindre grænseværdier end WHO.
I Danmark gælder de politisk fastsatte grænseværdier, der ikke har sundhedsmæssige relationer.
Det kan synes ulogisk, at man fra politisk hold specielt fokuserer på landbrugets pesticider (= plantebeskyttelsesmidler).
Der er andre forbrugere af pesticider end landbruget. Gartnerier, det offentlige, entreprenører, private haveejere o.m.a.
For de sidste grupper gælder her andre hensyn end de økonomiske vedrørende dosering og sprøjtetidspunkt.
Mange af de stoffer, der er fundet i drikkevand er stoffer, der ikke anvendes af landbruget.
Der udledes kemiske forbindelser fra sygehuse og andre offentlige institutioner, der ikke er underlagt en kontrol, der svarer til det, landbruget er udsat for.
I min have er der en 2000 l “tom” olietank, der ikke mere er underlagt det kommunale tilsyn, efter at naturgassen blev indført.
Der er altid i bunden at en olietank et større indhold af olie og slam, der på et eller andet tidspunkt med usvigelig sikkerhed vil slippe ud i jorden.
1 l olie kan forurene 1 mio. l vand. her er en tikkende miljøbombe, der er langt større end de uendelig små pesticidrester, der kan findes i nogle enkelte områder.
Regnvand indeholder ofte pesticider, der overskrider de danske grænseværdier.
I økologiske fødevarer kan findes pesticider, selv om anvendelse ikke er tilladt her.
Det kan være pesticider fra tidligere anvendelse, men kan også stamme fra foderstoffer og fra vand.
I helsekost findes der ofte pesticider og tungmetaller, der overskrider de danske grænseværdier.
Det danske drikkevand må regnes blandt det reneste i verden.