Nyheder 2003-2013 - Landbrug og miljø

Nyt Fra Klimaforskningen 2003 – 2013

Har IPCC begået en bommert?
IPCC´s scenarier danner grundlaget for Kyotoprotokollen i 1997, der i diverse scenarier spår, at middeltemperaturen på jorden vil stige med mellem 1,4 og 5,8 °C, som følge ad den menneskelige påvirkning i tidsrummet 1990 – 2100.
Svenske geologer er overrasket over, at klimapanelet ikke har undersøgt om der faktisk findes så meget olie og gas som de har lagt til grund for deres modeller.

Artikel i “Norsk forskning”.

Global Dimming er et fænomen, som nogle forskere mener, man ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til – se f.eks. her:
FN´s klimapanel (IPCC) og den omdiskuterede Kyotoaftale baserer sig ukritisk på argumenter, der ikke viser sig at holde stik på rent videnskabeligt plan, hævdes det fra en ny studie.
Dels undervurderes temperaturen i en periode i middelalderen fra ca. år 800 til år 1300 – hvor temperaturerne ser ud til at have været ca. to grader varmere end dagens gennemsnitstemperatur, det viser en studie af Stephen McIntyre og Ross McKitrick, som er henholdsvis statistikekspert og professor i økonomi ved University of Guelph i Ontario, der har lagt deres resultater ud på nettet:

Globale Temperaturer I Vikingetiden

hvor man kan hente yderligere oplysninger om undersøgelserne.
Michael Mann´;s studier over fortidens klima viser, at nutidens temperaturstigning er uden fortilfælde – et af IPCC´s bedste beviser for den menneskelige faktor for klimaændringerne. Manns kurve over temperaturudviklingen kaldes ofte for Hockeystaven – eller køllediagrammet.
Mann må have erkendt fejlen i sit studie, da han i fagbladet Nature har fået optaget en korrektion.
Michael E. Mann, Raymond S. Bradley og Malcolm K. Hughes Corrigendum: Global-scale temperature patterns and climate forcing over the past six centuries, Nature, s. 105, 1. juli 2004; doi:10.1038/nature02478.

Et par artikler om emnet fra anden side:

Norsk Forskning – Temperaturudvikling 1000 År

Hockey-Stick

Hockey-Stick Corrigendum Vs. Addendum

Artikel i tidsskriftet – Norsk forskning.

Solpletteorien Anno 2004

Direkte observationer af solpletantallet findes kun for de seneste 400 år. I sidste halvdel at 1600-tallet og i starten af 1700-tallet var der meget få solpletter. Perioden er kendt som The Maunder Minimum faldt sammen med et meget koldt klima i Europa. Se ovenfor vedrørende teorierne om sammenhængen mellem den globale temperatur og antallet af solpletter.
Man kan imidlertid ad indirekte vej beregne solpletantallet tilbage i fortiden. Det gør man ved at studere radioisotoperne beryllium-10 i iskerner og kulstof-14 i træers årringe.
Sami Solanki fra Max-Planck-institut für Sonnensystemforschung i Tyskland har beregnet solpletantallet 11.000 år tilbage i tiden.
Det mest interessante er, at man skal 8.000 år tilbage i tiden for at finde en periode med samme høje solpletantal, som vi har haft de seneste del år. Omkring 10% af tiden har det høje solpletantal været af samme niveau som i dag.
Man har fundet, at perioder med høje solpletantal ikke har varet særlig længe.
Det kan forventes at den nuværende periode med høj solaktivitet ikke varer dette århundrede ud, hvis Solen opfører sig som i tidligere perioder. (Kilde: Nature 28.10.2004.)

Proxydata for temperatur og solcykluslængde