Havetips
FAQ – ofte stillede spørgsmål vedrørende have- og landbrug
1.Myrer, småkravl
2.Sølvkræ
3. Hvepse, gåsebillen o.a.
4. Muldvarpe
5. Mosegrise
6. Snegle
7. Græsplænen
8. Hekseringe
9. Ukrudt i haven
10. Kvik. Padderokke. Bjørneklo
11. Alger, mos og laver
12. Salt i haven
13. Kompost
14. Jordens pH
15. Hvorfor bliver jorden sur
16. Jordanalyser
17. Kalkning
18. Vanding
19. Kartofler, hypning
20. Melede kartofler
21. Blå kartofler
22. Kartofler, forspiring
23. Kartofler, skadevoldere
24. Kartoffelsorter til haven
25. Frø fra egen avl
26. Lidt om rust
27. Modning
28. Planteværnsmidler
29. Aske i haven
30. Gødskning
1. Myrer, edderkopper o.a. småkryb.
Egentlig er både myrer og edderkopper ganske harmløse dyr, der gør megen gavn i naturen. Myrer kan være ganske besværlige, hvis de kommer indendørs – eller de underminerer fliser m.v.
Den sorte havemyre trives udmærket inde i vore huse, hvor de danner flere småfamilier. Det er virkningsløst at bekæmpe myrer udenfor, de kommer ikke ind i huset. De mange husråd mod myrer såsom kaffegrums, kanel o. lign er ret virkningsløse. Når mange alligevel tilsyneladende ser en virkning kan det skyldes, at myrerne har fundet et andet sted at fouragere – de har måske forladt huset en overgang, men de kommer igen når vejret bliver koldt.
Der er godkendt midler til bekæmpelse. Lokkedåser til myrer er ret effektive, men dyre i brug. Det er vigtigt at man ikke fjerner døde myrer, lad myrerne selv sørge for at de døde artsfæller med gift bliver bragt ned i boet, hvor midlet virker på de øvrige.
Indendørs kan man anvende insektlak, der indeholder clorpyrifos. Lakken pensles i bælter, hvor myrerne går.
Der er flere slags myrepudder med diverse godkendte myremidler, men myrerne lærer hurtigt at undgå dem.
Pyrethroidholdige midler er effektive og ugiftige overfor mennesker og dyr.
Der er mange forskellige handelsnavne med lidt forskellig indhold, permetrin, cypermetrin, deltametrin m.fl. Vælg altid de, der er godkendte til formålet.
Midler med pyrethrum kan også anvendes mod fluer.
2. Sølvkræ, sølvfisk
Sølvkræ(Lepisma saccharina) er harmløse urinsekter, der lever af dødt materiale. De opholder sig steder, hvor der er fugtigt. De kommer frem når det er mørkt og forsvinder lynhurtigt, når lyset tændes
De kaldes ofte fejlagtigt for Sølvfisk og Sølvsild, det navn er forbeholdt en tropisk fisk.Der er egentlig ingen grund til at bekæmpe disse uskadelige smådyr, men har man en fobi overfor dem kan man anvende et af de
pyrethroidholdige midler, der er godkendte til indendørs anvendelse. Disse midlerne er ugiftige for mennesker og dyr.
På siden om insekter er der en lille omtale af sølvkræet.
3. Hvepse, Gedehamse, Oldenborrer, Gåsebillen
Hvepse eller gedehamse kan være meget generende – specielt om eftersommeren, hvor de kaster sig over blommer, æbler o.a. søde frugter.
Men hvordan fjernes et hvepsebo uden risiko for at blive overfaldet?
Man kan sprøjte et pyrethrummiddel direkte på boet ind gennem hullet, så dør de øjeblikkeligt.
Kan man ikke lide at bruge kemiske midler, kan man i stedet sprøjte lidt vand på boet med en forstøversprøjte. Så tror hvepsene det regner og søger indenfor i boet, der derefter let kan skæres af og puttes i en pose og brændes.
Gåsebillen og Oldenborren
Brandenborren er nærbeslægtede insekter, der undertiden optræder som skadedyr i haven. Oldenborren har en 4-årig livscyklus, de øvrige klarer det på 1 år.
Gåsebillen optræder især på lettere jorder. De kan i visse år optræde i stort antal – for derefter at helt at forsvinde uden nogen forklaring.
Bekæmpelse eller forebyggelse af disse insekter kan ikke svare sig, virkningen af kemiske midler er for ringe. Man kan blot håbe på, at de bliver væk året efter.
4. Muldvarpe
Muldvarpen er et besværligt dyr at have i sin have.
Der er flere måder at komme af med uvæsenet på – dels en direkte bekæmpelse – dels at jage dem over til naboen.
Muldvarpen lever af regnorme o.lign. De gennemsøger deres gangsystemer tit – ofte med et par timers mellemrum. Der er flere måder man kan prøve at komme dem til livs.
- Grave dem op med en skovl eller spade. Tryk gangene sammen over en længere strækning. Så kan dyrets færden ses når de skubber jorden op igen. Hvis man står parat i nærheden er det let at vippe dem op af gangen med en spade. Det er lettest, hvis den er i færd med at lave et muldskud. Man skal være meget stille når man står på lur, da muldvarpen har meget skarpe sanser.
- Muldvarpesakse er udmærkede, hvis man finder ud af den rette måde at placere dem på. Saksen skal placeres ret præcist i gangen – ellers graver den blot nedenunder eller ved siden af. Over saksen kan man placere en spand på hovedet for at undgå lyset skinner ned i gangen.
- Grav en fælde i gangen ved hjælp af en spand, der placerer med overkanten lige under gangen. Falder muldvarpen ned i gangen kan den ikke komme op ved egen hjælp.
- Amerikansk olieplante (Ricinus communis) eller Kristpalme skal muldvarpen efter sigende ikke kunne lide. Den vil søge over til naboen, hvis man har nogle stykker i haven af denne statelige plante. Den sås med frø.
- Dybe toner kan muldvarpe ikke lide. De kan frembringes ved at grave nogle tomme flasker ned i jorden omkring haven – med halsen lige over jorden. Vinden vil sørge for musikken, der holder muldvarpen langt væk. Metoden har nogle anvendt med succes.
- Gasning med f.eks. udstødning er ikke velegnet. Muldvarpen stopper gangen effektivt til inden gassen når at virke.
5. Mosegrisen eller vandrotten
Mosegrisen er en studsmus, der lever af planteføde. Den trives udmærker i en have, hvor den laver betydelig mere skade end muldvarpen. Det er vanskeligt at bekæmpe mosegrise.
Forgiftede majs (bromadiolon) kan købes i havecentre. Det skal placeres nede i gangen. Men det er en lidt risikabel affære, da man kan risikere at de bliver skubbet op igen, hvorved man risikerer at forgifte fugle i stedet for. Det bedste er at anvende forgiftede æblestykker, men det må private ikke gøre.
Man kan prøve at bruge en muldvarpesaks, der kan bruges med held, hvis den placeres korrekt. Et godt råd er at smøre fælden ind overalt med et overskåret, sødt æble inden man placerer fælden, så man ikke afsætter duftspor.
Fælder beregnet til mosegrise kan købes mange steder. De er effektive, hvis man kan finde et godt lokkemiddel til at putte i fælden, der placeres som brugsanvisningen anviser. Fælden skal placeres over jorden i nærheden af et skud. Et frisk duftende æble er et godt lokkemiddel, man skal blot sørge for, at der ikke er andre frugter i nærheden.
Svovlpatroner kan købes i havecentre, men de er ikke effektive.
6. Snegle i haven
Der er flere slags snegle i haven. Have – og Agersneglen har hus. Skov-, ager- og dræbersneglen er nøgensnegle – de har ikke hus.
Disse snegle kan blive op til ca. 15 cm lange.
Snegle æder løs af det meste plantemateriale. Snegle efterstræbes af nogle fugle, skrubtudser, muldvarpe m.fl., men har ikke i øvrigt mange naturlige fjender.
Metaldehyd er ikke tilladt her i landet, men man må anvendes rester, hvis man det stående.
Midlet er effektivt og relativt ufarligt. Sneglene tiltrækkes af lugten. Giften virker på alle snegle.
Pindsvin æder normalt ikke døde snegle, men det sker – metaldehyd er ugiftigt for pindsvin. Selv 100 g forgiftede snegle vil ikke forårsage at pindsvinet dør.
(Kilde: Nachrichtenblatt Deut. Pflanzenschutzd. 47(9):237-240, 1995. Kilde: Untersuchungen über die Gefahr der Sekundärvergiftung bei Igeln (Erinaceus europaeus L) durch metaldehydvergiftede Ackerschnecken.
Midlet er meget giftigt for hunde og katte, af den grund bør man ikke gemme på evt. restbeholdninger.
Metaldehyd er ikke så effektivt overfor den iberiske snegl, der ikke dør så hurtigt af midlet.
Mesurol sneglegift må kun anvendes under glas og i erhvervsmæssig gartneri. Det er virksomt mod alle snegle.
Dræbersneglen
Dræbersneglen, den iberiske skovsnegl, har fundet fodfæste her i landet og er visse steder blevet en stor plage. Sneglen har ingen naturlige fjender her i landet. Slimet kan indeholde colibakterier, så derfor bør man vaske hænderne grundigt, hvis man berører dem.
Ferramol eller Sneglestop virker mod mindre snegle, virkningen er ikke bevist overfor den iberiske snegl. Det består af krystaller af ret uskadelige stoffer, som sneglene dør af. Midlet består af bl.a. jernsulfat med ca. 1 % EDTA-komplex,der ikke er nedbrydeligt i rensningsanlæg.
Ferramol er tilladt i økologiske landbrug med visse restriktioner. Midlet er nu anerkendt også til den iberiske snegl.
Vanding med nematoder – f.eks. Nemaslug TM kan anvendes, men der er delte meninger om virkningen. Virker mod mindre snegle, men mod de større er virkningen tvivlsom.
Jernvitriol, jernsulfat holder ifølge visse erfaringer sneglene væk. Det er samme middel, som undertiden anvendes mod mos.
Ølfælder anbefales ofte – det kræver at man selv sørger for at slå de indsamlede snegle ihjel.
Elhegn anvendes også til at bekæmpe dræbersneglen.
Sneglehegn kan laves af blikplader bøjet som et 1 -tal. Hegnet kan købes færdigt, men er billigere at fremstille selv.
Indsamling og overklipning af sneglen anvendes af nogle, men det er et ubehageligt stykke arbejde. Man kan fint anvende en spade til formålet.
Køkkensalt er mange haveejers universalmiddel. Salt virker udtørrende på sneglen. Lægges det i en ring omkring haven vil det beskytte mod indtrængning. Saltet bør lægges i en plastrende og overdækkes af hensyn til udvaskning af saltet, der gør jorden ufrugtbar.
Moskusænder spiser snegle – også ager- skov- og dræbersnegle. Visse steder kan man ligefrem leje ænder til bekæmpelsen. Hvis de købes kan man spise ænderne.
En ring af melkalk omkring et areal kan holde dræbersneglen væk på samme måde som alm. køkkensalt. Melkalk er vandopløselig og skal derfor fornys efter regnvejr – eller behandles som nævnt under køkkensalt.
7. Græsplænens pleje
Mosi græsplænen bekæmpes bedst og billigst ved at gøde græsset med tilstrækkelige mængder kvælstof. Græssets vækst vil hurtigt udkonkurrere mosset.
Kalkning har ingen virkning – bortset fra, hvis der er en så voldsom kalktrang, at jorden vil være velegnet til surbundsbed.
Jernvitriol er et grønligt salt, der opløst i vand er effektivt mod mos. Mosset bliver utrolig grimt af behandlingen – det bliver helt sort. Virkningen er ret kortvarig.
Klipning
Hvis der er mos bør man vente med 1. klipning til græsset er i så god vækst, at det har overvokset mosset.
Det fintklippede græs er ikke velegnet i kompostbunken, da det bager sammen uden at blive omsat. Det skal blandes op med grovere materiale..
Det fine græsklip kan man anvendes til at kvæle uønsket vegetation i haven – senere tjener det som gødskning og jordforbedring.
Den sidste klipning om efteråret skal ske så sent, at græsset ikke bliver for stort inden vinteren da der ellers vil være risiko for angreb af svampe – sneskimmel angriber under iltfattige forhold – f.eks. under tætte snelag. Græssernes trådkølle angriber på samme måde, også hvor der er god iltforsyning.
Stankelbenlarver.
Stankelben er en myg der lægger æg i græs. Den meget grådige larve kan ødelægge store partier af græsplænen. Bekæmpelse er ikke aktuel i haver. Solsorte og stære gør et stort indhug i insekterne ved æglægning.
Hekseringe – se næste afsnit.
Ukrudt i græsplænen kan holdes i ave ved gødskning med tilstrækkelige mængder kvælstof. Kemisk bekæmpelse – se senere i afsnittet.
Kløver i plænen kan ikke betragtes som ukrudt – de leverer lidt kvælstof til græsserne. Hvis man ofte sidder på plænen er de ikke så praktiske, da bladene let smitter af på tøjet.
Etablering af græsplæne sker bedst i det tidlige efterår. Jorden skal renses for sten og tromles godt fast. Evt. kan man anvendes en rystemaskine, hvis det drejer sig om en nyetableret plæne. Frøene sås ud over stykket og rives ned i jorden – derefter tromles jorden. Frøene er små og må ikke dækkes med et for tykt jordlag. Den nysåede plæne skal holdes fugtig indtil frøene er spiret frem.
Omsåning kan komme på tale, hvis der opstår store huller i græsplænen.
Ofte får man den samme plantesammensætning, uanset hvilken plæneblanding der anvendes! Det skyldes bl.a. at de bedst etablerede græsser har afgivet frø – eller de vokser bedst under de givne forhold.
Gødskning – se senere i afsnittet.
8. Hekseringe i græsplænen
En heksering dannes af en lang række svampe, der vokser ringformet udad. Nogle vokser lige under jorden, andre har ret dybtliggende system af svampehyfer.
Den meget grønne ring skyldes, at der frigøres kvælstof fra døde dele af svampen, de levende dele af svampen befinder sig udenfor den grønne ring.
Elledans-Bruskhat er en af mange arter, der kan lave hekseringe. Den kan efterlade en vissen midterzone, idet svampens mycelium er vandafvisende.
Hvis der er flere hekseringe, kan de vokse ind i hinanden. I løbet af nogle år vil ringen vokse ud af græsplænen.
Hekseringe er i grunden en ganske spændende ting at have i sin have, men mange synes de skæmmer en velplejet græsplæne.
Bekæmpelse af hekseringe er meget vanskeligt for ikke at sige umuligt. Et gammelt husråd er at bruge Atamon – benzoesyre Der skal dog ganske store mængder til, hvis det skal have nogen målelig effekt – og mange gavnlige svampe går med i købet. Atamon er desuden en mere kraftigt middel end mange af de svampemidler, der anvendes til plantebeskyttelse – det er ikke miljøvenligt.
Opgravning af ringen er et stort arbejde og resultatet står ikke i forhold med anstrengelserne. Jorden skal fjernes i 30 – 40 cm dybde og ca. 30 til begge sider fra ringen.
Fjernelse af paddehattene vil begrænse smitte med svampesporer til andre steder i plænen.
Den bedste metode er at sørge for, at plænen får samme grønne farve overalt kan opnås ved ekstra kvælstofgødskning af den øvrige plæne udenfor den grønne ring. 1-2 kg kalkammonsalpeter 3-4 gange i sæsonen vil sløre ringen.
9. Ukrudt i græsplæne og prydhave
Græsplænen
Mælkebøtter er rimelig lette at fjerne mekanisk. Andre ukrudtsarter vil kunne udkonkurreres, hvis man gøder med tilstrækkelige mængder af specielt kvælstof, der giver kraftig vækst.
Mange andre ukrudtsarter som f.eks. Bellis, Hønsetarm, Kløver, Ranunkler, Ærenpris m.fl. er vanskelige at fjernet uden kemiske planteværnsmidler. Det skal ske med hormonmidler, der er godkendte til formålet. Den bedste virkning fås når ukrudtet er i god vækst. Midlet optages gennem bladene og transporteres rundt i hele planten, også i rødderne.
Plænerens, Herbatox er effektivt mod de fleste forekommende ukrudtsarter bortset fra kvik og græsset selv. Midlet er klassificeret som lokalirriterende og må kun anvendes en gang årlig – og ikke efter 1. august. Midlet lugter ganske forfærdeligt. Man bør holde husdyr væk fra arealet i mindst 1 døgn – og der bør ikke klippes græs ca. 5 dage før og 3-4 dage efter behandling. Det er utrolig effektivt. Man skal følge brugsanvisningen ganske nøje.
Ukrudt i fortov, fliser
Mekanisk bekæmpelse af ukrudt mellem fliser er lidt besværligt. Et godt hjælpemiddel er en stang med et søm eller tilspidset krog i enden, der kan komme ind mellem fliserne
Gasbrændere er ganske udmærkede, det går lidt langsomt da ukrudtet skal påvirkes et lille stykke tid. Virkningen sker ikke i dybden, behandlingen skal gentages med visse mellemrum.
Damp er blevet en populær metode at fjerne ukrudt med. Damp er lige så effektiv som gasbrænderen og der gælder præcis det samme som for brænderen m.h.t. behandlingen. Ukrudtet skal påvirkes ca. 1 sekund for at sprænge cellerne.
Roundup er effektiv og virker også dræbende på rodsystemet. Undgå overdosering.
Salt og eddikesyre anbefales ofte som alternativ til de kemiske ukrudtsmidler. Både salt og eddikesyre er faktisk ikke lovlige at anvendes til formålet – der er ikke godkendte – og er en langt dårligere løsning en de godkendte midler – f.eks. Roundup, der dels er langt mindre giftigt og dels udvaskes det meget vanskeligt. – se andet sted på siden.
Prefix og Casoron er ikke tilladte mere. Det er disse midler, der oftest findes spor af i drikkevandet.
Ukrudt i prydhave
Kemisk ukrudtsbekæmpelse bør ikke anvendes her.
Visse steder kan man supplere mekanisk bekæmpelse med:
Bark- og træspåner anvendes ofte så meget, at mange arealer ligner et nedlagt savværk. Træspåner er udmærket til at holde frøukrudt nede. Det skyldes at der ved barkens mikrobielle omsætning dannes eddikesyre. Man skal derfor ikke anvende bark i haven af miljøhensyn, men den har nogen dekorativ værdi.
Finthakket græs fra græsplænen kan i et tilpas tykt lag kvæle plantevækst. Græsset kan senere bruges som kompost.
Det samme gælder materialet fra kompostkværnen, der er et udmærket dækmateriale. På ufremkommelige steder er det en fin løsning på ukrudtsproblemet, f.eks. i en hæk.
10. Kvik, Padderokke og Kæmpe-bjørneklo i haven
Kvik, senegræs formerer sig ved hjælp af underjordisk udløbere, der ligger ret overfladisk. Kvik bekæmpes effektivt med Roundup. Det bør kun anvendes på arealer, der er helt groet sammen med kvik og rodukrudt. I haven kan den bekæmpes ved at fjerne den med tilhørende udløbere eller ved gentagne hakninger eller dækning med jord. Så vil udløberne efterhånden miste sin oplagsnæring. Frøformering finder også sted. Derfor skal aksene fjernes.
Padderokken formerer sig normalt med rodskud fra sit meget dybe rodsystem. Kemisk bekæmpelse er ikke mulig med godkendte midler. Enten graves rødderne op – eller man kan udsulte den med gentagne omhakninger. Det skal ske lige efter skuddet er kommet over jorden. Processen tager lang tid.
I en græsplæne skal man slå plænen ofte, så de nye skud ikke når at samle ny næring til rødderne.
Kæmpe-bjørneklo er en imponerende plante, der er indslæbt fra Kaukasus.
Planten er 2-årig, det første år udvikles en bladroset, 2. vækstår blomstrer den og udvikler omkring 50.000 frø, der er meget spildsomme. Da skærmene er meget dekorative er planten blevet spredt viden om ved at frø er drysset af de afskårne blomsterskærme.
Hvis planten skal bekæmpes mekanisk skal det gøres ret hurtigt efter spiring om efteråret eller i det tidlige forår, eller vil det blive en ret svær opgave.
Man skal undgå at få plantesaft på huden – ikke fordi den er giftig – men fordi saften gør huden ekstrem lysfølsom. Har man fået saft på huden bør man holde sig inden døre eller dække huden med mørkt stof. Mentol lindrer evt. forbrændinger.
Kemisk kan den bekæmpes med midler Roundup. Det aktive middel føres rundt i hele planten og bekæmper Bjørnekloen effektivt. Man behøver ikke en sprøjte, det er rigeligt at påføre midlet med en pensel, det er ikke nødvendigt at dække alle dele af planten.
Salt er ikke nogen god ide til at bekæmpe planten. Det skal anvendes i så store doser, at jorden kan tage skade. Kloret vaskes ned i grundvandet. Salt er udmærket i små mængder i visse madvarer, men ikke i haven.
11. Alger og Larver
Alger udgør for mange et stigende problem. Der ofres betydelige summer på bekæmpelsesmidler for at fjerne de grønne belægninger overalt.
Alger trives bedst, hvor luften er fuld af næringsstoffer og hvor der er fugtigt – dvs. på nordsiden eller i skygge og læ.
Bekæmpelse kan ske med f.eks. højtrykssprøjte. Virkningen holder kun et enkelt år. Der anvendes store mængder desinfektionsmidler som Klorin, Rodalon. Disse midler er ikke godkendte til algebekæmpelse og må derfor ikke anvendes!
Et anerkendt middel Algestop giver hvide belægninger af kalk, der ikke kan fjernes.
Ved at fjerne skyggefulde vækster i nærheden af stærke algeforekomster og forbedre ventilationen kan man mindske angrebene.
Miljøstyrelsen har ikke anerkendt nogen midler til alge- eller mosbekæmpelse. Det er derfor ulovligt at anvende kemiske midler til dette formål. Anvendes de i stedet til rengøring er det i orden. (Sådan er forholdet juridisk – spørg mig ikke om logikken.)
Alger i havebassiner er tegn næringsoverskud og/eller for højt pH. Det kan skyldes overfodring af fisk, for få planter i bassinet og frisk beton.
pH kan sænkes med svage syrer.
En bedre metode er at anvende tørveklyner der kan købes i planteskoler.
Halm – især havrehalm – afgiver nogle stoffer, der er giftige overfor alger, men halm fylder lidt vel meget i et bassin.
Kemiske midler til at fjerne alger med kan ikke anbefales, da det ikke løser problemerne med næringsoverskuddet i bassinet. Trådalger er lette at fiske op af bassinet – og de er effektive til at fjerne næringsstoffer fra vandet.
Flere planter er et af midlerne til at nedbringe algevæksten. Man må også huske på, at en del alger tjener som fødegrundlag for smådyr i vandet, som er fødegrundlaget for faunaen i bassinet – et bassin i haven uden fisk er en dårlig ide – uden fisk vil myg blive et stort problem.
Filter med indbygget ultraviolet lys kan anvendes til at holde vandet rent.
Mos og Laver på hustage kan fjernes med blåsten (kobbersulfat), der også er effektiv til at opløse zinktagrender. Blåsten misfarver fliser m.v. Man kan anvendes samme midler som man bruger mod alger.
Belægninger på taget bør fjernes ofte, da de nedsætter tagets levetid.
12. Salt som planteværn i haven
Der er mange der anvender almindelig køkkensalt som et universalmiddel mod ukrudt o.a. Måske fordi man mener, det er et miljøvenligt alternativ til de konventionelle planteværnsmidler.
Det er imidlertid ikke rigtigt, salt er faktisk mere giftigt end mange af de godkendte midler mod ukrudt og skadedyr.
Faktisk er det egentlig ulovligt at anvende salt til bekæmpelse af ukrudt, da det ikke er godkendt til formålet.
Hvordan virker salt? Køkkensalt, NaCl virker ved osmose – dvs. en tilstrækkelig kraftig saltkoncentration suger vand ud af de omgivende celler. Vandbevægelsen vil forplante sig til alle plantens celler. I jorden vil planterne ikke kunne optage vand, hvis der tilføres tilstrækkeligt salt, og de vil visne hurtigt. Det er denne effekt der giver visne planter, hvis man strør letopløselig mineralgødning på dugvåde planter.
Samme virkning har salt i maven, hvor for megen salt vil tømme vand ud af cellerne. Det er denne effekt, der gør salt giftigt i en bestemt koncentration.
Klor udvaskes meget let i jorden. Klor er elektrisk ladet (Cl-), den medfører et næringsstof med positiv ladning, salt vil medføre tab ag næringsstoffer.
Natriumdelen (Na+ bindes meget stærkt i jorden, hvor den vil give jorden en dårligere struktur jfr. jorder efter oversvømmelse af havvand. Natrium udvaskes kun, hvis der gives store mængder kalk – i Holland bruges gips.
50 kg salt vil i ukrudtsvirkning kunne erstatte nogle få g glyphosat – det virksomme stof i Roundup, som bindes meget hårdt i de øverste jordlag og, hvor det efterhånden omdannes til CO2 + vand.
13. Kompostens pasning
Med kompost menes mikrobiel omsætning af organisk affald.
Omsætning af træagtigt materiale tager svampe sig hovedsageligt af.
Organisk affald fra husholdningen kan ske ved hjælp af særlige orme – kompostorme.
Urteagtigt haveaffald omsættes af bakterier. Kompostering af havens organiske affald bevarer næringsstofferne.
For at få en god omsætning af komposten skal flere betingelser være opfyldt.
Der skal være ilt tilstede, sørg for en god ventilation. Bland fint og grovere materiale sammen. Hvis bunken falder sammen skal den sikkert stikkes om for at få gang i processen.
Bakterierne er afhængig af rigelig lettilgængelig kvælstof i form af nitrat [NO3-]. Det tilføres bedst med en ren mineralgødning – f.eks. kalkammonsalpeter. Hvor meget der tilføres afhænger af, hvad komposten består af – bælgplanter som ærter og lupiner indeholder meget kvælstof.
Bakterier er kalkelskende. Et tilskud af melkalk, jordbrugskalk eller aske fra brændeovnen vil fremme væksten. Aske har samme virkning som melkalk.
Vanding af kompostbunken kan være nødvendig under tørre forhold.
Ved en god kompostering vil bunken hurtigt blive endog meget varm – et tegn på at komposteringen er vellykket.
Det forøger værdien af komposten, hvis kompostbunken stikkes om engang imellem.
Undgå for tykke lag af afklippet græs der som regel klasker så tæt sammen, at der i stedet for omsætning sker en form for ensilering. Græsset skal blandes op med grovere materiale.
Jordbærplanter bør ikke anvendes i kompostbunken da de kan overføre smitstof til den øvrige del af haven.
Vellykket kompost er udmærket som jordforbedring og har en vis gødningsværdi.
14. pH – jordens surhedsgrad
En jords surhedsgrad udtrykkes ved pH– værdien, der udtrykker antallet af sure brintioner –H+. pH kan måles direkte i jordvandet med et pH-meter.
pH-skalaen går fra 1 til 14, hvor 7 er neutral reaktion. Jo lavere tal, des surere er jorden. De sureste jorder kan komme i nærheden af 4.
pH varierer i årets løb. Derfor anvendes en analysemetode, der giver samme værdi, uanset hvornår prøven udtages. Tallet målt efter denne metode kaldes for reaktionstallet – Rt.
I haven findes der både kalkelskende og kalkskyende planter. Mange prydplanter trives bedst, hvis der er svag kalktrang, hvorimod mange planter i køkkenhaven sætter pris på en god kalktilstand. Overkalkning forårsager manganmangel i alle planter og fremmer kartoffelskurv. I Rhododendron vil kalk let kunne medføre jernmangel, hvilket giver gule blade.
15. Hvorfor bliver jorden sur?
Alle dyrkede jorder bliver efterhånden sure, dvs. pH falder. Surheden udtrykkes ved en pH-talværdi mellem 1 og 14, hvor 7 er neutral. pH står for koncentrationen af brintioner – H+. Skalaen er logaritmisk – det betyder at for hvert skalatrin ændres surheden 10 gange.
Hvorfor bliver jorden sur?
Det skyldes at planterne ved deres livsprocesser producerer brintioner – H+.
Det sker i planternes rodhår, hvor der hele tiden sker en nedbrydning af organisk stof, hvorved der dannes kuldioxid og vand – altså en forbrænding.
Det kaldes for en åndingsproces eller respiration.
Kuldioxid danner sammen med vand kulsyre, der leverer brintionerne. Kemisk kan processen skrives:
CO3 + H2O ->H2CO3 -> H+ + HCO3-
Hvad fjernes den sure brint fra planterne?
Det sker fortrinsvis ved bytning med andre positivt ladede næringsstoffer ude i jordvandet.
Den sure brint er nødvendig for næringsoptagelsen af visse positivt ladede næringsstoffer som f.eks. kalium (K+), magnesium (Mg++), mangan (Mn++) o.m.a.
Efterhånden vil der ophobes sur brint i jorden – pH falder. For at fjerne brintioner skal der tilføres et andre positivt ladede stoffer, der kan erstatte brinten.
Det gøres billigst med kalk ( CaCO3), hvor Ca++ delen bytter plads med brinten, der udvaskes sammen med en tilsvarende negativt ladet partikel.
Plantevækst medfører derfor altid et vist tab af næringsstoffer fra jordbunden.
De udvaskede næringsstoffer er livsgrundlaget for livet i vandmiljøet – naturen genbruger næringsstofferne.
16. Jordbundsanalyser
Haverne bliver som regel gødet tilfældigt uden hensyntagen til planternes behov for næringsstoffer.
Det medfører, at der enten mangler bestemte næringsstoffer, eller oftest gødes der mere end planterne optager og stofferne ophobes i jorden. Bortset fra kvælstof (N) kan de fleste øvrige næringsstoffer bindes i jorden.
Mange af de blandingsgødninger, der anbefales til havebrug, har ofte et alt for stort P og K indhold i forhold til kvælstof.
Det er sikkert fordi de er beregnet til erhvervsgartneri, hvor næringsstofferne jo fjernes ved salg af afgrøder.
I private haver er der et betydeligt genbrug af næringsstoffer.
Man bør med års mellemrum få taget jordprøver i haven.
En i køkkenhaven og en i prydhaven.
Jordprøven kan man evt. selv tage og sende ind til et anerkendt laboratorium, eller man kan lade havekonsulenten gøre det.
Der kan foretages utrolig mange forskellige analyser, men kun nogle få er nødvendige:
-
-
-
- Reaktionstallet, Rt er et mål for jordens surhedsgrad. Det er en metode, hvor man undgår sæsonvariationer af jordens pH. I køkkenhaven skal tallet være ca. 6.5 – 7.0 afhængig af jordtypen. I prydhaven skal det ligge noget lavere, da mange planter her gror bedst ved lavere pH. Hvis Rt er for lavt skal der tilføres jordbrugskalk. Det opløses ikke før det kommer i jorden. Melkalk er vandopløseligt og virker hurtigt.
- Kaliumtallet Kt viser noget om jordens tilgængelige mængde kalium. Det skal ligge på 8 – 12, der er ingen grund til at der er større reserver.
- Fosfortallet, Pt udtrykker jordens reserver af tilgængeligt fosfor. Det skal ligge på samme niveau som Kt. Der er ofte i gamle haver et meget stort overskud af P og K reserver fordi der i årevis er gødet forkert. Er det tilfældet bør der i nogle år kun tildeles ren kvælstofgødning – f.eks. kalkammonsalpeter. For stort fosforindhold kan forårsage mangel på zink, der er nødvendigt for strækningsvækst.
- Kaliumoverskud kan forårsage magnesiummangel.
- Magnesiumtal – Mgt – kan give oplysninger om jorden mangler dette stof. Magnesium findes i de grønne plantedele, genanvender man planteaffald som kompost er det normalt ikke behov for ekstra tilskud af magnesium.
-
-
Andre analyser er der normalt ikke behov for.
17. Kalkning af haven
Jordbrugskalk består af kalciumcarbonat [ CaCO3 ]. Det er tungtopløseligt i vand. Det opløses let i den kulsyreholdige jordvand. I en sur havejord skal tilføres 20 – 50 kg kalk pr. 100 m2.
Melkalk er calciumhydroxid [ Ca(OH)2 ]. Det er letopløseligt i vand og kan med fordel anvendes, hvor man ønsker en virkning samme år.
Læsket kalk er det samme som melkalk, den er blot våd.
Aske indeholder metalilter, der i vand giver samme virkning som melkalk.
Dolomitkalk er kalk der indeholder magnesium.
18. Vanding
Ofte sker vanding som en gang tilfældig klatvanding, hvor kun den øverste del af jorden bliver vandet.
Et par facts om vanding og vandforbrug – udgangspunkter er, at planterne dækker jorden og er velforsynet med vand. De nævnte principper anvendes i landbrugets markvanding.
-
-
-
- Planternes vandforbrug er ens – uanset planternes størrelse. En stor og lille afgrøde har samme vandforbrug – forudsat at planternes blade dækker jorden.
- Planters vandforbrug er ca. 80 % af fordampningen fra en fri vandoverflade – forudsat at planten er velforsynet med vand.
- Fordampning fra en bar jord er 2-5 % af planternes forbrug, forudsat at overfladen er tør og løs. I løs jord sker der ingen vandtransport opad fra den tættere jord nedenunder – derfor vil tør jord ikke forbruge ret meget vand.
Det er en fejl at vande blot fordi det øverste jordlag er tørt – et tørt jordlag formindsker vandfordampningen og økonomiserer med jordens vandreserver.
En fast jord er altid fugtig, fordi her vil der sker vandhævning gennem porerne til jordoverfladen. I en fast jord er der et unødig stort vandforbrug.
Der spares vand ved at løsne jorden i overfladen efter vanding.
Vandfordampningen sker altså altovervejende via planternes vandforbrug. - Jorden indeholder 1-1.5 mm vand pr 1 cm. jorddybde. Planter med stor roddybde stiller derfor større vandreserver til rådighed.
1 mm vand svarer til 1 liter vand pr m2.
10 liter vand pr m3 trænger ca. 10 cm ned i tør jord.
Der skal mindst 30 l vand/m2 for at vande et tørt jordbærbed igennem.
Velgødede planter har størst roddybde og har derfor en bedre vandforsyning. Specielt er det vigtigt for god roddybde, at kvælstofforsyningen er optimal. - Der optræder vandmangel, når halvdelen af det tilgængelige vand er brugt. Med 30 cm roddybde optræder vandmangel ved 15 mm underskud. Det kunne svare til f.eks. jordbær, der har et overfladisk rodsystem – ca. 30-40 cm. Andre planter i god vækst har normalt større roddybde – op til ca. 1 – 1.5 m – afhængig af jordbundens beskaffenhed.
Vandes for tidligt vil planten undlade at sende rødder nedad – de medfører et dårligt rodsystem med for lille roddybde. - Det daglige vandforbrug afhænger af vejret – det svinger mellem 0 og 5-6 mm/dag – afhængig af vejret.
- Ved vanding skal der tilføres ca. 30 mm vand pr gang – det svarer til 30 l vand/m3. Vandes mindre vil en forholdsvis stor mængde af vandet fordampe fra den våde jordoverflade.
- Vanding om aften og nat vil formindske tabet ved fordampning.
-
-
Hvis man vil have en grøn plæne hele sommeren skal den have meget vand. Hvis man sparer på vandet vil den i periode lide af vandmangel. Græsset vil dog hurtigt komme i gang igen efter en regnbyge. Det kan bedre betale sig at vande køkkenhaven frem for græsplænen.
19. Hvorfor hypper man kartofler?
Der er flere grunde til at man hypper kartofler.
Kartofler må ikke lægges særlig dybt. Hypning formindsker risikoen for at få grønne kartofler p.g.a. lys.
En god kam af jord kan beskytte kartoflerne mod smitte med kartoffelskimmel, der er ødelæggende for knoldene. Sporerne føres med regnvandet ned i jorden. En kam af sandjord leder vandet udenom knoldene, der derved undgår jordsmitte.
Ved opkamning af jorden dækkes ukrudtet – hypning er med til at holde kartoffelafgrøden fri for ukrudt.
Endelig støttes stænglerne ved en god hypning.
20. Melede kartofler
Hvis kartoflerne er melede og koger ud, har man sikkert fået fat i en foder- eller industrikartoffel. De har nemlig et højt tørstofindhold, der øger risikoen for udkogning.
Alle dyrkningsforhold, der giver højt tørstofindhold vil fremme tendensen til at give melede kartofler – dårlig gødskning med for lille kaliumtilførsel, svingende vandtilførsel m.v.
21. Blå kartofler
Siden TV viste en kongelig menu, hvor man serverede blå kartofler, har der været stigende interesse for at avle dem hjemme i sin egen have.
Der er flere sorter, der er mere eller mindre blå i selve kødet.
Den sort, der blev serveret ved den kongelige fest, var den franske Vitelotte. Den er lidt melet, men giver kulør på middagsbordet. Sorten er varmekrævende og ret sen, den kræver en god forspiring her i landet. Sorten er hjemført her til landet, hvor enkelte avlere har taget den op til dyrkning.
Blue Congo er ikke er på de danske sortslister, men dyrkes med EU-støtte i Sverige. Farven svarer lidt til rødbeder, efter kogning bliver den koboltblå. Kartoflen kan købes nogle få steder og er p.t. udstillet på Frilandsmuseet Hjerl Hede.
22. Forspiring af kartofler
Det er en god ide at forspire kartoflerne, men det skal gøres rigtigt.
En god forspiring kræver 3 – 6 uger. Bedst sker det i flade kasser, hvor kartoflerne kan få lys. Det er nødvendigt for at få stærke spirer. Forspiringen kan normalt påbegyndes i marts måned, hvis man ikke satser på at få meget tidlige kartofler.
Under forspiringen skal man sortere syge og rådne fra.
Lægges kartoflerne for tidligt er der stor risiko for at spirene bliver angrebne af forskellige rådsvampe såsom rodfiltsvamp. Dækning med klar plast er nødvendigt for at sikre en tilstrækkelig høj jordtemperatur. Den klare plast er bedst, da den sikrer lys til spirerne, når de dukker op af jorden. Sort plast giver ganske vist en højere dagtemperatur, men til gengæld er nattetemperaturen lavere end med klar plast.
23. Skadevoldere i kartofler
Kartoffelplanten har mange fjender.
Kartoffelskimmel
En af de almindeligste er kartoffelskimmel – en svamp der smitter via sporer, der kan føres gennem luften. Angrebet sker når kartoflerne er ved at være fuldt udviklede og sker i varmt og fugtigt vejr.
Der er mange effektive midler godkendte – ofte kan man i private haver nøjes med at fjerne den angrebne top når angreb ses.
De fleste svampemidler mod skimmel er ugiftige og kan anvendes i private haver uden risiko for andet end svampene. Midler, der indeholder mancozeb (Dithane) må anvendes indtil 14 dage før optagning – det er klassificeret som lokalirriterende.
Angreb giver en karakteristisk lugt, der kan erkendes før det kan ses på planterne.
Skimmel kan angribe tomat, hvilket ofte sker hvis man dyrker tomater på friland. I drivhus ses sjældent angreb.
Rodfiltsvamp
Rodfiltsvamp angriber især, hvis væksten er langsom, f.eks. hvis man har været lidt for tidligt med lægningen. Fugtigt, koldt vejr fremmer angreb.
Kartoffelbrok er ikke det store problem længere. Den optræder hvor der dyrkes kartofler al for tit og ses næsten kun i haver.
Kartoffelskurv angriber knoldene hvor der dyrkes kartofler for hyppigt.
Kalkning.– højt reaktionstal – fremmer angrebet. Der er store sortsforskelle. Angrebet har ikke nogen større betydning udover det giver større svind.
Phomaråd
Phomaråd ses ofte under lagring. Skyldes en svamp, der smitter med knolden. Angreb på kartoffelplanten kan ses på stænglerne sent på sæsonen. Angrebet er værst under fugtige forhold.
Angreb af Smælderlarver kan ventes, hvis der året forinden har været græs i arealet – herunder kvik.
Knoporme, smælderlarver, hårmyglarver, kartoffelborerens larve og stankelbenlarver kan forekomme – bekæmpelse kan ikke betale sig under haveforhold.
Kartoffelnematoden – kartoffelålen – optræder ondartet i mange haver. Årsagen er alt for hyppig dyrkning. Nematoderne findes i de fleste haver, da den overføres med jorden når der byttes planter. Nematoden er ikke nogen problem hvis kun dyrker kartofler hvert fjerde år. Alle danske sorter er nematoderesistente i mere eller mindre grad.
Rynkesyge
Bladrullesyge, rynkesyge er virussygdomme, der smitter gennem læggeknolden. Køb derfor altid godkendte læggekartofler.
24. Kartoffelsorter til spisebrug
Man må ikke anvende eget læggemateriale år efter år, der skal udskiftes med kontrolleret og godkendte materiale.
Nogle ganske få sorter til havebrug skal nævnes. Sorter der ender med va stammer fra den danske forædlingsstation i Vandel.
Egenskaberne er fra Statens Planteavlsforsøg, Grøn Viden nr. 238.:
Tidlige sorter.
Minea, Hamlet, Primula ,Revelino , Torva, Hela, Ukama.
Ikke alle er på sortslisten.
Smag: ingen større forskelle mellem de nyeste sorter.
Tidlighed: Hamlet, Minea.
Udkogning og mørkfarvning: ingen forskelle
Resistens overfor kartoffelnematoder: Hamlet, Torva.
Middeltidlige:
Asparges, Asva, Bintje, Fakse, Folva, Sava, King Edward. Bintje er udgået af sortslisten.
God til meget god smag: Asparges, Asva, Bintje, Fakse, Jutlandia, Sava. Resten: god smag.
Tendens til udkogning: mindst Asparges – mest Asva. Øvrige middel.
Tendens til mørkfarvning: ingen sikre forskelle.
Modtagelig for kartoffelskimmel: mest -> mindst: Asparges, Bintje – Asva, Folva – Fakse – Jutlandia.
Resistens overfor kartoffelnematoder: Alle – undtaget Asparges og Bintje.
Sene sorter er ofte Foder- og industrikartofler
De bør ikke avles, de bliver melede p.g.a. højt tørstofindhold. Følgende sorter bør derfor undgås:
Alpha, Kaptah, Tylva, Dianella, Danva, Posmo, Albas, Allure, Godivia, Meva
25. Frøudsæd fra egne afgrøder
Før er dyre i små portioner. Det er derfor en nærliggende tanke selv at levere frøene til næste års udsæd. Det kan man sagtens gøre ved mange planter. Men ved enkelte af de dyreste frø til køkkenhaven er det ikke nogen god ide.
Særligt højtydende sorter af fremmedbestøvende planter kan fremstilles ved at indavle nogle sorter gennem nogle år. Når man derefter krydser 2 indavlede sorter vil man i 1. generation få planter med stor frodighed. Denne frodighed virker kun 1 år. Frø fra denne specielle forædlingsmetode kaldes for F1 – frø eller Hybrider.
Den meget anvendte tomatsort Gemini er en sådan F1-type. Frøplanter fra sorten Gemini vil have andre egenskaber end moderplanten – og ikke til det bedre!
Der er udviklet en lang række sorter til havebruget med denne teknik. Læg mærke til frøposen!
26. Solbærrust – Ærterust – svampe med værtsskifte
Solbærfiltrust ses på undersiden af bladene som rødligt/brunligt pulver. Det skyldes en rustsvamp, der har værtsskifte med femnålede fyr Weymouthsfyr. Ser man denne rustsvamp er der en Weimouthsfyr i nærheden. De 2 planter er ikke gode naboer – fjernes den ene planteart fjerner man kilden til svampen.
27. Ærterust ses så sjældent, at sygdommen må betegnes som en kuriositet.
Hvis man ser en forekomst kan man være sikker på, at der i nærheden findes Cypresvortemælk, som den har værtsskifte med. Det er en smuk staude, men den er faktisk ikke lovlig at dyrke i nærheden af ærtemarker.
27. Modningsproblemer
Planters modning i gangsættes af stoffet etylen, der er et modningshormon. Det er en luftart, der er en lille smule lettere end alm. luft (ca. 3 % mindre).
Når de nederste frugter begynder at modnes udskiller de etylen, der sætter gang i de frugter, der befinder sig ovenover o.s.v. Modningen er en selvforstærkende proces, der sikrer en ensartet modning hos planten, hvis de klimatiske forhold er optimale. Blæsevejr og regn kan forsinke modning af diverse frugter.
Ved længere transport af frugter skal lasten ventileres så man undgår forringet holdbarhed p.g.a. modning.
Det forhold er værd at have i erindring når frugter skal opbevares. Samles en række frugter i en skål vil holdbarheden forringes. En skål frugter i nærheden af afskårne blomster får kronbladene til at falde o.s.v.
Man kan forcere modningsprocessen med en skål af frugter – bananer udskiller f.eks. store mængder etylen.
28. Planteværnsmidler til havebrug
Anvendelse af planteværnsmidler er et meget omstridt emne. Udtrykket “sprøjtegift” er følelelsesladet, det er en kendsgerning, at de fleste planteværnsmidler er langt mindre giftige end mange af de stoffer der indtages i hverdagen.
Om man anvender godkendte kemiske midler eller ikke er en privat sag, som der ikke her skal tages stilling til. Det må blot være et krav, at brugsanvisning og dosering må følges nøje.
En kort gennemgang af nogle populære midler følger her uden nogen vurdering af prismæssig art – de fleste specialmidler er ret så kostbare at anvende:
Roundup med aktivstoffet glyphosat er et middel til totalbekæmpelse af planter. Stoffet transporteres rundt i planten og er derfor virksomt overfor rodukrudt. Stoffet er ugiftigt (LD-50 ca. 5600 mg/kg legemsvægt – se pesticidafsnittet -). Midlet nedbrydes til kuldioxid og vand. Et mellemprodukt – AMPA – dannes også fra vaskemidler i husholdningen. Midlet udvaskes meget vanskeligt i jorden under normale forhold.
Plænerens er et middel mod det meste ukrudt i en plæne. Det indeholder hormonmidler, der transporteres rundt i planten.
Permetriner, cybermetrin, deltametrin, bioresmethrin, m.fl. kaldes med et fællesnavn for pyrethroider. Det er midler der fremstilles syntetisk ud fra det naturligt forekommende middel Pyrethrum, der udtrækkes af en kurvplante.
Midlerne er ugiftige overfor varmblodede dyr, men er utrolig giftige overfor insekter o.lign. Midlerne er ret holdbare i naturen, hvor de bindes i jorden. De nedbrydes af sollys.
Nogle af midlerne er godkendte til indendørs brug.
Sammen med Piperonylbutoxid anvendes de til fluer, myrer, ørentvister, hvepse o.a. småkryb og utøj.
Malathion er det stærkeste insektmiddel, der må anvendes i private haver. Det er virksomt mod en lang række skadedyr. Den beholder virkningen i ret lang tid. Giftigheden overfor varmblodede dyr er moderat.
Dimethoat anvendes mod f.eks. lopper på katte og hunde.
Fungicider er en fællesbetegnelse for svampemidler. De fleste er af lav giftighed. Mange svampeangreb kan ikke bekæmpes effektivt uden brug af et eller flere svampemidler. De godkendte til haven kan købes i de fleste forretninger. På etiketten ses klart, hvad det er virksom overfor.
Rodalon og kloramin er ikke godkendte til bekæmpelse af alger.
Insektsæber med kaliumoleat er et ikke giftigt middel, der er effektivt overfor en del skadedyr. Det bør foretrækkes frem for hjemmeblandede midler med brun sæbe + sprit, der kan svide planterne.
Fangstbånd, papskiver, filtfælder er mekaniske indretninger, der kan yde beskyttelse mod visse skadedyr i frugttræer og i kål. De kan være ret effektive, hvis de påsættes korrekt.
Tagetes som skræmmemiddel for gulerodsfluen har vist sig at være uvirksom.’Nematoder er dværgrundorme. Visse arter lever af andre smådyr. De kan anvendes med held overfor visse skadedyr som stankelbenlarven, gulerodsfluens larve m.fl. De virker optimalt ved temperaturer mellem 15 og 30 °C.
Nematoder mod dræbersneglen har vist ret usikker virkning.
Bt-produkter er insektgifte, der udvindes af en bestemt bakterie. Midlet er meget effektivt overfor bestemte larver af sommerfugle, ugler, målere m.v.
Dipel, Bio-Quit er et par firmanavne på produkter med denne insektgift.
Bt-egenskaben kan indsplejses i planter f.eks. majs, sojabønne og bomuld. hermed kan der kan spares på behandlinger med pesticider. Disse gensplejsede afgrøder dyrkes i stort omfang i udlandet, men ikke herhjemme. (Se afsnit om gensplejsning andet sted på hjemmesiden).
Rovmider mod spindemider i drivhus er muligt. Med lidt held kan man holde spindemiderne på et rimeligt niveau. Man kan købe mange agurker for prisen på 1 års forbrug af rovmider.
Mælk har nogen effekt på svampe – f.eks. kan man sprøjte roser med mælk med et udmærket resultat. Effekten blev opdaget af en argentinsk forsker, W. Bettiol, men årsagen til virkningen er delvis ukendt. Man ved at mælk indeholder stoffer, der dræber mikroorganismer samt kaliumfosfat, der styrker immunforsvaret.
Der anvendes mælk fortyndet 5 – 10 gange.
29. Aske i haven
Aske indeholder uorganiske mineralstoffer, hvoraf flere kan anvendes af planten som næringsstoffer. Asken indeholder ikke kvælstof, den forsvinder ved forbrændingen.
Hvis man brænder imprægneret træ vil de organiske kemikalier omsættes til kuldioxid og vand – kun evt. tungmetaller bliver tilbage i asken. Asken med tungmetaller bør fjernes.
Miljøstyrelsen advarer i en pjece mod afbrænding af træ pga. tungmetallet Cadmium. Det er nu ikke noget problem da Cadmium som alle andre tungmetaller optages meget vanskeligt af planter. Der sker derimod en stærk nedkoncentrering af tungmetaller fra jord over planter til mennesker og dyr. Miljøstyrelsens råd må anses for at være overflødig og burde kun omfatte træ, der er imprægneret med Cadmiumforbindelser.
Askens største effekt er ikke dens gødningsvirkning, men den effekt den har på sur jord. (se under kalkning og pH)
Asken består af metalilter, der i forbindelse med vand danner stærke baser.
Lidt kemi:
Calcium + ilt -> calciumilte = brændt kalk.
Brændt kalk + vand -> calciumhydroxid = læsket kalk
Ca + O2 + H2O = -> Ca(OH)2 ->Ca++ + 2 OH–
30. Gødskning
Planter kan kun optage næringsstoffer i uorganisk form. Mineralgødninger kaldes handelsgødning – eller med et forældet navn – kunstgødninger. Med mineralgødninger tilføres næringsstofferne i en for planter letoptagelig form.
Organiske gødninger skal først nedbrydes mikrobielt før planterne kan få fornøjelsen af dem. Det kan i visse tilfælde være en fordel da de virker over en længere periode.
Der findes mineralgødninger med en meget lang virkningstid – de kaldes for coatede gødninger.
Makronæringsstoffer.
Der er 9 næringsstoffer, planter bruger i større mængder – de kaldes for makronæringsstoffer. De bruges i mængder over 1 kg/ha. Det drejer sig om Kulstof (C), Ilt (O), Brint (H), Kvælstof (N), Fosfor (P), Kalium (K), Magnesium (Mg), Calcium (Ca) og Svovl (S). Tegnene i parentesen er den kemiske betegnelse.
De 3 første tilføres med kuldioxid og vand.
De 3 sidste er der som regel nok af i normal jord.
Tilbage er N,P, K, som man skal tilføre for ikke at udpine jorden.
Mikronæringsstoffer
er lige så nødvendige for plantens vækst, behovet er under 1 kg/ha årligt. Det drejer sig bl.a. om:
Kobber (Cu), mangan (Mn), jern (Fe), zink (Zn), molybdæn (Mo), bor (B), klor (Cl) og natrium (Na).
Ikke næringsstoffer er f.eks. selen (Se), jod (J) m.fl. Disse og andre ses ofte som virksomme næringsstoffer i reklamer for havegødninger, men de er uden værdi for planterne og har som eneste formål af dræne haveejers pengepung.
Normalt tilfører man ikke mikronæringsstoffer til haven, men i visse tilfælde kan mangel opstå pga. overskud af andre stoffer.
Manganmangel – lyspletsyge -, opstår let hvis der gives for meget kalk. Det samme gælder for jern. For meget kalium kan give mangel på magnesium. For megen fosfor kan give zinkmangel, der i træer giver dværgvækst af de nye skud.
Det undgås bedst ved at gødske efter behov, hvor der tages hensyn til jordprøver.
NPK blandingsgødninger er meget anvendte. En af de første, der kom på markedet kaldtes Nitrofoska, en havegødning som mange regner med var fremstillet så den passede til havebruget. Det er imidlertid ikke rigtigt – blandingsforholdet var bestemt af, hvad der var teknisk muligt.
Nu kan NPK-gødninger blandes i alle forhold, hvor man har gode muligheder for at tilpasse dem som enkeltgødninger.
Kvælstof skal tilføres hvert år, da et overskud udvaskes, P og K kan fastholdes i jorden. En jordprøve er en nødvendig og udmærket ting for at få oplysning om kalium og fosforreserverne i jorden.
Mange planter i haven tåler ikke klor, der gælder for eks. mange planter i køkkenhaven – derfor om at finde en gødning, der ikke indeholder klor. I NPK-gødning må der ikke findes klor og kobber sammen a.h.t. risikoen for udvikling af giftgasser ved ildebrand – vælg derfor en med kobber.
Organiske gødninger indeholder ikke klor – de er ganske fortrinlige til mange planter i prydhaven, hvor for stærk vækst kan give problemer med svampeangreb m.v. Næringsstofferne – især kvælstof – frigøres over en længere periode.
Hestegødning er fortrinlig, da det også virker som jordforbedring.
Fjerkrægødning er meget stærkt og skal gives i et tyndt lag.
Indkøbte organiske gødninger er ret så dyre – se godt efter NPK-indholdet – det står på posen. Eks.: en gødning er mærket med tallene 14 – 4 – 17. Det betyder 14 % kvælstof, 4 % fosfor og 17 % kalium. I 0-4-13 er der ikke kvælstof. 26-0-0 er en ren kvælstofgødning der kaldes kalkammonsalpeter.
Svovlsur ammoniak er en meget sur kvælstofgødning med et stort kalkforbrug – den er velegnet til surbundsbedet – en smule i vandingsvandet til stueplanter er fint, hvis vandet indeholder en del kalk.
Coatede gødninger er mineralgødninger, der har en lang virkningstid.
AGROBLEN består af coatede NPK granulater tilsat MgO. Udviklet til markkulturer.
OSMOCOTE består af coatede NPK granulater. Virker 5 – 9 mdr.
Næringsbehovet af NPK for kulturplanter og enkelte haveafgrøder er vist på Planteernæring . (Tryk på Tilbage-tasten for at returnere til denne siden igen.)
Det skal bemærkes, at tallene refererer til erhvervsmæssigt havebrug – for private haver er behovet som regel en del mindre, da udbyttet som regel er mindre og genbruget større.
Eks. på gødskning af en græsplæne i god vækst:
Til 100 m2 deles mængden med 100.
Der ses, at 22-3-7 passer ganske godt til plænen. 14-3-18 tilfører for meget P og K.
Man kan i stedet give 7-8 kg af gødningen og supplere med ren kvælstofgødning – f.eks. kalkammonsalpeter.
Eks. 2: Porrer har et behov på ca. 250 kg N – 15 P og 50 K
Her vil 5 kg/ 100 m2 af 22-3-7 passe fint.