Skip to content
Nyt Fra Klimaforskningen 2001 – 2003
- De fleste klimamodeller forudsiger at en opvarmning af Jorden pga. stigende mængder klimagasser, vil være størst ved Polerne. I medierne har man den seneste tid berettet om tydelige beviser herpå i Antarktis, hvor store isbjerge er knækket af.
Fra perioden 1979 til 1998 er Jordklodens gennemsnitstemperatur steget med 0.02 grad om året.
Målinger viser at det tværtimod bliver koldere på Antarktis (Sydpolen, McMurdo området). Siden 1986 er der årligt sket et fald på 0.07 grader.
Andre målinger har påvist at isen på Vestantarktis er blevet tykkere de seneste ca. 15 år. (Kilde: P.T. Doran m.fl. Antarktic climate cooling and terrestrial ecosystem response. Nature, 31.1.2002 415, 517 – 520. R.B. Alley, 2002 On thikening ice?) Science, 295.
Hidtil er der ikke givet nogen fornuftig forklaring på fænomenet. Men noget tyder på at klimamodellerne fortsat skal på værksted.
- National Atmospheric and Oceanographic Administration (NOAA) opsender satellitter til måling af Jordens klimatiske tilstand. De har gennem flere år målt en afkøling af den nedre del af det luftlag, der kaldes troposfæren, der befinder sig ca. 3.5 km over overfladen.
Målingerne er i strid med klimamodellerne, der forventer en stigende temperatur, og støtter de klimaforskere der mener, at den menneskeskabte drivhuseffekt er uden målelig betydning for Jordens klima.
Der er dog sået lidt tvivl om disse målinger. Det kan f.eks. være tale om målefejl begrundet i at satellitten taber højde. Der er grund til at tage resultatet med noget forbehold.
- Danske målinger i iskerner i Grønland (GRIP projektet) har kastet nyt lys over fortidens klima, der vil betyde, at klimamodellerne skal ændres igen. Man har fundet at Istiden var 23 grader koldere end nu, det er 10 grader koldere end klimamodellernes forudsigelser.. Data strækker sig 50.000 år tilbage.
For 5000 – 8000 år siden var det 2.5 grader varmere end i dag.
Resultaterne fra iskerneforskningen viser, at den lille Istid er delt i 2 perioder – fordelt på årene 1500 og i 1850.
De sidste 20 års globale opvarmning er ikke slået igennem i Grønland – endnu.
[Kilde: Dorthe-Dahl Jensen m.fl., Niels Bohr Instituttet, geofysisk Afdeling. ]
- Solens indflydelse på klimaet er en stadig tilbagevendende diskussion. Mange forskere har lagt stort arbejde i at bevise og modbevise teorien. I tidsskriftet Science, dec. 2001 publicerede forskerne G. Bond og medarbejdere et arbejde med 2 isotoper, C-14 og Be-10, som dannes i den kosmiske stråling. De har undersøgt aflejringer i drivis 11.000 år tilbage. Her har de fundet sammenfald mellem 9 kolde perioder, der faldt sammen med solpletminima.
Resultaterne bekræfter Friis-Christensen/Svensmarks teori. Den fulde forklaring på at effekten har så stor virkning på temperaturen er endnu ikke klarlagt. Bond foreslår at cirkulationen i stratosfæren er en mulig forklaring pga. ændringer i absorption af ultraviolette stråling. Måske påvirkes havstrømmene pga. tilførsel af ferskvand med drivisen.
[ Kilde: Science 2001. G. Bond, J. D. Haigh, D. T. Shindell m.fl.]
- Variationer i ultraviolet stråling fra Solen ser ud til at have en betydelig effekt i temperatur og kemisk sammensætning i atmosfæren og fører til forandringer i ozonmængden. Solens magnetfelt er med til at styre mængden af de lave skyer. Begge effekter indgår ikke i den seneste IPCC-rapport (3.)
- Man hører ofte at IPCC er helt enige i at den menneskeskabte indflydelse er hovedansvarlig for de målte klimaændringer. Dr. Richard Lindzen er en af hovedforfatterne for 7. kapitel i klimarapporten. Han udtaler personligt at den menneskelige betydning frem til år 2100 vil være mindre end 1 grads opvarmning. Det samme synspunkt giver James E. Hansen udtryk for.
- NASA – USA´s rumfartsadministration, har målt, at solens udstråling er øget med 0.05 % for hver 10-år siden 1979.
Denne oplysning er modsat af, hvad mange forskere har antaget. Man har regnet med, at solens aktivitet ikke er steget nævneværdigt i denne periode.
Undersøgelserne tyder på. at Solens rolle i den globale opvarmning er langt større, end mange hidtil har regnet med.
De fleste forskere er enige i, at Solens udstråling er øget ganske betragteligt i perioden fra 1700-1950, og det er den effekt, der forklarer den globale temperaturstigning i den nævnte periode.
Man har derefter antaget, at menneskeskabte effekter bærer hovedskylden for den globale opvarmning fra 1950 og fremover – med undtagelse af solteorien som danske forskere har lanceret.
En øget solaktivitet bidrager til en øget udstråling i det ultraviolette område, denne del af strålingen har ganske store klimatiske effekter.
Ikke alle forskere tror på det holdbare i NASA´s målinger.
Hvis målingerne holder stik må alle klimamodeller revideres kraftigt.
Se deres tophistorie fra 10.3.2003 på:
-