Facts om økologisk landbrug

Økologi og økologiske driftsformer i landbruget har været et stigende debatemne. Specielt viser medierne denne sag megen stor interesse. Økologisk landbrug omfatter ca. 10 % af landbruget, men får ca. 95 % af omtalen. Det kan derfor være grund til at kigge nærmere på økologisk landbrug – er det en døgnflue – eller fremtidens dyrkningsform?

Emner

Hvad er økologi og økologisk landbrug?

Fordele ved økologisk landbrug

Ulemper ved økologisk landbrug

Er økologisk sundere og bedre?

Giver agroøkologiske metoder højere udbytter?

Økologisk gødningsbalance

Demeterforbundet

Fup & fakta om økologi

Paradokser

Kan 100% global økologi realiseres?

Resume

Link & Kildehenvisninger

Til toppen

Hvad er økologi og økologisk landbrug?

Egentlig betyder ordet Økologi læren om samspillet mellem de levende organismer i et område.
Ordet har imidlertid fået en anden og mere diffus betydning – det anvendes i flæng på mange forskellige områder og er på den måde blevet et modeudtryk af noget upræcis art.
Begrebet har fundet en bestemt betydning som bedriftsform i landbruget.
Økologisk landbrug må ikke forveksles med biodynamisk landbrug, der er noget helt andet og bygger på Rudolf Steiner’s teorier. Biodynamikere er organiseret i Demeter-forbundet.
Landsforeningen Økologisk Landbrug (LØJ) og demeterforbundet oprettede i 80érne 
Fællesudvalget for Økologisk og Biodynamisk Jordbrug.
Økologi indenfor landbruget har eksisteret ret ubemærket i mange år som en alternativ livsform til det traditionelle landbrug, der specielt efter vor indtræden i EF i 1972 i stigende grad fokuserede på økonomi og effektivitet.
Økologisk landbrug var sikkert kun en parentes i dag, hvis ikke de elektroniske medier havde ført en massiv kampagne for denne driftsform blev modeord.
Selv om økologisk landbrug kun omfatter ca. 5-10 % af landbrugsproduktionen er sendetiden vel på 95 %.
Den massive reklame for økologiske varer i 90érne har medført en stigende forbrugerinteresse for produkterne – og der ydes fra det offentlige meget store tilskud til omlægning til denne driftsform.
Statens Plantetilsyn fører kontrollen med at de gældende regler for at opnå status som økologisk landmand.
Regelsættet skal ikke gennemgås her – det kan ses andre steder på nettet – (Link nederst!) men de vigtigste regler for økologisk landbrug er:
  • Ingen brug af handelsgødning (fejlagtigt kaldet “kunstgødning”).
  • Ingen brug af plantebeskyttelsesmidler – pesticider.
    Dette krav er senere blevet blødt op, så der må bruges visse pesticider.
  • Udformning af en række dyreetiske regler.

Til toppen

Fordele ved økologisk landbrug

Mange af reglerne for økologisk landbrug er ganske fornuftige og kommer ind under begrebet: “Godt landmandsskab”.
Det gælder f. eks. anvendelsen af husdyrgødningen, hvor man gør meget ud af udbringning og håndtering. Ved at anvende moderate mængder til afgrøderne sikrer man en god udnyttelse af gødningen.
Det gælder jordbehandling, fornuftigt sædskifte m.v. Mange af de dyreetiske regler er yderst fornuftige – enkelte regler kan man dog stille spørgsmålstegn ved. (hønsehold)
De fleste landmænd, der driver traditionelt landbrug med husdyrhold, kan umiddelbart opfylde disse krav – der er ikke den store forskel, som medierne giver udtryk for.
Den økologiske driftsform er en slags konkurrent til traditionel landbrug og vil hermed have en afsmittende effekt.
De gode ideer i økologien vil blive kopieret i mange traditionelle bedrifter.

Til toppen

Ulemper ved økologisk landbrug

At drive økologisk landbrug er forbundet med stort arbejdsforbrug.
Udbytteniveauet er langt lavere og kræver derfor større pris på produkterne – eller forøget tilskud – for at give økonomi i bedriften.
Ukrudt i afgrøderne besværliggør høst.
Svampeangreb kan give kvalitetstab i produkterne (aflatoksiner etc.) .
Angribes planter af skadevoldere vil de reagere ved at danne deres egne giftstoffer – kartofler vil f.eks. indeholde mere af glykolalkaloiderne Solanin og Chakonin, hvis den angribes af skadevoldere. Der er sortsforskelle. Sava producerer mere chakonin ved angreb af kartoffelskimmel, medens andre sorter ikke reagerer. Disse forsøg fortsætter.
Vækstfenolen klorogensyre, der også findes i kaffe, findes i større mængder i økologisk dyrkede kartofler, hvilket uden tvivl skyldes stigende angreb af bl.a. kartoffelskimmel.

Solanin i grønne kartofler

Fødevareministeriet

I økologiske bedrifter dyrkes flere bælgplanter – ærter, kløver, lupiner, vikker, sneglebælg m.fl. – end man gør i konventionelt landbrug. Bælgplanter er den største kilde til udvaskning af nitrat – et forhold der forties i økologiske lærebøger, skrevet af biologer.
Princippet om at erstatningsgødske – dvs. at tilføre samme mængder næringsstoffer, som afgrøden bortfører – kan ikke anvendes i økologiske bedrifter. Det er ikke muligt at sammensætte en gødningsplan, der opfylder afgrødens behov for næringsstoffer.
Nogle tilføres i for stor mængde medens andre er i underskud.
Det vil påvirke afgrødens kvalitet i en eller anden størrelsesorden, der måske er vanskelig at måle.
I traditionelt landbrug sker fejlernæring oftest i forbindelse med for rigelig tildeling af kvælstof i forhold til plantens behov.

Til toppen

Er økologiske sundere og bedre?

Mange regner med at økologiske fødevarer er sundere en de traditionelle fødevarer. De indeholder jo ikke rester fra sprøjtemidler!
Der er ingen seriøse undersøgelser, der har bevist denne påstand. Visse prøver kan afsløre små forskelle mellem fødevarer, der er gødet med husdyrgødning og de, der har fået mineralske gødninger. Dette siger ikke noget i sig selv om fødevarernes kvalitet.
Det er også en fejltagelse at tro, at fødevarer er fri for pesticidrester fordi de ikke er sprøjtede – og ikke alle sprøjtede afgrøder indeholder pesticidrester.
Endelig kan man forvente, at en del økologiske produkter indeholder større mængder giftige stoffer fra planternes egen naturlige forsvar. Det gælder f.eks. kartoflernes solaninindhold, der er størst i planter angrebet af kartoffelskimmel.
Det gælder for afgrøder angrebet af svampe, der udvikler de ekstremt giftige aflatoksiner. Der er dog tale om så små forskelle, at det ikke har betydning for folkesundheden.
Der gennemføres nu forsøg i Foulum, hvor man vil sammenligne fodring med økologisk dyrkede med konventionelt dyrkede afgrøder i dyreforsøg. Forsøgene vil omfatte 2 generationer af forsøgsdyr (rotter).
Spørgsmålet om økologi er bedre og sundere har været genstand for mange undersøgelser. Der er endnu ingen seriøse forskningsresultater, der har fundet nogen påviselige forskelle.
Faktisk siger loven, at ingen må reklamere med at økologiske varer er bedre end traditionelle fødevarer.
Dog kan nogle mulitallergikere mærke forskel, det må derfor hilses med tilfredshed, at danske økologer kan tilbyde produkter til denne gruppe.

 

Til toppen

Giver Agro-økologiske metoder mere i udbytte end traditionel landbrug?

Organic Agriculture and Food Security in Africa (UNEP/UNCTAD) udgav i 2008 en rapport fra et studie i med økologiske metoder kunne fremme bæredygtigheden i landbruget. 114 projekter med ca. 2 mio. landbrugere var involverede, hvor man fadt at har mere end fordoblet udbytterne ved at udvikle lokalt tilpassede systemer – de såkaldte agro-økologiske landbrugsmetoder.
Det resultat fremføres ofte af økologiske tilhængere som argument i debatten om sultproblemer og fremtidens fødevareforsyning med påstande om, at økologien kan give højere udbytter end traditionel landbrug.
Dette argument er imidlertid en stor misforståelse af UNEPS projekter i Afrika, hvor de omtalte resultater ikke kan overføres generelt.Dels er den omtalte fordobling af udbytterne beregnet på et meget lavt grundlag.
Dels er den omtalte fordobling af udbytterne beregnet på et meget lavt grundlag, dels er der ikke udført nogen egentlige forsøg, hvor afgrøderne blev vejede og analyserede, som man gør det i traditionel landbrug, hvor alle normer er fastlagt på grundlag af tusindvis af forsøg, herunder fodringsforsøg.
UNEPs tal stammer fra landbrugernes selvrapportering! En usikker og uvidenskabelig metode på at bestemme udbytter og afgrødekvalitet.
Mange af de såkaldte øko-funktionelle intensiveringer er endvidere ikke ukendte i landbruget, men der er naturligvis en række lokale forhold, som man har kunne forbedre vedrørende vandrensning, tilplantning, erosiosbeskyttelse, insektbestøvning m.v., som man lokalt har kunnet løse med de nævnte metoder.
Men der er ikke været afholdt forsøg med bestemmelse af udbytterne, så ingen ved i grunden, hvad en gødskning med mineralgødninger for at sikre planternes behov for næringsstoffer ville have kunnet øge udbytterne med.
En selvrapportering fra landbrugerne er et alt for subjektivt og usikkert middel til at bestemme effekterne på udbytterne.
UNEPs arbejde med erosionsproblemer o. lign. er derimod et godt supplement til de traditionelle landbrugsforsøg.

Til toppen

Økologisk gødningsbalance

Økologiske afgrøder er som hovedregel fejlernæret. I traditionelt landbrug med husdyrhold afstemmes husdyrgødningen med mineralgødninger så planternes behov for næringsstoffer dækkes. Hvis der kun anvendes organiske gødninger bliver planternes næringsbehov ikke dækkes optimalt – med husdyrgødning tilføres som regel alt for lidt kvælstof til at dække behovet – til gengæld overgødskes med kalium og fosfor.
Eksempel:
Gyllens indhold af næringsstoffer udnyttes ikke 100 %. Kvælstoffets udnyttelsesgrad ligger på 40-50 % af indholdet. Gyllens indhold af udnytteligt kvælstof og fosfor (N, P)er ca. 0.1 % – for kalium er tallet ca. 0.3 %. De tilførte mængder bestemmes af husdyrholdets størrelse.
Tilføres 40 tons gylle pr. ha. til afgrøderne kan der optages:

<

Bortset fra bælgplanter er der kvælstofunderskud, der resulterer i manglende proteinopbygning og dermed lavere udbytte.

Det tilføres overskud af fosfor og kalium..
En del af den tilførte næring fra gyllen stammer ofte fra indkøbte foder.

Økologisk drift uden husdyrhold kan ikke ske uden at drive rovdrift på jordens depoter af næringsstoffer – eller uden man anvender næringsstoffer fra andres arealer i form af indkøbt husdyrgødning fra andre økologiske bedrifter. Det sætter en begrænsning af, hvad der er muligt at opnå ved den økologiske driftsform med traditionelle afgrøder.
Kun kvælstof kan skaffes fra luften ved dyrkning af bælgplanter.

Til toppen

Demeterforbundet

Tilhængerne af den økologiske livsform har gennem sit regelsæt arbejdet på at distancere sig fra den biodynamiske bevægelse, der er samlet i Demeterforbundet. Denne bevægelse bygger på Rudolf Steiner´s teorier, der ikke har baggrund i videnskabelig forskning, men snarere er en slags filosofi. Der er en fællesudvalg af de to driftsformer.

Af de mere sekteriske regler for økologisk landbrug kan nævnes, at man anser handelsgødning som en slags kunstigt giftstof, der ikke tillades – uanset at plantenæringsstofferne her forefindes i præcis den form, som de skal være for at planterne kan optage dem – nemlig som vandopløselige, uorganiske næringssalte. Organisk gødning kan ikke optages af planter før de er omdannet til de samme stoffer, der forefindes i handelsgødningen – det sker ved bakteriers hjælp.

En teori om, at planterne har særlig godt af at få tilført næringsstofferne langsomt har ikke nogen forsøgsmæssig begrundelse – tværtimod viser forsøg, at unge planter ikke må mangle næringsstoffer for normal vækst – de kvitterer for letopløselige næringsstoffer med øget vækst. Præcis det samme som ved ernæring af spædbørn.

Til toppen

Fup & Fakta om økologi

Det er en udbredt opfattelse i befolkningen, at al fremtidigt landbrug skal drives økologisk og dermed sikre et godt miljø.

udvaskning

 

Økologisk landbrug er ligesom andre driftsformer underlagt naturlovene – de næringsstoffer, der forsvinder fra jorden ved salg af afgrøder, fordampning, udvaskning og binding i jorden, skal erstattes – ellers drives der rovdrift på naturen. Ved intensivt husdyrbrug er der ingen problemer, med indkøb af foderstoffer tilføres ofte så mange næringsstoffer, at der er overskud af Kalium og Fosfor – der kan mangle en beskeden mængde kvælstof. Figuren viser udvaskningen fra vintersæd (venstre søjle) contra ubevokset (højre søjle), hvor forfrugten har været dels vårbyg, ærter til modenhed og ærter til konsum. (Grøn Viden nr. 90). Det skal bemærkes, at det er udvaskningen af forfrugten det følgende år! Udvaskningen fra bælgplanter – her ærter – er meget stor i forhold til hvor der har været dyrket korn. Bedrifter med husdyr kan uden større problemer drives økologisk – man accepterer et lavere udbytte p.g.a. kvælstofmangel – der dog kan imødegås med udbredt anvendelse af bælgplanter – kløver, lupiner, ærter o.lign. – der dog giver en langt større tab af kvælstof end afgrøder, der får tilført kvælstofgødning.

Rene planteavlsbedrifter kan ikke drives økologisk i en årrække, medmindre man vil acceptere udbytter som i forrige århundrede, idet planterne kompenserer for næringsmangel ved at vokse mindre.
Med runde tal leverer husdyrgødningen ca. 50 % af landbrugets behov for kvælstof og ca. 60-70 % af fosfor- og kaliumbehovet med de senere års udvidelse af specielt svineholdet.

Med økologisk landbrug har man løst vore miljøproblemer.
Påstanden har ikke hold i virkeligheden – kvælstofbelastningen herfra er større end for en planteavlsbedrift, der gødes udelukkende med handelsgødning.
Det gælder uanset at man i økologisk landbrug håndterer husdyrgødningen optimalt.
Men husdyrgødning alene kan man ikke gøde planterne efter deres behov – der vil ofte være underskud af kvælstof og overskud af fosfor, der ophobes i jorden.

Økologiske fødevarer er sundere end almindelige landbrugsvarer
bliver ofte påstået i debatten – miljøminister Svend Auken gjorde det i et privat reklamefremstød i Bilka, Holstebro engang i 97.
Det bliver det ikke mere rigtig af. Påstanden støttes ikke undersøgelser.
Kemiske undersøgelser viser ingen målelig forskelle i produkterne – kun små forskelle i mineralsammensætning og aminosyresammensætning kan konstateres – men intet, der kan relateres til en bedre eller dårligere kvalitet eller sundhedstilstand.
Lektor Leif Poll fra KVL (Landbohøjskolen) har udtalt:

“Hvis man tror at man får bedre smag og sundere kost med økologiske varer tager man fejl – det er ikke dokumenteret i de undersøgelser, der er gennemført for at påvise denne sammenhæng”, fastslår Leif Poll.

Økologiske fødevarer smager bedre end almindelige landbrugsvarer.
Smag og sammensætning af fødevarer afhænger mere af høsttidspunkt, sorter, tilberedning o.s.v.
Smagsprøver af forskellige produkter viser, at der oftest er tale om rent gætteri.
En undtagelse er økologisk mælk, der smager anderledes – nogle synes bedre – andre dårligere – end alm. mælk. Det skyldes, at økologisk mælk ikke homogeniseres. Ved homogeniseringen bliver fedtkuglerne i mælken gjort mindre, så fløden ikke samler sig i et lag øverst. Det giver en forskel i konsistens.
Hvis økologiske tomater har en bedre smag skyldes det, at man anvender en mere velsmagende sort – og ikke dyrkningsmetoden.
Det burde alle gartnere gøre i stedet for at vælge sort efter udbytte og holdbarhed. Her er det kun forbrugernes valg, der bestemmer, hvilke sorter, der anvendes.

Økologiske fødevarer er fri for sprøjtemidler.
Det er der ingen garanti for. Der kan ydes dispensationer for anvendelse af visse pesticider. Det er tilladt at anvende noget foder fra ikke-økologisk landbrug. Desuden indeholder regnvand ofte pesticider i mængder, der overskrider de danske grænseværdier.
Derfor kan der spores pesticidrester i økologiske fødevarer. Det skal dog nævnes, at der er tale om så mikroskopiske mængder, at det ingen betydning har – det samme gælder for produkter fra traditionelt landbrug.

Økologiske planter er mindre modtagelige for angreb af skadevoldere.
Påstanden kan godt være rigtig i nogle tilfælde. Den mindre kvælstofforsyning kan medføre en lille ændring i sammensætningen af f.eks. protein og træstof og medføre en lille forskel i udviklingstrin, der igen kan påvirke skadevoldernes valg af værtsplante.

Økologisk honning – kan man styre bierne?
Det kan man faktisk godt ved at sørge for at afstandene til traditionelt landbrug er stor nok. I Danmark er afstandskravet 3 km. til den nærmeste ikke-økologiske bedrift.
Her i landet produceres der ikke økologisk honning af nævneværdigt omfang – 1-2 biavlere har opnået godkendelse.
Det meste af den økologiske honning, der er i handelen her i landet, er importeret fra New Zealand.
Når honning transporteres 20.000 km kan man vel ikke ligefrem påstå, at det er i den økologiske ånd.
Ofte er honningen transporteret i store jerntønder, der så opvarmes for at få honningen ud igen – hvilket giver en dårlig kvalitet.
Men hvorfor indføre honning, der har prædikatet økologisk?
Det er en kendsgerning, at der ikke i nogen analyser er fundet pesticidrester i honning – hverken den økologiske eller den, der stammer fra sprøjtede afgrøder!

Til toppen

Paradokser

Det er et klart mål at formindske tab af næringsstoffer a.h.t. forurening. En af måderne er at nedsætte gødningsnormerne – det har en beskeden effekt.
En metode til at spare på kvælstofgødskningen sker ved at dyrke bælgplanter, der selv skaffer sig kvælstof – de skal til gengæld gødes særdeles kraftigt med fosfor og ikke mindst kalium.
Således undgås følgerne af ikke at anvende kvælstofgødning. Metoden betyder dog, at der udvaskes betydelig større mængder kvælstof, det viser forsøg med udvaskning fra forskellige afgrøder og mængder (bl.a. Askov forsøgsstations lysimeterforsøg.)
Ved at nedsætte proteinnormerne til husdyr begrænses tabene af kvælstof gennem gødningen.
Samtidig går man ind for at søer skal gå i det fri, hvor de fodres med kløvergræs + specielt tilskudsfoder.
Kløvergræs indeholder pr. Fe større mængder kvælstof end de tilskudsblandinger man anvender i traditionelt landbrug!
For at undgå brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler, anbefales ofte alternative midler, der kan være mere giftige end pesticiderne.
Ingen alternativer til traditionel landbrug anvender følgende:

  1. Foretager ikke noget forsøgsarbejde, hvor afgrødernes udbytter måles mht. udbytter og foderværdi.
  2. Foretager ikke forædling af landbrugsplanter.
  3. Analyserer ikke regelmæssigt jordene for tilgængelige næringsstoffer, eller opstiller næringsbalancer.

Til gengæld sikres forbrugerne, at afgrøderne ikke er behandlet med kemisk plantebeskyttelse, og at husdyrene behandles efter bestemte retningslinier vedrørende fravænningstid for smågrise, regler for fri græsning mv.

Til toppen

Kan 100% global økologi realiseres?

Hvad med global økologi?
Mange svorne tilhængere af økologi mener, at løsningen for fremtidens fødevareforsyning er indførelse af global økologi.
Global økologi er ikke bæredygtigt, idet der fjernes flere næringsstoffer fra marken, end der tilføres!
Økologi vil derfor på længere sigt udpine jorden for en del af de nødvendige næringsstoffer, som en plante skal have for normal vækst!
Det klarer man i dag ved at holde husdyr, hvor dyrene leverer nogle af de nædvendige næringsstoffer, men dog ikke i tilstrækkelig omfang.
Derfor har man set sig nødsaget til at supplere med husdyrgødning fra ikke-økologiske landbrug!
Af andre grunde kan anføres:

  1. Udbytterne på økologiske landbrug er lavere end hvad de traditionelle landbrug avler.
    Det betyder på global plan, at der skal inddrages ca. 1/3 mere landbrugsarealer!
    Det vil medføre at der forsvinder mange natur- og skovarealer.
  2. Når der ikke må gødes med mineralske gødninger, bliver jorden udpint for visse næringsstoffer.
  3. Økologiske afgrøder indeholder ikke mindre gifte, end traditionel landbrugsafgrøder, tværtimod.
    Når afgrøderne angribes af diverse sygdomme og skadevoldere, så producerer planterne meget giftige stoffer
    for at beskytte sig mod disse angreb. Det betyder mindre udbytter og flere naturlige giftestoffer.
  4. Enkelte politikere argumenterer for økologi ved at fortælle, at man tidligere har drevet landbrug okologisk!
    Det beror på en fejltagelse, idet man mener at svedjebrug var økologi!
    Det var det ikke, idet man gøde med asken fra afbrændt skov.

Til toppen

Resume

  • Økologisk landbrug er nøje knyttet til husdyrhold. Uden husdyrhold vil der blive underskud af næringsstoffer.
  • Økologisk landbrug er ikke “pesticid/kemikaliefrit” – der tillades anvendelse af mindre mængder organisk gødning fra ikke-økologisk landbrug. Der kan gives dispensation for visse pesticider. Der anvendes desinfektionsmidler m.v.
  • Både traditionelle og økologiske landmænd er meget dygtige, de er veluddannede og leverer de kvalitetsprodukter som forbrugerne efterspørger.
    En del multiallergikere befinder sig bedst ved at spise økologiske fødevarer, den vare leverer økologisk landbrug.
    Andre kan hverken smage forskel eller føre bevis for at nogle produkter er mere sunde end andre, det er ikke landbrugets opgave at bestmme, hvad forbrugerne skal købe, de leverer de varer, der efterspørges, blot det kan ske på økonomisk basis.
  • Økologisk landbrug kan let indpasses i Danmark i et begrænset omfang. En total omlægning, som visse kredse ivrigt agiterer for, vil medføre en katastrofal udbyttenedgang i bedrifter, der ikke har husdyrgødning til rådighed.
    På global plan er det utopi – det vil betyde udbredt hungersnød. Ikke mindst p.g.a. befolkningstallet stiger med 60-90 mio. indbyggere hvert år.
  • Mange af de ideer økologien hviler på, kan med fordel indpasses i det traditionelle landbrug, hvor prisen for en høj produktivitet er forøgede omkostninger til dyrlæger og plantebeskyttelsesmidler.

 

Til toppen

Link og kildehenvisninger