The post PFAS i børnehaver first appeared on Landbrug og miljø.

Emner

Hvad er PFAS

Pressen om PFAS

Årsager til PFAS

Links/Kilder

Til toppen

Hvad er PFAS

Per- og polyfluoralkylforbindelser eller PFAS (fra engelsk: perfluoroalkyl and polyfluoroalkyl substances) er en undergruppe af fluorerede organiske stoffer (PFC fra engelsk polyfluoro compounds).

Det er alkylforbindelser (kulstofkæder) hvor flere hydrogenatomer er udskiftet med fluoratomer.

Hvis alle hydrogenatomer er udskiftet med fluor, kaldes stoffet en perfluoralkylforbindelse, og hvis der stadig er hydrogenatomer tilbage, kaldes stoffet en polyfluoralkylforbindelse.

Kulstofkæderne kan både være lineære og forgrenede og indeholde fra 4 til 16 kulstofatomer.

Alkylforbindelsen kan have funktionelle grupper som sulfonsyrer, carboxylsyrer, alkohol, fosfater, sulfonamider og andre.

Blandt de kendteste PFAS-stoffer er perfluoroktansulfonsyre (PFOS) og perfluoroktansyre (PFOA).

(wikipedia) (factsompfas) (Youtube1)

PFAS mistænkes for at være miljøforurenere og brugen i EU er reguleret.

Et højt niveau af PFOS under graviditeten øger risikoen for fedme.

PFAS i drikkevand ser ud til at svække tandemaljen hos børn og dermed øge sandsynligheden for huller i tænderne.

To perfluor alkylforbindelser er i 2009 føjet til Stockholm-konventionens liste over persisterende organiske miljøgifte.

(Epa.gov) (wikipedia)

Til toppen

Pressen om PFAS

13/04/2023

• Konservative, SF og Alternativet vil forbyde PFAS

  I dag skal Folketinget tage stilling til et forslag stillet af Enhedslisten, som vil betyde, at danskerne ikke længere skal kunne købe forbrugervarer, der indeholder PFAS. (Rasmus Jungersen, Isabella Tvede, Trine Hørlyck Bech, 2023)

• Dansk Industri advarer mod dansk enegang

  Skal PFAS forbydes i din stegepande og din ansigtscreme (Isabella Tvede, Trine Hørlyck Bech, 2023)

• Oppositionen taler forgæves for forbud mod skadeligt PFAS

  Regeringen vil vente på EU (dbrs.dk, ritzau, 2023)

04/04/2023

• Nyt vandrensningsanlæg fjerner PFAS fra drikkevand

  Vandrensningsanlæg står nu færdigt på Fanø og vandet bliver nu renset for samlingen af fluorholdige og miljøskadelige stoffer, som går under betegnelsen PFAS (dbrs.dk, 2023)

30/03/2023

• Surfere ved den danske vestkyst skal testes for PFAS

  Havskum mistænkes at kunne give de sundhedsskadelige stoffer PFAS i kroppen. (Pernille Kjeldgaard Kristensen, 2023)

• Ti børnehaver og legepladser skal undersøges

  Region kan ikke afvise risiko for PFAS-forurening (Maja Lærke Maach, 2023)

29/03/2023

• Skræmmende fund af PFAS bør få ministeren op af stolen

  “Faktisk har man hele 104 steder i landet nu fundet niveauer af PFAS i grundvandet, som er mere end 100 gange højere end grænseværdien.” (Lise Bertelsen (MF, K):

23/03/2023

• Øboerne på Fanø skal selv betale for dyr PFAS-rensning af drikkevand

  Flere danskere kan se frem til stigende vandregninger, og særligt de små vandværker med få forbrugere mærker det. (Amanda Flyvbjerg, 2o23)
  Det vil flere partier nu have ændret.

17/03/2023

• Seks dyrebesætninger er under tilsyn, efter de har fået målt PFAS i blodet.

  Fødevarestyrelsen er ved at undersøge, om der er forhøjede mængder PFAS i blodet på de dyrebesætninger, der har spist græs fra 60 PFAS-forurenede kystarealer. (Hans Corfitz Andersen, Per Gade Gyldenkærne, Dorthe Olsgaard, 2023)

15/03/2023

• Miljøminister Magnus Heunicke går foran EU: Drikkevandet skal tjekkes for flere skadelige PFAS-stoffer

  Fremover skal  vandet tjekkes for 22 af de skadelige stoffer under PFAS-gruppen (før 12). Danmark og flere andre lande arbejder på et samlet PFAS-forbud i EU. (Pressemeddelse fra Miljøministeriet). Høring over udkast til ændring af drikkevandsbekendtgørelsen og høring over ændring af analysekvalitetsbekendtgørelsen.

  Grønne organisationer: Miljøministeren skal træde på kvælstofbremsen.

  Fire miljøorganisationer foreslår en akutplan for at nedbringe udledningen af kvælstof til havmiljøet. Planen kommer, netop som Miljøminister Magnus Heunicke (S) og Fødevareminister Jacob Jensen (V) skal i samråd om kvælstofudledninger. (Ritzau)

14/03/2023

• USA vil indføre grænseværdi for PFAS i drikkevand

  “EPA is proposing a National Primary Drinking Water Regulation (NPDWR) to establish legally enforceable levels, called Maximum Contaminant Levels (MCLs), for six PFAS in drinking water. PFOA and PFOS as individual contaminants, and PFHxS, PFNA, PFBS, and HFPO-DA (commonly referred to as GenX Chemicals) as a PFAS mixture. EPA is also proposing health-based, non-enforceable Maximum Contaminant Level Goals (MCLGs) for these six PFAS. ” (epa.gov)

13/03/2023

• Kildevandsproducenten Danish Bottling Company i Brande ramt af PFAS-forurening.

  Regionen har målt PFAS op til 1770 gange højere end grænseværdien i grundvandet på fabriksgrunden.. Forureningen skyldes en tidligere tekstilfabrik på grunden, hvor der i dag bliver produceret kildevand. (Morten Frandsen,Trine Hørlyck Bech, 2023)

• PFAS-forurening langt mere udbredt i grundvandet end hidtil beskrevet

  104 steder rundt om i landet er der målt PFAS mindst 100 gange så højt som grænseværdien. Forureningerne kan true drikkevandet på sigt, mener vandværkerne. (Morten Frandsen. 20230).  Vandværkerne løbende tester for PFAS, og at det indtil nu er relativt få vandværker, der har fundet PFAS over grænseværdierne i selve drikkevandet. Læs mere om PFAS her

07/03/2023

• Landmænd landet over spreder PFAS-stoffer med omstridt gødning

  Flere tusinde ton spildevandsslam bruges årligt som gødning i landbruget landet
  over, selv om slammet meget vel kan være forurenet med PFAS-stoffer. På trods af
  at gødskningsformen er lovlig, er der tilsyneladende ingen landmænd, der ønsker
  at snakke om emnet. Ifølge viceformand er det for “ømtåleligt” i øjeblikket. (Lasse Kjær Hansen, Jonas Kristensen, 2023). Læs mere om PFAS i vores nye sektion

28/02/2023

• Chokerende” PFAS-værdier i prøver fra grundvand.

  Grundvandet under 1161 af Danmarks forurenede grund indeholder PFAS i koncentrationer, der er over grænseværdien.
  Ved den værste forurening var indholdet af PFAS cirka 100.000 gange over grænseværdien (Ritzau)

25/02/2023

TV2: 58 børnehaver kan være forurenede med PFAS

• Se listen her

• “Mindst 58 daginstitutioner fordelt på 26 kommuner optræder ligesom børnehuset Pyramiden på denne mistankeliste, som regionerne har udarbejdet, over 16.000 potentielt forurenede grunde landet over.”
• “PFAS-kemikalier er ikke akut giftige, men de kan hobe sig op i kroppen, og de kan medføre negative helbredseffekter – især for børn” (Kaare Gotfredsen, 2023)

24/02/2023

• Vilde dyr over hele koden er forurenet af usynlige kemikalier.  Både pandaer, søløver og tigre er forurenet af PFAS- stoffer. En ny undersøgelse viser, at hundredvis af vilde dyrearter over hele kloden er forurenet (Lukas Nørgaard Bødiker, 2023)

03/02/2023

TV2:Tusindvis af adresser mistænkes for at være PFAS-forurenede

• Regionerne mistænker mere end 16.000 lokaliteter i Danmark for at være forurenede med PFAS. Flere tusinde grundejere er ikke blevet orienteret
• De fleste grundejere er blevet orienteret om, at deres grund kan være forurenet, men omkring 3000 ejere er ikke blevet informeret. Det skyldes, at regionerne ikke er færdige med at granske oplysningerne om lokaliteterne.
• “Horsens Kommune kunne have valgt at afvente regionens vurdering af PFAS-mistanken, men besluttede altså i stedet selv at få foretaget prøver.” direktør for Børn, Unge og Kultur i Horsens Kommune). (Kaare Gotfredsen, 2023)

31/01/2023

• TV2: PFAS truer miljøet – alligevel importerer danske firmaer over 6 ton om året
• I 2021 importerede og anvendte danske virksomheder 6,4 ton af de såkaldte evighedskemikalier. Det er mere end 1 gram PFAS per indbygger i Danmark. (tal fra Arbejdstilsynet)
• “Det er paradoksalt, at danske firmaer fortsat anvender tonsvis af PFAS-kemikalier, når nu vi som samfund har udfordringer med en bred vifte af PFAS-forureninger.” (Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet). “PFAS er op til 200.000 gange giftigere end de pesticidrester, som danske myndigheder i årevis har prøvet at holde ude af vandforsyningerne.” (Kaare Gotfredsen, 2023)

12/01/2023

TV2: PFAS i regn

• Tv2: I efteråret fandt TV 2 PFAS i fire ud af fem regnprøver, der blev indsamlet af TV 2 VEJR og analyseret af det akkrediterede laboratorium Eurofins. Den højeste koncentration blev fundet i Lyngby og var på 1,5 nanogram PFAS per liter, hvilket ligger tæt på grænseværdien for drikkevand, som er på 2 nanogram per liteer. Miljøstyrelsen har endnu ikke sat gang i en undersøgelse af PFAS i regn, selvom flere prøver peger på, at der kan være kemikalier i regnen i Danmark. (Kaare Gotfredsen, 2023)
• “Miljøstyrelsen bør iværksætte en sådan undersøgelse” (Enhedslisten, SF, Danmarksdemokaterne, Det Konservative Folkeparti samt de to regeringspartier Venstre og Moderaterne, 2022)

19/09.2022

Forskere fra universitet har udviklet en reaktor, som med superkritisk vand kan nedbryde fluorstofferne. (videnskab.dk, University of Washington)

i 2020 blev flourstoffer forbudt at bruge i fødevareemballage af pap og papir. Det blev de, fordi fluorstoffer ikke kan nedbrydes i naturen, hvilket gør, at de i sidste ende bliver en ufrivillig del af vores mad og vand. Og det kan have sundhedsskadelige konsekvenser som kræft og svækket fertilitet. (fødevarestyrelsen)

Til toppen

Årsager til PFAS-forurening

2023: Følgende typer virksomheder kan være årsag til forurening med PFAS på en grund:

• Losse- og fyldpladser
• Forkromningsindustri
• Brandøvelsespladser
• Brancher relateret til brand
• Træ- og møbelindustri
• Kemisk industri
• Jern- og metalvareindustri
• Tæppeindustri
• Malingsindustri
• Gummi- og plastindustri
• Tekstil- og læderindustri
• Pap- og papirindustri
• Renserier
• Elektronikvirksomheder
• Trykkerier

(Kilde: Danske Regioner, 2022)

19/09/2022: Fluorstoffer bliver stadig brugt i produkter som makeup, regntøj og køkkenudstyr, selvom de i 2020 blev forbudt at bruge i fødevareemballage af pap og papir. (Ritzau, TV2)

PFAS er fundet på Harboøre Tange ved Høfde 42, og alt drikkevand på Fanø er i 2022 forurenet med PFAS. Brandøvelser med skum indeholdende PFOS kan have forurenet miljøet som f.eks. i Korsør. (Lemvig Kommune, 2022)

Til toppen

Links/Kilder

DR/Tema: Hvad er PFAS

DR TV: Forsvaret afviser at undersøge PFAS-forurening

Explainer: Så farligt er giftstoffet PFAS

TV2: PFAS-stoffer i fosterstadiet kobles til dårlig sædkvalitet hos danske mænd

Videnskab.dk: Bør jeg sætte filter på vandhanen for at fjerne PFAS?

Videnskab.dk: PFAS-stoffer kan opløses langt nemmere og billigere med ny teknik

Videnskab.dk: Forskere udvikler reaktor, der kan nedbryde fluorstoffer

Science: New science articles about Pfas

Pfasfacts.com

Youtube: What are PFAS compounds and how can they affect human health?

Youtube: PFAS: The secret toxins in your body

Høring over udkast til ændring af drikkevandsbekendtgørelsen og høring over ændring af analysekvalitetsbekendtgørelsen

The post PFAS first appeared on Landbrug og miljø.

Emner

Mikro- og makronæringsstoffer

Planternes optagelse af næringsstoffer

Binding og udvaskning af næringsstoffer

Husdyrgødning / handelsgødning (“kunstgødning”)

Næringsmangel

Gødskning med kvælstof / N- kredsløbet

Næringsbehov N, P og K

Kilder til kvælstofforsyningen og udvaskning. N-balance

Kildemateriale, litteratur, dokumentation

Til top

Mikro- og makronæringsstoffer

Makronæringsstoffer er grundstoffer, som planterne bruger i mængder over 1 kg pr. ha årligt.

Makronæringsstoffer anvendes som byggestene i plantens tørstof, hvorimod mikronæringsstofferne oftest virker som katalysatorer for forskellige livsprocesser i planten.
I tabellen vises en kort oversigt over de vigtigste stoffer. Selv om man har forsket meget i emnet gennem mange år, er der enkelte næringsstoffer, man faktisk ikke helt er klar over om de er nødvendige for plantens vækst.

Til top

Næringsstoffernes optagelse i planten

Som det kan ses af ovenstående bliver de fleste næringsstoffer optaget gennem rodhårene som ioner – dvs. elektrisk ladede mineralstoffer.

Planterne er ikke i stand til at optage organiske stoffer

Det gælder naturligvis også for økologisk / biodynamiske bedrifter. Der er et par enkelte undtagelser – f.eks. kan urinstof og svovldioxid o.a. optages direkte gennem bladene.

Planterne optager alle tilgængelige stoffer – uanset om de er nødvendige for vækst eller de er direkte skadelige.

De tager alt, hvad de kan få fat på. Det kan man udnytte ved at tilføre mineraler som ikke er nødvendige for planten, men for de organismer, der spiser planten. Det gælder f.eks. stoffer som

Selen og Kobolt. Planten bruger ikke kobolt, men stoffet er nødvendig for dannelsen af vitamin

B₁₂ I planteernæringen ses ofte bort fra kulstof, ilt og brint, selvom disse stoffer udgør over 90 % af plantens tørstof.Optagelsesmekanismen er følgende:

I jorden findes vekslende mængder af nogle mikroskopiske lerpartikler, de såkaldte lerkolloider, der besidder en mængde negative ladninger i overfladen.De har den egenskab, at de kan fastholde positivt ladede mineralstoffer på deres overflade – de såkaldte kationer

De har en enorm indre overflade p.g.a. deres lille størrelse – der kan derfor fastholdes store mængder næringsstoffer – flest på lerjord.

De negativt ladede ioner som klorid, nitrat og sulfat kaldes anioner (Cl^–, NO₃^–, SO₄^—. De fastholdes ikke i jorden og udvaskes let – klorid lettest.

Fosfat er også negativt ladet, men den bindes stærkt i jorden i en såkaldt anionbinding, der ikke finder sted på kolloiderne, men på organiske stoffer.
Mineralsk fosfor bindes i jorden hovedsagelig til jern- og aluminiumoxider. Det organisk bundne fosfor, der udgør ca. 50 %, er mere eller mindre plantetilgængeligt.
I rødderne sker der en forbrænding af organisk stof. Det kaldes rodånding eller respiration.
Ved åndingsprocessen dannes kuldioxid + vand der reagerer med hinanden således:

C₆H₁₂O₆(sukker) +O₂ (Ilt) – > CO₂ (kuldioxid) + H₂O (vand) + energi.
CO₂ + H₂O -> HCO₃^– + H⁺(brintion)

I roden dannes brintioner, som planten skal skille sig af med. Det er brintionerne, der gør en jord sur eller kalktrængende. Den sure jord medfører en dårlig jordstruktur og forringer evnen til at holde på næringsstofferne.

Når rodhåret skiller sig af med en positiv ladet brintion, bliver det negativt ladet og tiltrækker f.eks. en positiv ladet kaliumion fra kolloiden – brintionen og kaliumionen bytter plads – processen kaldes for Ionbytning

Efterhånden bliver lerkolloidernes overflade besat med brintioner [H⁺] – jorden bliver sur og kalktrængende.

Derfor skal jorden kalkes med passende mellemrum. Ved kalkningen tilføres calciumioner i så store mængder, at de fortrænger brintionerne, der udvaskes som bicarbonat – HCO₃^–

Aske fra afbrændinger virker som kalk. Metalatomerne i asken går i forbindelse med ilt. Når metalilte opløses i vand dannes stærke baser – metalhydroxid. Processen er den samme som når man læsker brændt kalk.

Et gammelt husråd er at tømme askeskuffen i køkkenhaven. Da mange planter i køkkenhaven vokser bedst ved et højt reaktionstal (Rt – pH)er rådet faktisk godt.

Derimod er næringsværdien af metallerne ret beskedne. Miljøstyrelsen advarer i en pjece mod anvendelse af aske p.g.a. dens Cadmiumindhold

Advarslen bygger på forkerte forudsætninger. Dels er cadmiumindholdet i afgrøder lavt – dels optages cadmium meget vanskeligt af planter, der sker en nedkoncentrering fra jord -> plante -> dyr/menneske.

Plantedyrkning medfører altid et uundgåeligt tab af stoffer, der sluttelig ender i havet, hvor det indgår i fødekæderne her.

Når der optages nitrat skal den følges af en tilsvarende positiv ladet mineralstof for at holde elektrisk neutralitet – nitrat stimulerer optagelsen af andre næringsstoffer.

Planterne udvælger ikke selv næringsstofferne, men optager de, der lettest at få fat på.

Der er stor forskel på, hvor let de enkelte næringsstoffer optages af planterne.

Ved gødskning må man tage hensyn til jordens forråd af de enkelte næringsstoffer, tilgængelighed og plantens behov.

Det sker på baggrund af jordbundsanalyser og gødningsforsøg, der er foretaget i meget stort antal i mange lande.

Da der er stor forskel på ionernes størrelse, optages næringsstofferne ikke lige let.

Tungmetaller optages vanskeligt. De er ofte omgivet af en vandkappe og har ofte flere ladninger, der gør dem tungt tilgængelige.

F.eks. er stoffet Cæsium nævnt som en risikofaktor ved Tjernobyl-katastrofen. Det stærkt radioaktive stof Cæsium-133 kan forurene store arealer, da det er luftbåret. Stoffet kan optages af planter og indgå i fødekæden. Heldigvis sker der en stor nedkoncentrering af stoffet – for hver 1.000.000 atomer vil planterne optage under 10. Det samme gør sig gældende for mange andre tungmetaller.

Enkelte planter f.eks. tobaksplanten – optager dog betydelige mængder tungmetaller fra jorden. Derfor indeholder tobak en del tungmetaller.

Hvor mange radioisotoper, der er i tobakken afhænger af voksestedet.

Til top

Udvaskning af næringsstoffer fra jordbunden

Det gælder for stofferne Cl^–, NO₃^– og SO₄^—, udvaskes med drænvandet.

Fosfor (P) er speciel derved, at det fastholdes meget stærkt som negativ fosfation H₂PO₄^– i en anionbinding (anionadsorption.)
Anionbytningen sker hovedsageligt i det normale pH-område mellem 5 og 7.5, hvor det er lettest tilgængelig for planterne – se figuren – men er dog bundet til den organiske fraktion over hele skalaen.
Ca. halvdelen af fosfor er bundet til jern- og aluminiumoxider, der er mere eller mindre plantetilgængeligt. Tilgængeligheden stiger med stigende pH.
Ca. halvdelen af jordens fosfor er organisk bundet. I denne form er det ikke umiddelbart plantetilgængeligt, men processer i jorden kan omdanne det til en mere eller mindre plantetilgængelig form.
Over pH 7.5 findes fosfor som forskellige apatiter, der er en meget tungt tilgængelig form.
Anionbindingen er knyttet til den organiske fraktion i jorden i form af humuskolloider. Fosfor findes også som fytin.

Der udvaskes således kun få gram i størrelsesordenen 40 g P/ha årligt fra gødede arealer, for ugødede arealer er tallet ca. 38 g P/ha (Aslyng). Landbrugets gødskning med fosfor er altså skyld i nogle få g P pr. ha årligt, hvis den ikke er mættet med fosfor, som man ser i stigende grad især på store svinebedrifter.

At der udvaskes næringsstoffer til vandmiljøet er ikke noget nyt – det har det altid gjort.
Den største kilde til forurening med fosforudvaskning sker fra punktkilder og fra udvaskninger fra brinker ned til et vandløb – ikke fra normalt gødede landbrugsarealer.
Visse jorder har en ret dårlig evne til at fastholde fosfor, her kan der ske større udvaskninger, hvis der er et stort svinehold på ejendommen.

Livet i havet er afhængig af næringstilførsel fra land – uden kvælstofudvaskning ingen fisk!
Men for stor udvaskning er uhensigtsmæssigt for både vandmiljø og økonomi.

De positivt ladede næringsioner som K⁺, Mg⁺⁺, Ca⁺⁺ udvaskes kun i ringe omfang, hvis der ikke overgødes.
Der tilføres også næringsstoffer til jorden med luft og nedbør. Der frigøres næringsstoffer fra jorden.
Men hvordan påvirker gødskning af afgrøderne denne udvaskning?
Gødskning foregår her i landet som erstatning for de næringsstoffer der fjernes med afgrøden.
Tilførsel af flere næringsstoffer end planterne optager giver ikke nødvendigvis en større udvaskning – men jordens forråd bliver større.
Den enkelte landmand har i jordanalyserne (fosfor- og kaliumtal) et godt redskab til at afsløre, om der tilføres en passende mængde gødning over en årrække.
Behovet for næringsstoffer til den enkelte afgrøde bliver bl.a. fastlagt under hensyn til forventet udbytte og jordens forråd af næringsstoffer.
Dette gælder for en lang række næringsstoffer – men ikke for alle.
Her indtager kvælstof en speciel rolle, da den ikke fastholdes i jorden, et overskud vil blive udvaskes med efterår/vinternedbøren.
På Askov forsøgsstation har man i mange år forsket i gødskning. Udvaskningen fra jorden ved forskellig gødningsniveau undersøges i såkaldte lysimeterforsøg – dvs. kar med jord i naturligt lejring, hvor man nøje kan undersøge tilførsel og udvaskning af næringsstoffer. Det sker ved at analysere det nedsivende vand for indhold af næringsstoffer.

Lysimeterforsøgene foretaget gennem mange år fra Askov forsøgsstation.
Det bekræftes af tilsvarende forsøg fra Tyskland, Holland og Rothamsted forsøgsstation i Hertfordshire i England.
Af resultater fra lysimeterforsøgene med udvaskning af næringsstoffer under forskellige markforhold kan ses af den grafiske fremstilling, der er taget fra “Grøn Viden” nr. 10.

Det ses af resultaterne, at gødskning med kvælstof ikke øger udvaskning i nævneværdig grad, blot man ikke overskrider de økonomisk optimale mængder.
Man ser også, at det er husdyrgødningen, der giver de største tab – et resultat, der har været vanskeligt at kommunikere ud til de mennesker, der har ansvaret for Vandmiljøplanen – første række politikerne – men også mange yngre biologer.
Det mest interessante ved disse undersøgelser er, at ugødede afgrøder giver større tab, end hvor der gødes med kvælstof og dyrkes efterafgrøder!
Det er ikke særlig overraskende, at anvendelse af kvælstofgødning ikke giver anledning til forøget udvaskning.
Kvælstoffet fra handelsgødningen tildelt ca. 1. maj er opspist af planterne efter 3-6 uger. Hovedparten af den udvaskede kvælstof stammer fra mineralisering af jordens organiske stoffer – kun en ringe del stammer fra handelsgødning. (se andet sted)
Dette er målt med forskellige metoder – bl.a. ved anvendelse af en bestemt kvælstofisotop(N¹⁵).

Til top

Husdyrgødning og handelsgødning (kunstgødning)

• For mere end 100 år siden blev der anlagt nogle enestående forsøg på Askov Forsøgsstation.

• Forsøgsplanen var enkel – 1 parcel ugødet, 1 gødet med kunstgødning og 1 parcel gødet med husdyrgødning.

• Man ville forsøge af få kurverne til at forløbe ens, derfor blev der ændret i forsøgsplanen undervejs – det vises på figurerne ved den lodrette markering. Korrektionerne i årene 1908, 1922 og senest i 1948 skete fordi man havde overvurderet husdyrgødningen.

Formålet var ikke at undersøge hvad der var bedst, men at finde ud af, hvor meget husdyrgødning, der skulle til for at give samme udbytte som kunstgødning – at finde erstatningstallene for husdyrgødning.
Resultaterne viser, at ca. 40 % af kvælstoffet i husdyrgødning udnyttes det samme år, hvis det nedbringes optimalt. Kalium og fosfor har et virkningstal på 80-90 % af handelsgødningens værdi. Husdyrgødningen bidrager til ca. 1/3 af Danmarks kvælstofforsyning og ca. halvdelen af kalium- og fosforbehovet.
Så der er tale om meget store næringsmængder i husdyrgødningen.
Tildeles mere end planternes økonomiske optimum vil det resultere i en “gejl” vækst, der i bl.a. korn vil øge risikoen for “lejesæd”.
Lejesæd giver tab og vanskelig høst – derfor sker der sjældent overforbrug.
Det skal nævnes, at en reducering på 10 % af det økonomisk optimale ikke vil have nogen større virkning på det økonomiske resultat til korn, da (værdien af merudbyttet – pris på gødning) er en beskeden størrelse.

fortsættes……

Til top

Mangel på næringsstoffer

Det er det næringsstof, der er i minimum, der begrænser udbyttets størrelse (Liebigs minimumslov)
Mangel på næringsstof giver ofte karakteristiske symptomer på planten – men de er ikke altid lige tydelige.

Mangel på mangan ses ofte som små pletter på bladene med døde celler. Ofte omgives pletterne med lysere bladkød – deraf navnet lyspletsyge. I byg er pletterne mørkebrune, men resten af bladet er lysere end normalt. Navnet kommer af, at det ofte ses, hvor der har ligget kalkdynger. Årsagen til lyspletsyge er oftest, at mangan er omdannet til en tungtopløselig forbindelse mangandioxid – MnO2, hvor der er overskud af kalk.

Kobbermangel kaldes gulspidssyge. Symptomerne ses ikke før der er misvækst i kornet. Der optræder kobbermangel uden synlige symptomer. Kobbermangel optræder særlig på lette, humusrige jorder p.g.a. at kobber bindes stærkt til de organiske stoffer.
Bormangel optræder mest i rodfrugter på kalkrige jorder. Det ses sjældent i korn og græs. Overskud af bor kan give skader i korn.

Zinkmangel ses mest i frugtavlen, hvor et stort overskud af fosfor gør zink utilgængeligt.
Zink indgår i et strækningshormon. På frugttræer ses det som en dusk af blade i de nye skud, der ikke får normal strækningsvækst. Zinkmangel i kartofler forårsager f.eks. dårlig spiring.

Jernmangel ses sjældent. Det giver næsten samme symptomer som jernforgiftning – mangel på grønkorn.

Magnesiummangel ses ret hyppigt om foråret. Det kan skyldes lavt magnesiumtilførsel, tilførsel af ammoniumholdige gødninger eller kaliumgødning, og kan skyldes koldt, fugtigt vejr om foråret, der gør stoffet tungere tilgængeligt end kalium o.a. næringsstoffer.
Magnesium indgår i klorofylmolekylet og giver derfor lyse blade – især i ældre blade.
I byg kaldes mangelen ofte for tigerstribning – et ikke særlig velvalgt navn.

Kvælstofmangel giver svag vækst med meget lyse blade. Ved kvælstofmangel dannes ikke tilstrækkeligt med aminosyrer og proteinstoffer og bevirker en stor nedgang af udbyttet.

Kaliummangel ses oftest i kløver, der har et meget stort behov for stoffet. Det samme gælder for græsser og rodfrugter.

Til top

Betragtninger over N-gødskningen

Næringsudledning fra landbrugsarealer sker overvejende sted om foråret, hvor specielt kvælstoffet er nødvendigt for vækst af grønalger, der er et nødvendig fødegrundlag for fisk.
Medens næringsstofferne fosfor (P), kalium (K), Magnesium (Mg) fjernes fra jorden i meget små mængder, er udvaskningen af kvælstof stor, da den opløselige nitratforbindelse (NO3-) ikke fastholdes i jorden.
Også fra hedejord, skove, udyrkede arealer og ugødede arealer udvaskes der ret store mængder kvælstof i form af nitrat om foråret.
Man kan mindske tab af kvælstof ved at benytte ammoniumholdige typer – f.eks. flydende ammoniak og kalkammonsalpeter. Ammonium udvaskes ikke på samme måde som nitrat da det er positivt ladet NH4+.

Desværre omdannes ammonium ret hurtigt i jorden til nitrat – det sker ved hjælp af bakterier (Nitrosomonas). Man har forsøgt at begrænse denne omdannelse i gylle ved tilførsel af et stof, der specifikt bekæmpede denne bakterie.

Lidt kemi:

Ammoniak omdannes til ammonium ved optagelse af vand.
NH₃ + H₂O = NH₄⁺ + [ OH^– ]
Ammoniak er basisk – det skyldes gruppen OH^–.
I jorden omdanner bakterier ammonium til nitrat når temperaturen er over ca. 4 ^o C.
NH₄⁺ + Ilt (O₂) + bakterier -> NO₃^– + H₂O (vand).
Omdannelsen af ammonium til nitrat sker på ca. 3 uger om foråret.

Til top

Kilder til kvælstofforsyningen – N-balance

1. Mineralisering af jordens organiske stoffer Den største mængde. Det skyldes især, at den mikrobielle frigørelse af det organisk bundne kvælstof sker det meste af året – blot jordtemperaturen er mindst 4 °C. Det ikke optagne kvælstof vil udvaskes med forårsnedbøren.
2. Bælgplanters kvælstoffiksering giver anledning til stor udvaskning.
3. Kvælstoffiksering fra bakterier, der ikke er tilknyttet bælgplanter optræder på alle jordtyper (azotobacter).
   Den N-samlende effekt afhænger af jordtype, kulturtilstand og ikke mindst jordens pH (kalktilstand).
4. Der tilføres kvælstof fra luften og med nedbøren. Det giver anledning til en del udvaskning, da en stor del kommer udenfor vækstperioden.
5. Kvælstof fra tilført handelsgødning er den mindste andel. Det er følgende balance for tilførsel af 100 kg N/ha til byg med omtrentlige værdier:

• 70-80 kg findes i planten.
  5 -10 kg findes i bakterier.
  5 -10 kg denitrificeres til N2.(gasformigt kvælstof)
  3 – 5 kg udvaskes.
  I afgrøden totalt findes ved høst følgende mængder kvælstof:
  70-80 kg stammer fra gødningen.
  10-30 kg stammer fra døde, mineraliserede bakterier.
  5 kg stammer fra fritlevende N-samlende bakterier.
  10 kg stammer fra kvælstof tilført fra luften via nedbør m.v.

Tilførsel 100 N/ha med gødning – Optaget i planten 140 kg N/ha
Kilde: Carl Aage Pedersen, Landskontoret.

Resumé – kvælstofgødskning:

1. Stigende tilførsler giver stigende tab ved udvaskning.
2. Udvaskningen er størst fra jorder, der er ubevoksede om efteråret.
3. Fra afgrøder med lang voksetid er udvaskningen lille.
4. Husdyrgødning giver meget større udvaskning end handelsgødning.
5. Når gylle tilføres afgrøder med kort vækstperiode vil eller til afgrøder, der ikke kan udnytte næringsstofferne optimalt, vil det resultere i forøget udvaskning. Det forhold forværres ved større koncentration af husdyr. En sen udbringning kan resultere i unødig stort tab.
6. Bælgplanter giver stor udvaskning.
7. Overgødskning med husdyrgødning giver en stærk forøgelse af udvaskning.
8. Overgødskning med kvælstofgødning giver en langt mindre merudvaskning.
9. Fra ubevoksede arealer udvaskes ca. 75 % af mængden fra bevoksede arealer *)
10. Drænvandsmålinger fra 20-érne viser ikke nogen stor forøgelse af tab af kvælstof.
11. Udvaskning af kvælstof afhænger af nedbørens størrelse.
12. Denitrifikation af kvælstof efter rodzone til recipient kan antage værdier i størrelsesordenen 6 – 69 kg N/ha.*) Måling af kvælstof under rodzonen er derfor et misvisende udtryk for kvælstofbelastning af vandmiljøet.
    Denitrifikationen afhænger af de klimatiske/vejrmæssige forhold og jordtype.
13. En fordobling af kvælstofprisen vil ikke ændre den økonomisk optimale mængde kvælstofgødning mere end 10-20 % nedad.
14. En tildeling på +/-50 % af normen vil ikke have nogen målelig effekt på udvaskningens størrelse. En nedsættelse af gødningen resulterer i et mindre udbytte, der betinger mindre optagelse af næringsstofferne.
15. Der er ikke målt nogen sammenhæng mellem den totale udledning af kvælstof og masseforekomster af alger eller iltsvind gennem tiderne.
16. Kvælstofudledningen og -tilførselen er faldet de senere år. Samtidig meldes om stigende problemer med iltsvind og uønsket algevækst.

Til top

Vejledende normer for kvælstof, fosfor og kalium

Tallene er omtrentligt behov af N, P og K ved normale afgrøder og med jorden i god gødningstilstand.
Gødningstildeling skal korrigeres for rester af næringsstoffer fra den foregående afgrøde, for nedbør og dermed udvaskning af kvælstof fra foregående år.
Der skal også foretages korrektion for jordens indhold af tilgængeligt fosfor og kalium.
For havebrug omregnes til behov pr. 100 m3 ved at dividere med 100.
Her skal man huske at fraregne mængden af næringsstoffer fra kompost m.v.

Til top

Kilder

• NPO-redegørelsen. (s. 48) *)
• Nitratnedvaskning fra landbrugsjord– “Grøn Viden” nr. 10 november 1987
• Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning – beretning nr. 1880 – 3.7.1986
• Nitratnedvaskning fra sandjord – Grøn Viden nr. 22 .
• Kvælstofudvaskning efter ærtedyrkning …”Grøn Viden” nr. 90 – 1991
• Kvælstofudvaskning, afgrøder, gylle, handelsgødning .”Grøn Viden” nr. 91 – 1991
• Tab af kvælstof ved denitrifikation. Meddelelse nr. 1803 1984. Lyngby
• Kvælstofgødskningens indflydelse på udvaskning af plantenæringsstoffer fra jorden. Lysimeterforsøg med anvendelse af N-15. Kjellerup, V. & Dam Kofoed, A. 1983: Tidsskrift for Planteavl 1987: 1-22:
• Kvælstofgødskningen og nitrat i drænvandet. Meddelelse nr. 1736 1983. Askov.
• Vandmiljøplanen, kvælstoffet og ilten i havet.
  Årsager til iltsvind i havet omkring Danmark, og vandmiljøplanens muligheder for at kunne medvirke til en forbedring af iltforholdene i havet. Vandmiljøinstitutterne, Dansk Akvakultur Institut m. fl. 1988. iii, 88 sider, illustreret.
  Forlag: VandmiljøinstitutterneRapport fra Akademiet for de tekniske videnskaber – vandmiljøinstitutterne.

*) Fremgår bl.a. af side 48 i NPO-redegørelsen, hvor tabstallene for kvælstoffet er målt under rodzonen, der ikke svarer til den mængde, der tilledes vandmiljøet. Af tabellen ses i øvrigt, at undladelse af kvælstoftilførsel ikke kan opnås en halvering af udledningen.

**) Udtrykket “kunstgødning” blev for ca. 40 år siden erstattet af det mere korrekte betegnelse “handelsgødning”, da næringsstofferne her tilføres i den for planterne naturlige form.

The post Gødskning (Planteernæring og udvaskning) first appeared on Landbrug og miljø.

De faglige debatsider er tænkt som en faglig hjælp for skoleelever, der arbejder med landbrugsstof under en eller anden form for projektarbejde.
Forhåbentlig kan artiklerne og dokumentationen bidrage til en mere nuanceret debat.
For yderligere oplysninger – send gerne en E-mail!

The post Privat first appeared on Landbrug og miljø.

Erik Somer er fhv. overingeniør i Miljøstyrelsen. Hans redegørelsen over hans uenighed med DMU vedrørende iltsvind og kvælstof han hentes i pdf-format her – 2.5 MB.

Redegørelse af civ.ing Erik Somer

Kvælstof, alger og iltsvind. Min uenighed med DMU

Redegørelse af civ.ing. Erik Somer

Kvælstof, alger og iltsvind. Min uenighed med DMU.

Bjørn Lomborgs svar på kritik i Nature af hans bog : “The Skeptical Environmentalist”. Nature d. 8.11.2001

Lomborgs svar på kritik i Nature

Lomborgs svar på kritik”Godhedens pris” kan hentes her – ca. 1 MB

Lektor Dubgaard: Velfædsanalyse over det nye Skjernå-projekt.

Wilhjelmrapporten -> Hovedudvalgets rapport -> Økonomirapporter -> Skjernåen.

Wilhjelmrapporten – landbrug

Rapport fra underudvalget om Produktion, økonomi og beskæftigelse

Bichelrapport – pesticider Rapport fra underudvalget om lovgivning, tillægsrapport

IPCC´s 3. session – sammendrag af den endelige rapport.
Sammendrag af IPCC-rapport 2001 i PDF-format

Klimaforandringer 2013 – IPCC, dansk sammendrag

2021-2023 (SIXTH ASSESSMENT REPORT)

• The Physical Science Basis Climate Change 2021: The Physical Science Basis

• AR6 Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability

• AR6 Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change

Roundup i drikkevandet

et projektarbejde fra Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin, Aarhus Universitet.

Vismændenes svar på kritik af rapport af analysen af dansk vindkraftpolitik

Vismændenes svar på kritik af analyse af dansk vindkraftpolitik

The post Rapporter download first appeared on Landbrug og miljø.

• AgroNET med mange link

• Landbohøjskolen

• Forsøgscenter Foulum

• Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby

• Landboforeningerne, Axelborg

• Danske Landbrugsskoler

• Landbrugets Produktoplysning

• Effektiv Landbrug, Landbrug Fyn & -Syd. Artikler, link m.v.

• Miljøministeriets hjemmeside

• ØkoWeb-portal

• DMU – Danmarks Miljø Undersøgelser

• Knudstrupgård v. Søren Ilsøe

  Et praktisk landbrug. Oplysninger og kommentarer m.v.

• Kaare Grodals hjemmeside

  Debat om landbrugsemner

• Downloadning af diverse rapporter

• Side om atomkraftens anvendelse som energikilde

The post Faglige links first appeared on Landbrug og miljø.

DLE-VAND er et effektivt EDB-redskab til at styre en ejendoms vandingsregnskab med
et minimum af registreringer.
Programmet kan optimere en ejendoms vand- og energiressourcer.

1. 1. Brugeren registrerer de enkelte marker eller “træk ”
      1. Længde af træk.
      2. Afgrøde.
      3. Jordtype.

      Der er fast indlagte faste data for :

      • Jordens vandkapacitet
      • De enkelte afgrøders vandingsbehov
      • Dato for start og slut på vandingsregnskab.
      • Data for 30 forskellige afgrøder. ( De faste data kan ændres af brugeren. )
   2. Brugeren skal i vækstsæsonen registrere følgende :
      • mm nedbør
      • og mm tilført vand på ejendommen og de enkelte marker.
      • Afstemme ugens fordampning i mm vand.
   3. Programmet kan bl.a. beregne og udskrive:
      1. De enkelte “træk’s ” vandbalance.
      2. Vandingsprognose for de enkelte marker/ træk.
      3. Grafisk fremstilling af de enkelte markers vandingsbalance og -behov.

1. 1. Vandingsprioritering af de enkelte marker/træk efter behov.
   2. Køretid og kørehastighed for de enkelte vandinger.
   3. Beregning af total vandtilførsel for de enkelte marker/ træk.
   4. Notatliste.
2. Administration
   • Sikkerhedskopiering.
   • Hente tidligere års data
   • Årsafslutning – markdata overføres – afgrøder registreres.
   • Hente filer fra disk A

The post EDB-vanding first appeared on Landbrug og miljø.

Følgende fortælles lidt om de enkelte programmers muligheder.
Landbrugselever og -skoler kan få særlige vilkår, hvis de vil benytte programmerne efter skoleopholdet i deres arbejde.
Det samme gælder for skoler og for demoprogrammer til interesserede.
Aftale herom kan ske til aftales med mig – eller man kan henvende sig til forhandleren evt. via E-mail. (Se under forhandler).
Alle programmer er testet for datofunktioner efter år 2000!

1. Reproduktionsprogram til malkekøer *)
2. Foderplanlægning *) Dyrlægeudgave
3. Foderplanlægning – udgave for foderstofforeninger.
4. Foderbudget for besætningen *)
5. Slagtekalveprogram *)
6. Kødkvæg *)
7. Udvælgelse af avlstyre til kvægbesætningen *)
8. Styring af markvanding *)

*) Forhandles af Dansk Landbrugs Edb (DLE)
E-mail: D.L.E. – hjemmeside

Reproduktion – Enkeltdyrskontrol

En besætnings enkelte dyr kan registres med alle relevante data.
Data vedligeholdes med de daglige/ugentlige registreringer af løbninger,
drægtighed, kælvninger, salg, indkøb m.v.
I sundhedsstyringen kan der foretages registrering af hændelser for de enkelte dyr, man
måtte have interesse i at registrere.
I ydelsesstyringen kan resultaterne fra kontrolleringerne registreres.
Det giver mulighed for at sætte de enkelte dyr i fodergruppe/-klasse.
Programmet indeholder mulighed for registrering af 20 brugstyre, der kan
vælges fra listen ved løbning eller ved kælvning.
Alle data kan ændres af brugeren

Hovedmenuen er af standardtypen med rullegardin-undermenuer

DLE-FODERPLAN * Foderplanlægning – Foderkontrol

DLE-FODER er et DOS-program, der på en hurtig og enkelt måde kan beregne foderplaner for kvæg. Programmet kan køres fra Windows-95/98
De enkelte funktioner kan vælges fra hovedmenuen, der er af standardtype med ´rullegardinmenuer´
Programmet findes i en speciel udgave for dyrlæger og en for foderstofforeninger.

1. Foderplanlægning – manuel tildeling





2. Brugeren bestemmer fodermiddel og mængder i kg eller FE.
   En indbygget funktion til eøgning efter foderkode eller efter navn.
   Søgning efter navn kan ske med blot 2-3 bogstaver i navnet – et vindue viser de fodermidler + nummer, der svarer til søgekriteriet.
   
3. Foderplanen kan optimeres/ afstemmes med kraftfoder – eller det kan vælges manuelt
4. Den færdige foderplan kan gemmes på disk.
5. Der kan fremstilles en blanding til TMR med angivelse af antal kg af de enkelte fodermidler. TMR-blandingen kan lægges ind i tabellen over foderanalyser.
   
6. I udskriften beregnes mineralstofbalancen med forslag til mineralblanding.
   
   
   Foderplanlægning – optimeret tildeling.
   
   
   • Der kan beregnes 1-5 forskellige foderplaner med hver sin foderstyrke.
   • Brugeren vælger de fodermidler, der anvendes i besætningen.
   • Programmet optimerer de enkelte foderplaner (efter SIMPLEX-metoden).
   • Der er indlagt begrænsninger for FE, PBV, AAT, tyggetid, foderfylde, CVT osv.
   • Brugeren kan indsætte frit sætte faste mængder for de enkelte fodermidler.
   • Brugeren kan indlægge max. og min. begrænsninger for de enkelte fodermidler.
   • Efter beregningerne kan resultatet gemmes på disk – eller der kan foretages omvalg af alle begrænsninger.

   
   
   
   

7. Valg mellem fodermiddeltabel med standardanalyser eller egne fodermidler (o. 30 analyser)
   
8. Beregning af foderbeholdninger.
   
   
   
   • I et beregningmodul kan rumfanget af de enkelte foderlagre beregnes.
   • Til hver beholdning kan tilknyttes et bestemt fodermiddel med tilhørende analyser.
   • Foderbeholdingen kan anvendes i budgetmodulet.

   
   
   
   

9. Database med foderanalyser på ca. 230 fodermidler.
   
10. Egen foderliste med egne foderanalyser – 15-20 stk.
    
11. 1-dags- foderkontrol for malkekvæg.
    
    
    
    • Foderkontrollen kan valgfrit sammenlignes med den aktuelle foderplan.
      Brugeren vælger fodermidlerne, der anvendes og indtaster mængderne, der anvendes dagligt i besætningen.
    • Efter registrering af dyreantal, antal goldkøer, daglig ydelse m.v., beregnes nøgletal for fodringens effektivitet.
    • Foderkontrollen kan gemmes på disken og genbruges.

    
    
    

12. Foderbudgetberegning.
    
    
    • Et simpelt modul kan beregne anvendt foder i et givet antal dage.
    • Der beregnes Fe, kg foder , foderanalyse m.v.

    
    
    

13. Opdatering 97/98.
    
    • Brugeren kan oprette sin egen private fodertabel med indtil 20 fodermidler – en privat tabel.
      Der kan skiftes mellem norm-planen og den private tabel.
      Manuel foderplanlægning foretages på samme måde som i et regneark , hvor der ud for de enkelte fodermidler angiver mængder i kg eller fe.
      Planen kan afstemmes med en foderblanding som i normplanen.
      Ved optimering af foderplaner eller ved 1-dags-foderkontrol anvendes kun de fodermidler, der er valgt eller indtastet i den private fodertabel. Det giver en meget enklere indtastning, når der blot skal vælges mellem nogle få fodermidler.
      

    
    

14. Opdatering 2000
    
    Opdatering 2000 er klar efterår 2000, når de nye tal for foderanalyser 2000 foreligger fra Landskontoret.
    Foruden nyere foderanalyser er der sket ændringer på:
    a) Opdatering af foderbehov.
    
    b) Mulighed for overførsel af analysetal fra foderblandinger fra de landsdækkende firmaer – DLG – KFK – P. Hedegaard og Hornsyld Købmandsgård (den sidste efter ønske fra området.)

    De færdige foderblandinger kan overføres til normplanen og derfra til brugerens egen fodertabel.

    Det er ikke muligt at medtage tal fra Den lokal Andel, da foderblandingerne her kan variere efter lokale ønsker.
    c) I den manuelle foderplan kan man med et enkelt tastetryk skifte mellem visning af indhold i g/Fe eller i g/kg tørstof.
    d) Den økologiske del af planen er ændret, så den følger de nye regler, hvor ØKO-andelen beregnes ud fra de tildelte mængder tørstof – mineralstofferne udelades. Andelen vises i diverse udskrifter. Andelen beregnes i alle dele af foderplanen – også i effektivitetskontrollen.
    e) Skemaet i den “private” del er gjort større så der kan vises flere fodermidler end tidligere.
    
    
    
    Opdatering 2001/ 2002
    
    

    I dyrlægeudgaven er analyser fra DLG, KFK og Hedegaard flyttet til standardtabellen, hvilket gør det muligt at anvende dem direkte fra planen standardplanen. Der er i denne udgave ca. 370 pladser til fodermidler med tilhørende analyser.
    Kunde-foderplaner.
    Man kan oprette kunder under telefonnumre. Hver kunde får tildelt sin egen fodermiddeltabel, hvor der kan overføres fodermidler fra standardtabellen. Hver fodermiddel kan tilpasses brugerens egne analysetal.
    
    Manuel foderplan fortages i et regnearklignende system, hvor alle fodermidler vises på en enkelt side. Der kan valgfrit indtastes antal kg eller Fe. Planen kan afstemmes på det sidste fodermiddel som normalt.
    I optimeringsdelen vælges kun mellem brugerens egne fodermidler.
    Private fodertabel
    hører til landmandsudgaven. Her oprettes besætningens egen fodermiddeltabel, hvor der kan indlægges op til 20 fodermidler.
    Foderplanlægning og endagsfoderkontrol sker på et enkelt skærmbillede, hvor alle fodermidler vises.
    I dyrlægeudgaven oprettes en separat lokal fordermiddeltabel, der oprettes under kundens telefonnummer. Efter overførsel fra standardtabellen kan analyserne tilrettes specifikt for vedkommende landmand.

    
    Opdatering 2003/ 2004
    
    
    
    Der er gennemført en række ændringer og tilføjelser i programmet efter ønsker fra brugerne.
    Foderanalyserne er ført ajour etc.

Til top

Nyhed! – Foderbudget – Produktionsstyring

Til top

Slagtekalve-produktion

Programmet er beregnet til styring af slagtekalveproduktion – (DANSK KALV) og indeholder de faciliteter, der kræves af myndighederne for registrering af kvæg.
Datoberegningerne er forberedt og testet for årtusindskiftet som de øvrige programmer.

1. Registrering
   
   1. Registrering af nye dyr
   2. Udsætning af dyr – Slagtninger. Døde. EU-salg. Salg til avl.
   3. Boksregistrering – flytning
   4. Vejninger
   5. Sygdomsbehandling
   6. Oprettelse af modtagerliste
   7. Oprettelse af leverandørliste

   
   

2. Rette- menuen
   
   • Redigering af alle data – annullere udsætninger m.v.

   
   

3. VIS- menuen
   
   1. Dyreoversigt
   2. Slagtede dyr i optalt besætningsvis.- Grafisk oversigt.
   3. Tilvækst fra fødsel til indkøb – Grafisk oversigt.
      
   4. Udsatte dyr. Slagtninger m. slagtedata.
   5. Boksvis udskrift – Vejeresultater – Alarmudskrifter for ældre dyr.
   6. Udskrift af indkøbte og solgte dyr i en valgt periode – jfr. ny indberetningspligt om besætningen.
   7. Medicinforbrug
   8. Besætningsliste – bog
   9. Periode indberetning om ændringer i besætningen.
   10. m.fl. …

   
   

4. Administration
   
   1. Hente data fra tidligere år
   2. Gem og hent sikkerhedskopier af data
   3. Hente data fra diskette
   4. Sortering efter nr., alder, CHR-nummer m.v.
   5. Årsafslutning, hvor levende dyr overføres til det nye år.
      Data fra gamle år bevares og kan hentes igen.

5. System

1. Hente data fra tidligere år
2. Gem og hent sikkerhedskopier af data
3. Hente data fra diskette
4. Årsafslutning

6. Opdatering efterår 98 indeholder følgende tilføjelser:
1. Ved overflytning af dyr til anden boks medtages dato for indsætning for lettere identifikation af dyret.
2. Der medtages flere typer medicin. Hvis andre navne ønsker, kan det lade sig gøre – brugeren kan ikke ændre det på egen hånd.
3. Der er tilføjet en udskrift af de dyr, der er indgået i besætningen i en alder på under 50 dage.
4. .. åben for brugerønsker.




7. Opdatering efterår 99 indeholder følgende tilføjelser:
   
   
   1. Fejlindtastninger kan slettes helt.
   2. Ved rettelser af slagtedata kan der søges på dyrenummer.
   3. Programmet kan nu styre Dansk Kalv, Ministerkalv og kalve udenfor mærkningsordningen samtidigt.
   4. Dyreliste og periodeliste over tilgang/afgang i besætningen kan dirigeres til harddisken. Filen kan anvendes i regneark eller ved elektronisk overførsel af data.
   5. Der kan beregnes racestatistik for tilvækst.
   6. Beregning af forventede leverancer 3 – 7 måneder frem.

   
   

8. Opdatering januar 2001 indeholder følgende tilføjelser:
   
   Der er tilføjet følgende siden sidste opdatering:
   1. Der er indsat en ny ordning DC – Danish Crown – med data fra kontrakten.
   2. Der er tilføjet et menupunkt under rettelse – flytning mellem DK-FM og DC-ordningen.
   3. Under Rettelser er der indlagt et nyt punkt: Fejlliste. Den opfanger dyr, der ikke opfylder kravene til diverse mærkningsordninger mht. alder v. indsættelse eller er blevet “for gamle”.
      Hensigten er at opfange evt. fejlindtastninger eller manglende registrering af udsættelse.
   4. Der kan søges efter nummer ved rettelser af slagtedata – herunder datoen.
   5. Under Periode-udskrifter er tilføjet mulighed for at dirigere listen til disk – sorteret efter CHR- nummer. Det giver lister i samme rækkefølge som de, der modtages fra Fødevareministeriet.
   6. Under et menupunkt – Statistik over udsatte dyr optælles antal dyr leveret under DK, FM, DC, UK og antal dyr, der ikke opfyldte kravene til diverse ordninger. Opnåede præmieringsordninger optælles.
      Der udskrives en liste til disk over de enkelte udsatte dyr, med påtegning af diverse præmieringsordninger, – slagte- handyr- og kalvepræmie, national konvolut.
      Statistikken kan optælles i en valgt periode.
      Tidligere års data kan behandles på samme måde.
      Sorteres efter CHR-nummer fås samme rækkefølge som Fødevareministeriets lister.
   7. Under SYSTEM-oplysninger kan tilføjes en ønsket vægt ved levering.
      Den oplysning bruges af en ny udskrift, der kan udskrive en liste over datoen for forventet slutvægt.
      Udskriften er beregnet til dyr udenfor mærkningsordningerne.

   Opdatering dec. 2002
   I programmet er fjernet de ordninger, der er udgåpede – miniskerkalv og DK.
   Der er kun en ordning – Dansk Kalv/Danish Crown.
   Statistikken er ájourført og forbedret efter brugerønsker.
   Et nyt modul er indbygget – Slagterianmærkninger, der kan registreres fra punktet Sundhed i registreringsmenuen – eller fra Bladre/rettedelen – slagterianmærkning. Der kan registreres max. 3 forskellige anmærkninger.
   I 3 udskrifter beregnes hyppigheden:

   • I de CHR-opdelte slagtninger.
   • I Udsatte dyr – punkt 7 – optælles de racevis.
   • I Udsatte dyr – punkt 8 – optælles de enkelte lidelser.
   1. Der kan trækkes udskrifter til printer, skærm og harddisk over afgåede dyr i CHR-orden, som på de lister, man modtager fra Fødevareministeriet. Det letter kontrollen med skemaet..
   2. Der er ændret i visse udskrifter vedrørende hvilke oplysninger, der vises – efter ønske fra brugere.

   ---

   Til top
   

   Kødkvægprogram

   Registrering foregår som ved reproduktions-programmet.
   Programmet indeholder stort set de samme muligheder for styringslister vedrørende reproduktionsprogrammet.
   Programmet er beregnet til styring af kødkvægproduktion.
   Datoberegningerne er forberedt og testet for årtusindskiftet som de øvrige programmer.

   Hovedmenuen med rullegardinmenuer:

   REGISTRERING * REDIGERING * VIS * ADMINIstration * SYSTEM * Afslut

   
   
   1. Registreringsmenuen.
      
      • Registrering af enkeltdyr
      • Registrering af løbninger, drægtighed, kælvninger, salg til slagtning, eksport m.v.
      • Sundhedsstyring.
      • Registrering af sælgere og modtagere af udsatte dyr.
      • Tyreliste – brugstyre.
      • Vejninger af moderdyr.
      • Registrering af afkom (max.12 generationer)

   
   Eksempel på afkomsdata.

   
   

9. Redigeringer




• Redigering af alle data på de enkelte dyr m.v.
• Rette i data for udsætning.
• Redigering af data for leverandører og sælgere.
• Redigering af vejedata.





10. VIS- udskriftmenu
    
    • Dyreoversigt – tyre, køer, drægtighed, 3 ugers hændelsesliste m.v.
    • Ungdyr – tyre, kvier, 200 dages vægt
    • Periodeindberetning om indgåede og afgåede dyr.
    • Reproduktionsliste – kælveliste
    • Udsatte dyr. Slagtninger m. slagtedata.
    • Staldtavler.
    • Vejedata.
    • Afkomsdata.
    • Sundhedslister.
    • Statistik for anvendelse af tyre i besætning.

    
    
    Eksempel på vejeliste

    
    

11. Administrationsmenu




• Sikkerhedskopiering – årsopgørelse m.v.
• Hente data fra tidligere år.
• Hente data fra diskette.




12. Systemmenu – faste data.




• CHR-nr, race, dato for udskrifter, printertype.
• Transpondernr. – hvis ja: Søgning på transpondernr eller dyrenummer.
• Supplerende øremærke – hvis Ja – evt. søgning på supplerende øremærke.
• EU-tilskud i kr./dyr.

Opdatering 98:

1. Udskrift af besætningsliste med tilgang/afgang, aftager og modtager m.v.
2. Udskrift af ændringer i besætning i en bestemt periode.
3. Dyreliste kan dirigeres til disken for anvendelse af data i
   f.eks. tekstbehandling, regneark eller for elektronisk forsendelse af data via E-mail.
4. åbent for brugerønsker…

Til top

Udvælgelse af avlstyre til besætningen

Programmet indeholder en database med ca. 5-600 tyre fra 4 racer med ca. 35 sæt tal for indekser, avlsværdital m.v.
Der kan vælges at arbejde med en enkelt race.

Hovedvægten i programmet er lagt på sortering af tyrene i prioriteret rækkefølge efter kriterier, der er udvalgte af brugeren.
Der kan sorteres på alle kriterier – efter indekser, stambogsnummer, navn, fader og morfaders navne, efter en eller flere af de 21 avlsværdital, der er indlagt i programmet.
Sorteringskombinationerne er astronomiske.
Der kan udskrives HIT-lister og lister med tyre med defekter etc.

De enkelte sorteringer sker lynhurtigt – under 1 sekund at sortere 600 – 800 tyre i rækkefølge.


Køer fra egen besætning kan registreres sammen med ønskede avlsværdimål for afkommet, så der kan udvælges tyreforslag til den enkelte ko i besætningen.


Der kan vælges 1 eller flere hundyr til udførelse af beregning af tyreforslag. Listerne udskrives i sorteret orden.
Brugeren bestemmer, hvor mange tyreforslag, der skal udskrives.


Der kan oprettes en brugerliste, dvs. en liste, hvor brugeren overfører de tyre, der har interesse.
Med en personlig tyreliste er det lettere at vedligeholde data.

The post EDB-kvægavl first appeared on Landbrug og miljø.

]]> https://landbrug-ph.dk/pulterkammeret/ Fri, 20 Jan 2023 14:56:04 +0000 http://landbrug-ph.dk/?p=205   Regneopgaver for 7. klasse gennem diverse undervisningsreformer! * * * 1 9 5 0 * * *   En landmand sælger en sæk kartofler for 20 kroner. Produktionsomkostningerne er 4/5 heraf. Beregn fortjenesten.   * * * 1 9 6 0 * * *   En landmand sælger en sæk kartofler for 20 kroner. […]

The post Pulterkammeret first appeared on Landbrug og miljø.

]]>

 

Regneopgaver for 7. klasse gennem diverse undervisningsreformer!

* * * 1 9 5 0 * * *

 

En landmand sælger en sæk kartofler for 20 kroner.
Produktionsomkostningerne er 4/5 heraf.

• • Beregn fortjenesten.
    
    
    

 

* * * 1 9 6 0 * * *

 

En landmand sælger en sæk kartofler for 20 kroner.
Produktionsomkostningerne er 16 kroner.

 

• • Beregn fortjenesten.
    

* * * 1 9 7 0 * * *

 

En landmand sælger en kartoffelmængde [K] for en pengemængde [G].
[G] er mængden af elementer, for hvilket gælder, at [G] er en krone. I stregform må du for mængden {G] lave 20 streger – en for hver krone.
Produktionsomkostningsmængden [E] er fire streger mindre end mængden [G].

 

• • Tegn billedet af mængden E som delmængde af mængden G og
    
  • opgiv løsningsmængden i antal streger –
    ( Der skulle gerne være 16 streger ////////////////)
    

 

* * * 1 9 7 6 * * *

 

En privligert kaptalisk jorbeside beregne sej uratmessi en profit på 20 kr,
da han solte en sæk katofler.

• • Unersøg teksen for gramattiske fajl. Korigér opgavens formullerin og aranger spondtane aksjoner mod denne bonne.
    

 

 

* * * 1 9 8 0 * * *

 

En landmand sælger en sæk kartofler for 20 kroner.
Produktionsomkostningerne er 4/5 heraf =16 kroner.
Fortjenesten er 1/5 = 4 kroner.

 

• • Understreg ordet ‘Kartofler’ og diskuter det med din sidemand (m/k)
    

* * * 1 9 8 7 * * *

 

En landmand producerer en sæk kartofler.
For at holde sit personlige overskud tilstrækkelig højt, gøder han med
NPK og belaster derved vort fælles miljø – med bl.a. fiskedød tilfølge.

 

• • Dan din egen mening om landmanden –
    – og tegn et 3-D billede af en dræbt ørred på din PC.
    

* * * 1 9 9 2 * * *

 

En landmand undlader at producere en sæk kartofler til en værdi af 20  € (EURO)
I stedet braklægger han marken og modtager resten af livet et tilskud
fra EU på 4 € (EURO)pr. sæk ikke-producerede kartofler.

 

• • Forklar hvorfor mere end 100000 mennesker i Afrika vil dø af sult i 1992.
    

---

 

* * * 2 0 0 5 * * *

 

En landmand producerer 1 sæk kartofler.
Find via kommunikationskanalen på multimediaprogrammet.
kartoflernes landsnotering, produktionsomkostninger og ydelsesniveau.

• • Find en passende illustration for regnestykket på CD og vis et grafisk
    billede af landmandens dækningsbidrag for den pågældende produktionsgren.
    

---

Den lille lovsamling

 

 

• Intet er umuligt for den, der ikke kan selv (Weilers lov)
• Hvis du løber hovedet mod væggen, bør du se dig om efter døren. (Aukens handlingsprincip)
• Spar på kræfterne – brug en større hammer (Anthonys lov)
• Alle store opdagelser skyldes fejltagelser. (Youngs lov)
• Gentag aldrig et succesfuldt forsøg. (Fetts lov)
• Hvis et forsøg lykkedes, er der fejl i opstillingen.
• Jo større overtidsbetaling – desto større forsinkelser.
• Fælles uvidenhed gør stærk
• I et hierarki vil enhver stige til sit niveau af inkompetence (Peters princip).
• Hvis man ikke kan undgå at træffe en beslutning, så nedsæt et udvalg.
• Hvis alt andet glipper – prøv brugsanvisningen. (Cahns læresætning)
• En ekspert er en person, der undgår de små fejl til fordel for de store brølere.
• Ethvert system, der afhænger af menneskets pålidelighed, er upålideligt.
• Intet problem er så kompliceret, at det ikke kan gøres mere indviklet
• En TV-journalist er en person, der skiller avnerne fra kornet – og sender avnerne.
• Ethvert EDB-program, der fungerer perfekt, er forældet.
• Ethvert problem tager den tid, der er til rådighed.
• Arbejdet udvides indtil det udfylder den tid, der er til rådighed. (Parkinson)
• 1. Den som kan, gør det.
  2. Den som ikke kan, underviser.
  3. Den som ikke kan undervise, bliver leder.
• Hvis fakta ikke passer med teorien, må man skaffe sig af med fakta. (Maiers lov)
• Mænd og nationer vil opføre sig rationelt – når alle andre muligheder er udtømte. (Katz´ lov)
• Når man har fået en ny hammer ligner alting søm.
• Intet eksperiment er en total fiasko – det kan altid bruges som et dårligt eksempel.
• Computere er upålidelige, men mennesker er endnu mere upålidelige.
• Ethvert system, der er afhængige af menneskets pålidelighed er upålideligt. (Gilbs lov)
• Med tilstrækkelig forskning, kan man underbygge enhver teori.
• I Danmark kan alle analfabeterne læse og skrive (Poul Henningsen)
• Enhver revolutionerende ide fremkalder 3 reaktionstrin:
  1. Der er umuligt – spild ikke min tid.
  2. Det er måske muligt, men det kan ikke betale sig.
  3. Det har jeg hele tiden sagt er en god ide.

 

 

1. Plagiat er at skrive af efter 1
   Forskning og videnskab er at skrive af efter mere end 1 kilde.
   

(Fra flere kilder)

 

The post Pulterkammeret first appeared on Landbrug og miljø.

]]> https://landbrug-ph.dk/fup-eller-fakta/ Fri, 20 Jan 2023 14:54:19 +0000 http://landbrug-ph.dk/?p=203 Nitrat er giftigt og giver bl.a. risiko for mavekræft og “blå” børn. Denne påstand er ikke påvist i de undersøgelser, der er foretaget indtil nu. “Blå børn” eller methæmoglobinæmi er en lidelse, der forekommer hos spædbørn indtil ca. 3 mdrs. alderen. Det skyldes, at nyfødtes blod indeholder en speciel form for hæmoglobin, der lettere omdannes […]

The post Fup & Fakta first appeared on Landbrug og miljø.

]]>

Nitrat er giftigt og giver bl.a. risiko for mavekræft og “blå” børn.

Denne påstand er ikke påvist i de undersøgelser, der er foretaget indtil nu.
“Blå børn” eller methæmoglobinæmi er en lidelse, der forekommer hos spædbørn indtil ca. 3 mdrs. alderen. Det skyldes, at nyfødtes blod indeholder en speciel form for hæmoglobin, der lettere omdannes og et enzymsystem, der kan omdanne methæmoglobin til hæmoglobin endnu ikke er færdigudviklet. Den lavere surhedsgrad i maven hos nyfødte har også betydning for risikoen for høje nitritværdier.
Den udsatte gruppe er spædbørn, der får modermælkserstatning. Risikoen for tilstanden hænger sammen med tilstedeværelsen af coliforme bakterier, der findes i tarmkanalen. Uden bakterier sker der ingen omdannelse af nitrat til nitrit.
Hovedparten af nitrat får vi tilført gennem indtagelse af grøntsager – en del danner vi selv i spyttet, der er nitrat i tobaksrøg etc.
Der er kun fundet meget få tilfælde her i landet – og ingen med dødelig udgang. I næsten alle tilfælde har der været tale om lokal forurening fra nærliggende kloakafløb o.lign.
I kroppen kan en del af nitrat omdannes til nitrit, det sker allerede i mindre grad i mundhulen.
I organismen kan nitrit sammen med aminer danne nitrosaminer, hvoraf de fleste er kræftfremkaldende. Man har ikke kunne eftervise, at øget nitratindtag er en medvirkende årsag til et øget antal kræfttilfælde.
Nitrit er ikke altid skadeligt for organismen. Den seneste forskning tyder på, at nitrit kan have en gavnlig virkning overfor skadelige bakterier.
Nitrat omdannes til nitrit allerede i mundhulen. Det har naturen sikkert et formål med.
Mavesyren omdanner nitrit til nitrogendioxid (NO₂), der sammen med saltsyre er uhyre effektivt overfor bl.a. Salmonella-bakterier. Nitraten kan meget vel udgøre en del af kroppens naturlige forsvar overfor sygdomsbakterier. (Kilde: patalog Ben Benjamin, Bartholomew’s hospital i London).

Økologiske fødevarer er sundere end fødevarer, der er dyrket på traditionel vis

 

Der er ingen seriøse undersøgelser, der kan bekræfte denne påstand.
Der er tværtimod ikke muligt at måle nogen kemiske forskelle bortset fra nogle meget små forskelle i aminosyresammensætningen, der altid forekommer ved ændring i kvælstofmængden.
Mange planter udvikler selv giftstoffer for at beskytte sig mod angreb af skadevoldere. De vil indeholde større mængder naturligt fremstillede giftstoffer, end planter, der er beskyttet med planteværnsmidler.

Økologiske fødevarer indeholder ikke pesticider eller pesticidrester, da de ikke sprøjtes

Forkert. Der findes også rester af sprøjtemidler i økologiske varer i enkelte prøver. De kan f.eks. stamme fra regnvand og fra foder, der ikke er økologisk. Det kan stamme fra jorden, hvor der er rester fra tidligere behandlinger.
Mængderne er imidlertid så små, at de ingen betydning har.
Det samme gælder i øvrigt fødevarer fra det traditionelle danske landbrug, hvor der kun findes rester over grænseværdierne i meget få prøver. Hovedparten af fundene af pesticidrester er fra importerede fødemidler.

Økologisk landbrug er mere miljøvenlig end det traditionelle landbrug.

På enkelte områder er der rigtigt.
M.h.t. udvaskning af kvælstof er det ikke umiddelbart rigtigt – tværtimod. Hvor der anvendes mange bælgplanter vil udledningen af kvælstof blive større, end fra konventionelt landbrug, der ikke anvender bælgplanter.
På økologiske brug fordeles husdyrgødningen i mindre mængder, det giver en mindre udledning af kvælstof. Men dermed fordeles husdyrgødningen til flere arealer – ofte til afgrøder, der ikke udnytter gødningen optimalt, det giver en forøget udvaskning af kvælstof.
Forøget anvendelse at gylle til græs giver en større fordampning af ammoniak, og en udbyttedepression p.g.a. gyllesvidning, da gyllen som regel ikke nedfældes.
Der er dog mange andre stoffer end kvælstof, der har miljømæssig betydning.
Ved anvendelse af gode landmandsprincipper, som det f.eks. sker netop i de økologiske landbrug, er der ikke den store forskel.

Kunstgødning” er skyld i udvaskning af kvælstof fra landbruget

Kvælstoffet fra handelsgødning, som det har heddet i mere end 40 år, bliver optaget i planterne i løbet af 3-6 uger. Der er i pløjelagets dybde ca.
10.000 kg organisk bundet kvælstof (N). Det omdannes af bakterier til uorganisk nitrat og ammonium.
Denne proces kaldes mineralisering og foregår indtil temperaturen er kommet under ca. 4 °C. Den nitrat, der ikke optages af plantevæksten, vil blive udvasket om foråret.
Hovedparten af den udvaskede nitrat om foråret, viser sig da også at stamme fra denne mineraliseringsproces.

Landbruget er den største forurener af drikkevandet med pesticider.

Af de 12 hyppigste fundne pesticider i drikkevandet kan kun 2 henføres til landbrugsdrift – Bentazon -aktivstoffet i Basagran- kommer ind på en 4. plads og Dichlorprop, der kun må anvendes i et begrænset omfang, er nr. 12.
En del af de øvrige pesticidrester, der er fundet, kan henføres til nedbrydningsrester fra stoffet Atrazin, der navnlig anvendes som et totalmiddel udenfor landbruget. En lille del anvendes i Majsafgrøder.
En af de større syndere er de såkaldte BAM-stoffer, dvs. nedbrydningsprodukter efter totalukrudtsmidlet Prefix, der især er anvendt af private og af det offentlige til bekæmpelse af ukrudt mellem fliser, vejrabatter o.lign.
Resultaterne stammer fra 26.000 analyser fra vandforsyninger foretaget i en række amter frem til aug. 97. – den kan ses på siden om pesticider.

Der findes ofte medicinrester i danske kødprodukter.

I de danske kødprodukter fra svin, kalve og fjerkræ er der ikke fundet medicinrester af antibiotika i EU´s undersøgelse over medlemslandenes kødvarer.
Til sammenligning kan nævnes, at man fandt i 17 % af det irske svinekød fandt rester af medicin – 5 % i det belgiske kalvekød ca. 5 % i det spanske kalve- og svinekød.
Den danske veterinærkontrol har fundet rester i 0,06 % af prøver af mælk af fremmede stoffer – ikke alle var over den såkaldte MRL-grænse, der er fastsat af EU. Tallet er faldende.

Husdyrgødning er bedre for planterne end “kunstgødning”

Planterne kan kun optage næringsstoffer i mineralsk form dvs. som elektrisk ladede ioner.
I “kunstgødning” forekommer næringsstofferne således i en for planterne naturlige form. Derfor blev ordet “kunstgødning” erstattet af det mere rigtige ord “handelsgødning” for mere end 40 år siden. Det var omtrent på samme tidspunkt, da telefonmasterne blev erstattet af kabler i jorden. Næringsstofferne i husdyrgødning skal først omdannes til uorganiske stoffer, inden planterne kan optage dem.
‘

Husdyrgødning har den bedste gødningsvirkning

På Askov forsøgsstation har man gennem mere end 100 år haft forsøg, hvor ugødede afgrøder blev sammenlignet med gødning med kunstgødning og husdyrgødning.
Formålet var ikke at undersøge, hvad der virkede bedst til planterne, men at finde ud af, hvor meget de enkelte næringsstoffer i husdyrgødning var værd. For kvælstoffets vedkommende fandt man, at ca. 40 % af kvælstofindholdet virkede det første år. For fosfor og kalium var tallene mellem 80 og 90 %.

Landbruget er den største synder mht. forurening med kemikalier

Belastningen med kemikalier i Danmark kan illustreres med følgende tal:

Landbrugets forbrug af aktivstof formindskes stadig. Figuren viser forløbet gennem de seneste år.
Der skal bemærkes, at de akut giftige insekticider er ved at være udfaset.
(Kilde: Miljøstyrelsen)

Ved en global temperaturstigning vil havet stige p.g.a. smeltning af Polernes is.

Ikke helt korrekt. Ved temperaturstigning vil der fordampe mere vand.
Det vil give en større nedfald af sne over de polare egne.
Resultatet vil i første omgang blive, at vandstanden i visse dele af verdenshavene vil falde.
(IPCCs Second Assessment Report jan. 1996 om temperaturstigning på Antarktis.
I resumeet siges, at dette spørgsmål er usikkert – selv om det klart fremgår af den underliggende rapport!)
Først på et senere tidspunkt vil vandstanden stige p.g.a. vandets udvidelse og forøget afsmeltning.
Den faldende vandstand ved Maldiverne viser lidt af sammenhængen.

Forøgelse af skovarealerne har stor effekt på CO₂ -problemet

På CO₂-topmødet i Kyoto i nov. 97 blev et forslag fremsat om at plante mere skov for at begrænse CO₂-udslippet – det er ikke særlig overraskende. Men hvad er realiteterne?
For at absorbere CO₂ udslippet fra et kulfyret kraftværk som f.eks. Asnæsværket på 600 MW, skal der plantes ca. 150.000 ha skovareal. Omkostningerne ved tilplantningen vil andrage ca. 1/2 milliard kr. Og så er der ikke medregnet CO₂-effekten ved tilplantningen.
Tilplantning af ny skove har en meget begrænset CO₂-effekt.
Ifølge FAO dækker skovene ca. 3.500.000.000 ha.
Forslaget må nok ses som en slags aflad m.h.t. vor enorme anvendelse af fossil energi.

Tungmetaller ophobes gennem fødekæden: græs —> ko —> mælk —> menneske.

Påstanden er set bl.a. i forbindelse med udslip af radioaktive stoffer. Tungmetaller optages meget vanskeligt i planter og dyr. Der er megen forskel på de enkelte tungmetallers optagelse, men generelt optages de meget vanskeligt.
Det skyldes flere ting. I planter skal de optages på ionform – dvs. elektrisk ladede atomer.
Mange tungmetaller omgiver sig med en vandkappe, der gør det vanskeligt for planterne at optage disse gennem rodhårene.
For hver million atomer tungmetaller i jorden optages kun nogle ganske få atomer – typisk under 10 stk. Det gælder for bl.a. Cæsium, Strontium, Bly o.m.a. I den menneskelige organisme optages de også vanskeligt. For tungmetallet plutonium optages ca. 3 atomer for hver million atomer, der optages gennem munden. De 99.997 % passerer uhindret gennem tarmsystemet.
Det samme gælder for mange andre tungmetaller. Cadmium optages i forhold hertil betydelig lettere, og er et af de kritiske tungmetaller. Der sker dermed en meget kraftig nedkoncentrering gennem den nævnte fødekæde.
Tungmetaller kan dog være så giftige, at selv meget små mængder kan have store sundhedsmæssige konsekvenser. Nogle af de værste forureninger med tungmetaller er foregået i Japan, hvor store mængder kviksølv fra årelang industriel forurening slap ud i havet.
Det gav anledning til massive forgiftninger på befolkningen, der spiste mange af disse forurenede fisk. En anden miljøforurening var cadmium. De arvemæssige skader var meget store. De er ofte blevet anvendt som eksempel på skader fra de 2 atombomber, der nedkastet i Japan i slutningen af 2. verdenskrig. (PVC-fabrikation i Minamata)

I Tokyo er luften så forurenet, at der er automater på gadehjørnerne med frisk luft

Historien er usand. Der er ingen friskluftautomater i Tokyo.
Derimod anvender nogle japanere ren ilt for at være fysisk på toppen, men det har intet med forurening at gøre. I Tokyo er luften mindre forurenet end mange andre storbyer p.g.a. katalysatorer på biler.<

En mor i Sverige så hendes børn var selvlysende – kort tid efter Tjernobyl-ulykken

Denne historie var blot en af mange usande vandrehistorier, der opstod i kølvandet af Tjernobyl-ulykken. En anden beretter om et passagerskib med strålingsramte personer blev sænket i Sortehavet, for at spare på dyre hospitalspladser i Rusland.
Mange af vandrehistorierne omkring Tjernobyl skyldes dels mange har set deres fordomme mod atomkraft blive bekræftet, dels ser mange i Rusland en mulighed for at få økonomisk hjælp fra Vesten.

Den kinesiske mur er det eneste menneskeskabte bygningsværk, der kan ses fra Månen.

Den kinesiske mur – Wan li chang cheng – kan ikke ses fra Månen, denne vandrehistorie er forkert.
Det er ikke muligt at se den kinesiske mur fra månen med det blotte øje – eller med kikkert.
I afstanden 384.000 km vil “Den Kinesiske Mur” syne lige så meget som en sytråd på ca. 30 km afstand!
At påstanden bliver fremsat i Tv-programmet “Jeopardy” gør den ikke mere rigtig.
Med det nye superteleskop, der er ved at blive bygget i Sydamerika, kunne det måske lade sig gøre – men den teknik har man ikke til rådighed på Månen!
Vandrehistorien skyldes sikkert, at nogle astronauter under et lavt kredsløb i en afstand på 40-80 km, har kunnet ane en skygge fra muren. Deres oplevelser fra “rummet” er så senere blevet overført til at gælde også fra Månen, der er ca. 5000 gange længere væk!

Regnskoven i Sydamerika er i stærk tilbagegang gennem de seneste år.

Omhyggelige målinger af fotos fra Landsat-satellitten viser en reduktion på 0.6 % op til 1975. Til 1987 måltes en reduktion på 5 % for perioden fra 1975.
Disse resultater er konstateret efter meget nøje granskning af enkeltbilleder fra Landsat-satellitten.
Det betyder dog ikke, at der ikke er nogen grund til at arbejde for den
alt for store afbrænding af regnskove, der sker for at skaffe jord til dyrkning.

Stigning af papirforbrug til reklamer, emballage o.a. er skyld i regnskovens tilbagegang.

Papir fremstilles i Nordeuropa af tilvæksten af træ fra de nordiske lande – og ikke fra regnskovens træer.

Skovarealerne er i hastig tilbagegang.

På den nordlige halvkugle er der gennem mange år sket er vækst i skovarealerne. Forøgelsen kan ses på billeder fra satellit.
Desværre sker der samtidig en kraftig formindskelse af arealerne med regnskov på den sydlige halvkugle.

Sahara udbreder sig sydover p.g.a. global temperaturstigning.

Meteosat har ikke bekræftet dette. Ørkengrænsen flytter sig efter nedbøren. Skaderne opstår p.g.a. overgræsning i velafvandede områder.
De seneste målinger viser, at Sahara faktisk bevæger sig mod nord – Sahara »krymper!«

Forbud mod krumme agurker er et eksempel på EU-bureaukrati.

Det skyldes ikke mindst et ønske fra danske gartnere, at der blev udarbejdet regler for disse frugters krumning. Dette lobbyarbejde viser, at det er rimelig let at få indflydelse på EU-kommissionens arbejde

I Japan blev der født mange misdannede børn efter atombomberne i 1945.

I den meget store undersøgelse, hvor ca. 100.000 børn blev fulgt gennem mange år, blev der fundet samme antal tilfælde af arveskader hos børn af bestrålede forældre og børn af ubestrålede forældre.
Det samme gælder alle de undersøgelser, der er foretaget vedrørende livskvalitet.
(30 års rapporten fra Atom Bomb Casualty Commission ABCC)

EU har bjerge af fødevarer på lager, p.g.a. overproduktion af fødevarer.

Det er en myte. Lagrene svarer kun til få måneders forbrug. (år 2000)
Lagrene blev stærkt formindsket, da der for få år siden var misvækst p.g.a. tørke i USA. Fejlslagen høst i Rusland har også formindsket de globale lagre.
En årsag til overproduktion af visse varer i EU skyldes, at eksport til Ulande, hvor betaling for varer ofte sker med fødevarer. EU er nettoimportør af fødevarer!

Jordkloden afkøles langsomt.

Jorden opvarmes til stadighed. Det skyldes energiproduktion fra henfald af radioaktive stoffer. Det er især radioaktivt kalium – K⁴⁰, der er skyld i opvarmningen.

Der sker mystiske og uforklarlige ting i Bermudatrekanten.

Der findes mange vandrehistorier om området omkring Bermudatrekanten – forsvundne fly og skibe samt mange andre overnaturlige hændelser.
Ingen af disse vandrehistorier har kunnet bekræftes – tværtimod.
Området er meget uroligt, men ifølge Lloyd forsikringsselskab sker der ikke flere forlis end ved andre lokaliteter med samme klimatiske betingelser.

Anvendelse af atomenergi til el-fremstilling er i tilbagegang.

Der bygges stadig atomreaktorer – der mere end 60 under bygning verden over.
De største udbygning sker i Østen incl. Rusland. Udbygningen i Vesten er stort set færdig. Finland er en undtagelse, idet de har ordret verdens p.t. største atomkraftværk med forventet opstart i 2013. Nyt værk indhenter tilbud pt. (2012)
I EU-området produceres ca. 1/3 af el-energien med atomkraft, et tal der falder en smule pga. Tysklands beslutning om at lukke værker ned og i stedet opføre kulværker og importere el.
På verdensplan er der ca. 440 reaktorer i brug.

Plutonium er Jordens giftigste stof.

Plutoniums giftighed er forbundet med stoffets radioaktivitet. Når plutonium henfalder, udsendes uhyre energirige alfastråler (heliumkerner). Alfastråler har meget kort rækkevidde, idet de ikke kan trænge gennem huden – og de stoppes af et lag papir.
De er i stand til at trænge gennem meget tynde hinder såsom lungeceller, hvor de kan anrette store skader.
Indtaget gennem munden optages ca. 3 atomer plutonium for hver million.
Hvis det optages gennem luftvejene er forholdet ganske anderledes, da det her kan anrette store skader, der kan føre til lungekræft.
For at optages gennem luftvejene skal det først iltes til PuO₂. De mikropartikler er så små, at lungernes fimrehår ikke kan skille sig af med dem.
Der er andre stoffer, der har samme egenskaber.
I tobak findes der flere radioisotoper, en af dem er polonium, der har samme giftighed og egenskaber som plutonium.
Polonium iltes ved rygning til sådanne mikropartikler, der kan forårsage lungekræft i løbet af en årrække.
Et bestemt cigaretmærke viste i en undersøgelse en hyppighed på 5 gange flere lungekræfttilfælde som andre mærker.(Alice Stewart)
Det viste sig, at tobakken herfra var dyrket på en jord, hvor der var et naturligt højt radioaktivt niveau.
Tobak er en plante med en stor evne til at optage tungmetaller.

Indførelse af kerneenergi til el-fremstilling giver risiko for spredning af a-våben

Den plutonium, der dannes i et a-kraftværk er uegnet til fremstilling af a-våben.
Det skyldes det høje indhold af isotopen Pu²⁴⁰. Denne isotop spalter spontant og er derfor ubrugelig til dette formål.
Til våbenbrug skal anvendes næsten rent Pu²³⁹(ca. 96 %), der fremstilles i særlige reaktorer, der er under militær kontrol.
Der er ingen eksempler på, at den fredelige udnyttelse af kerneenergi har leveret materiale til våben.
I alle de lande, der er i besiddelse af kernevåben, er bomberne produceret før elproduktion fra a-kraftværkerne var kommet i gang – med Pakistan som eneste undtagelse.

Problemer med det højaktive affald er uløste.

De politiske problemer er ikke løste.
Teknisk er der flere sikre løsninger.
Man kan skærme strålingen fra det højaktive affald med 100 m luft = ca. 1-2 m beton. Strålingen umiddelbart udenfor betonvæggen stammer hovedsageligt fra betonen selv.
Behandlet affald er efter 600 år (= 20 halveringstider) på samme strålingsniveau som naturligt forekommende bjergarter.
De høje tal, der nævnes i medierne, stammer fra plutonium, der fjernes fra affaldet og kan genbruges i nye brændselselementer.
I Sverige har man opgivet at behandle affaldet – i stedet vil man slutdeponere det brugte brændsel dybt nede i granitfjeldet – uden at genvinde uran og plutonium til nyt brændsel.

I New Yorks kloakker lever mange Alligatorer, der som er skyllet ud af private.

Denne og mange andre varianter af historien er ikke sand.
Der findes ingen krokodiller eller alligatorer – heller ingen blinde af slagsen – i kloakkerne, hverken i New York eller andre byer.
De skulle efter sigende være skyllet ud i kloakken, når ejerne var blevet trætte af dem som husdyr.

The post Fup & Fakta first appeared on Landbrug og miljø.